6-timers Endurance løb:
10 maj 2018 på Anderstorp, Sverige.


Så var der tid til en ny racing sæson. Det er dejligt men det kræver en del forberedelse.

Sidste år knækkede og bøjede vi et par ventiler i vores næstsidste løb, kom ikke i mål og tabte en del points. Så vi fik køre det sidste løb med vores backup cykel, den gamle Daytona 675 fra 2009. Den har kørt mange sæsoner uden problem, en virkelig god cykel. Dog så mangler den en del hestekræfter og det kan mærkes specielt på de større baner.

Så jeg fik købt en ny racingpræpareret motor, men det er stadig en 2012 motor med "kun" 184 hk. Så jeg fik den ide at sælge den cykel og købe den nyere generation RSV4 med ny motor på 201 hk og en smule forbedret chassi. Jeg ville heller ikke købe en færdig racer, men en 1-2 år gammel gadecykel der har hygget sig, og så bygge om den til racing.

Jeg fandt en 2016 model der var gået 5520 km, og hvor ejeren hade brugt den i 14 måneder før han fandt ud af at den var for dyr iforsikring og solgte den tilbage til forhandleren. Han hade ikke ens brugt penge på en larmepotte. Det eneste ekstra var en mindre nummerpladeholder.

Eftersom jeg fandt cyklen i november hos en forhandler, så var motorcykelsæsonen over og der var en lang vinter i udsigt, så jeg kunne byde uhøfligt langt under prisen som forhandleren forlangte. Tror ikke forhandleren tjente noget særlig på den, men han fik penge i hus nu i stedet for at vente til foråret som kommer 6 måneder senere - i maj - i Stockholm. Men at bygge om en gadecykel til racingcykel kræver en del dele og en masse arbejde. Heldigt at jeg kan gøre det meste selv, og kender de rigtige eksperter for de specielle ting.

Til at begynde med så sku jeg strippe den for kåber, lys og spejle og pakke dem ned til eventuelt bryg senere hvis den sku tilbage til gaden en gang i fremtiden.

Den næste ting der sku ordnes - og den vigtigste - var ventiljustering. Samtidligt ku man montere en racing-ECU til motorstyring, og så sku ABS fjernes så den ikke blande sig når man bremser. Følelse i fingrene er rigtig vigtig, og der kan ikke ske en katastrofe grunden noge elektrik fej i ABS-styringen. Ventil-justering er meget mere besværlig på den V4-motor end en almindelig række-4 som jeg selv har lavet mange gange. Men heldigvis så kender jeg David på Trebles MC i Trelleborg syd for Malmö. Han brænder for Aprilia og racing, og er sindsyg dygtig og med stor erfaring. Så han bruger jeg når den komplicerede RSV4 motor skal kæles for. Han fik også skaffet den rigtige Noale corse ECU beregnet til superbike. Det var måske lidt overdrevet men dejligt alligevel.

Ok, når motor, ECU og ABS var ordnet, så var næste trin at ordne affjedringen. Standard RF modellen har gode grundkomponenter fra Öhlins både i gaffel, bagdæmper og styrdæmper, men der er tilpasset gaden og deres ventiler og shims er sat til at tillade flow også i lukket position. Der sku ændres i indmaden så den kunne tåle race i flere timer.

Hvem er bedst til det? Heldigvis kender vi Fredrik Watz i Linköping der er nok sverige's bedste Öhlins-mand. Frederik har lavet Öhlins ombygning og tilpasning til mange af sveriges topkørere i mange år. Frederik har selv været en topkører i 90'erne i det svenske mesterskab, kørt i SuperSport i USA, og kørt 250 GP i 00-erne.

Så Frederik ved hvad han laver og hvad det betyder for motorcyklen hvis man ændrer på noget i affjedringen. Frederik ordnede også vores gaffel og bagdæmper på Daytonan sidste år, og det var som at få en helt ny cykel.

Så jeg afmonterede gaffelen, bagdæmperen og styrdæmperen fra vores nye RSV4, pakkede dem ned i en stor taske og satte mig på toget til Linköping. Jeg gad ikke sidde i bil 5-6 timer hver vej, men kunne i stedetlave andet på toget mens det kørte. :-)

Jeg ankom til Linköping aftenen før og kunne sove over hos en gammel studiekammerat og låne hans bil næste dag for at komme til og fra Watz verksted.

Det var rigtig sjovt at se Frederik splitte gaffel og bagdæmper i de mindste atomer, rense det hele og forklare de forskellige deles funktion. Han hade spurgt om min og de andre kørers vægt, og gik efter at lave den lidt hård for mig og lidt blød til Mikael som har 15 kg mere muskler end mig.

Udover at der kom andre fjedre i både gaffel og bagdæmper så ændrede han i sammensetningen på shims-stacken i gaffeln. Skiftede ventil og andet materiale på stempel og ændrede grundafstand med 1,5 millimeter inde i bagdæmperen. Skiftede ventilen i styrdæmperen. Frederik gjorde flere ting, men det er hvad jeg kan huske. Vi har fået helt ombyggede affjedringskomponenter. Nu sku jeg bare tage toget hjem og montere det i cykeln.

Hjemme i garaget monterede jeg affjedringen, og kunne gå igang med anden tilpasning. Airboxen sku af, og nye iridium-tændrør blev sat i, plus luftfiltret skiftet ud til et fra Sprint med bedre flow end til med K&N. Lydpotte og katalysator sku af, og en potte fra Arrow blev monteret (med dB-killer rør sat i).

Termostaten sku fjernes, og jeg ville fjerne bypass-røret, og få bedre flow gennem at erstatte termostathuset med en slange direkte fra motor til køleren. Samco laver et racing kit til det, så det fik jeg skaffet og monteret.

Fodhvilersetet sku skiftes til et justerbart hvor pinderne var stive (ikke foldbare) og kunne settes længere bag og højere, og hvor vi ku vende gearskifteretning med 1-gear opad og resten nedad. Nemmere og hurtigere når man skifte op til næste gear.

Kæden sku skiftes til en 520 racingkæde, og racingkåber sku monteres. Jeg skiftede også hjul. RSV4-RF kommer med maskinedrejede superlight fælge som mindsker gyrokræfter - og det kan mærkes ved retningsskifte, brems og gas - men de tåler ikke race i flere timer i træk. Jeg har set to baghjul der knækker. Så jeg ville montere de lidt tungere med stærkere støbte fælge fra RSV4-RR modellen.

Nu kunne jeg tage til Sturup Raceway for at teste cyklen som den var nu. Der ville altid opdages noget der var glemt, så det var vigtigt at lave en test på bane i god tid før det første løb.

Testen afslørede et par småting der sku justeres, plus jeg hade stadig ting jeg ikke hade nået. Bremsekalibrene sku have nye bolte med huller så de kan sikres med ståltråd til race. Der sku laves andet nummer - nr 6 - på kåberne, der sku laves en "rain light" med knap, og det vigtigste der stadig var tilbage: at skifte original styrehalver ud med race clip-on for bedre kørestilling og hurtigere udskiftning ved uheld. Jeg sku bore og lave gevind til originalknapperne på styret.

Ok, så var vi klar til sæsonens først løb der sku gå 10 maj på Anderstorp.

Anderstorp er den gamle F1-bane fra 70-erne, og det er en ret stor bane med en rigtig lang langside, tre mindre langsider og flere store sving. Kun tre rigtig skarpe hvor man sku passe på og hvor folk typisk kørte af.

Til det her løb sku jeg køre sammen med Mikael Stamenkovic og Björn "BG" Gunnarsson, samme team som vi kørte med for cirka 10 år siden. Sjovt at køre med gamle venner.

I mellemtiden hade BG begyndt fra 2012 at køre Real Road Racing på Isle og Man. Først et par år i Manx GP, og bagefter i selve IoM TT. Han har haft forskellig held forskellige år, men bedste placering var 19 plads i Lightweight. I år køres der IoM TT samtidligt som jeg skriver den her rapport. I det første løb lørdag 2 juni, Superbike, der køres over 6 omgange a 62 km hver. Det var 372 km, 1584 sving, to tankstop og hjulskifte, i alt 1 time 53 minutter, og BG slutter på en 24 plads ved målgang. Super godt klaret.

Men tilbage til Anderstorp og løbet 10 maj som vi sku køre. Det er en god træning for BG og sjovt for mig og Mikael.

Der var træning mellem kl 9:00-9:45 og kvalifikation mellem kl 10:00-10:45. Vi tager det ikke så tungt med kvalifikation. Da man alligevel skal køre i 6 timer så er det ikke så vigtigt med startposition. Men vi brugte de begge kørepas på banen til træning og justering af cyklen. Ting som styreposition, bremse og koblingsgreb, og fodhvilere skal passe alle tre kørere.

Når kvalifikationen var over så var der 51 team til start, og vi fik startposition 31 med en tid på 1:44,3 dvs 1 minut og 44,3 sekunder. Det var nok ikke et problem og vores omgangstider ville forbedre sig hen ad vejen i selve løbet. Hurtigste team i kvalifikationen hade 1:37,7 og det sidste team hade 1:54,1.

Løbet sku starte kl 11:30 og vi brugte ventetiden til at skifte hjul til friske slicks-dæk og skifte til helt nye bremseklodser. De burde holde i 6 timer trods at Anderstorp er slem for bremserne. På langiden kører man mellem 280 - 310 km/h når man skal bremse ned til en højre venstresving på 90 grader. Det kræver meget at både mand og materiale.

Som team-chef besluttede jeg at BG sku tage starten og køre til tanklampen begynde at lyse for at komme ind til tankning. Vi regnede med at det ville tage 45-50 minutter. BG behøvde at køre så lange kørepas som muligt for at træne udholdenhed til IoM TT. Efter BG så syntes jeg at næste kører sku være Mikael for at nyde af dækken så længe de var friske. jeg ville være tredje mand ud, da jeg alligevel ikke kører så hurtigt at dækken er et problem for mig.

Der var to løbsklasser til start. Begge med fri motorstørrelse og fri tuning, men med to regelset:

"Endurance" klassen, som vi tilhørte, må kun bruge en motorcykel og alle kørere skal skiftes til at få den i mål. Al førerskifte, tankning, hjulskifte og eventuelle reparationer efter styrt koster tid i løbet.

"Stafet" klassen er team hvor hver kører har sin egen motorcykel, og man kommer bare ind i pit og skifter til den næste motorcykel som står frisk og klar. Så kan man tanke, skifte hjul til nye dæk, eller reparere sin maskine mens en af de andre i teamet er ude og kører på banen. Dvs, det koster ingen tid. Alle tre motorcykler behøver ikke komme i mål, bare mindst en af dem gøre det. Langdistanceløb "light" kan man sige måske.

Nå, men teamen i Endurance klassen skal tænke på at pleje sin maskine frem til målgang, og samtidligt så får den maskinen køre tre ganger så langt som en stafet-maskine. Motor, bremseklodser, alt lever hårdere i på en Endurance motorcykel.

Lidt før kl 11:30 så stiller vi op til start. Jeg holder motorcyklen mens BG sammen med de andre kørere stiller op på den anden side af banen. Når signalen går så løber kørerne over til sin maskine, starter den, og tager afsted.

Starten går og det gælder at ikke ryge med i den adrenalinrush der kommer hos alle de første omgange på de første 10-15 minutter. Bjørn tager det lidt rolig i starten og ligge midt i feltet omkring plads 25-27. Så begynder han hente et par pladseringer. Han laver omgangstider mellem 1:40 og 1:43.

Efter 25 minutter kommer den første krash på banen. Det tager lidt tid med ambulance og oprydning. I mens cirkulerer alle andre på banen i 50 km/h for at give arbejdsro til oprydning og ambulancepersonale. Det bliver en lang VSC periode på 37 minutter før feltet slippes løs igen.

Björn kommer ind i rytmen igen og kører omgangstider mellem 1:42 og 1:43. Når der er kørt en time så ligger Björn oppe på en 11 plads, og før bensinlampen lyser så er han på en 9 plads. Hans giver signal til tankning og kommer ind på næste omgang.

Søren og Mike tanker cyklen, Björn checker dæken og snakker med Mikael der er teamets næste kører ud på banen.

Omgangen med pitstop inklusive tankning tager 3:43 dvs vi taber cira 2 minutter på at komme ind, tanke og skifte kører.

Mikael starter med at køre 1:44 omgangstider, men efter 5 omgange så er der igen nogen der krasher på banen og VSC sænker farten ned til 50 km/h. Den her gangen tager oprydningen og ambulancen ikke så lang tid, kun 4 omgange og så slippes feltet løs igen. Mikael fortsætter med omgangstider mellem 1:44 og 1:46.

Da det er årets første løb og vi har ikke haft nogen træning så Mikael og mig har aftalt at vi kun kører halv times kørepas før vi skifter kører. Dvs vi deler på en tank. Så efter 26 minutter så kalder vi Mikael ind til førerskifte.

Jeg er altid nervøs før jeg er kommet igang med det første kørepas. Så det er en lettelse at endeligen komme op på motorcyklen og tage ud på banen.

Jeg prøver at komme igang så godt det går og laver omgangstider omkring de 1:54 som er lidt langsomt, men hvad fanden det går nok. Vi tabte igen 2 minutter ved selve førerskiftet og jeg kom ud på banen på en 15 plads og taber yderligere 3 placeringer i løbet af mit kørepas.

Efter 25 minutter så lyser tanklampen og jeg signalerer at vi skal tanke. Jeg kører en ekstra omgang mens Søren og Mike kommer i det brandsikre tøj, og Björn gører sig klar til at tage over.

Så er Björn igen ude og cirkulerer på banen. Han laver stabile omgangstider på mellem 1:40 og 1:42.

Den her gangen er der ingen der krasher og Björn kan køre op en hal tank på 17-18 liter. Det tager 42 minutter og björn kommer ind til tankning. Vi ligger igen omkring top 10.

Vi får tanket, der tager cirka 2 minutter og Mikael er ude på banen igen. Han varierer omgangstider mellem 1:44 og 1:54. Der sker meget ude på banen og man har forskellig trafik der enten hæmmer eller inspirerer, og køreren selv har perioder hvor alt føles godt eller noget er ikke rigtig som det skal være. Men Mikael holder stillingerne og laver mange gode omgange.

Meden Mikael er ude på banen snakker jeg lidt med bjørn. Hvordan det går med dæk og bremser. Björn synes at bagdækket begynder glide lidt, og jeg beslutter at vi skifter bagbæk om en time når jeg er færdig med mig næste kørepas. På den måde så kommer Björn ud med et nyt bagdæk, og Mikael som er næste mand får også et godt bagdæk. For mig har det ikke den helt store betydning, det er Björn og Mikael der kan køre motorcykel i vores team.

Jeg tager fam et baghjul og sætte på dækvarmere, og tager frem det værktøj der skal bruges til hjulskifte.

Mikael har nu kørt 25 minutter og vi kalder ham ind til førerskifte. Jeg tager ud på banen igen for de næste cirka 25 minutter før tanklampen siger til. Jeg laver omgangstider mellem 1:54 og 1:56. Jeg finder til og med 3 forskellige andre kørere som jeg lykkes overhale. Fedt, så er jeg ikke langsommest på banen i dag.

Når tanklampen lyser så signalerer jeg til pit, kører en ekstra omgang og kommer ind til tankning. Meden Søren og Mike tanker, så smider jeg hjelm og handsker og tager frem det ny baghjul og værktøj. Det er bedst jeg skifer da jeg kender motorcyklen bedst.

Jeg må vente til tankning er klar før vi må begynde skifte hjul. Jeg får det skiftet med lidt drilleri, men det kommer på plads. Det tager 2 minutter at tanke og yderligere 2 minutter at skifte baghjul når det driller en smule. Nå, men vi er klare og kan sende Björn ud på banen med nyt friskt bagdæk.

Björn kører omgangstider mellem 1:40 og 1:42 og laver også et par omgange nede på 1:39. Det ser ud som han kan bruge den nye bagdæk lidt bedre. Vi ligger nu godt i top 10, og i Endurance klassen er vi på 4 plads.

Björn körer igen en hel tank. Tanklampen begynder lyse efter 43 minutter og Björn kommer ind til tanknig og førerskifte.

Når Björn kommer ind så siger han det er noget galt med venstre styrepind, og jeg kan se at håndtagsgummiet er ved at glide af. Det har flytte sig halvanden cm allerede. Ok, jeg må bruge lidt tid at få det på plads igen før vi sender Mikael ud på banen. Det tager 2 minutter at tanke, og yderligereet minute at ordne gummiet på håndtaget

Mikael kommer ud på banen og hygger de næste 25 minutter med omgangstider mellem 1:44 og 1:46. Det går fint, motorcyklen holder, og vi laver ingen uheld.

Når vi kalder Mikael ind til førerskifte så har vi planlagt at skubbe håndtagsgummiet helt op igen og skire det med sikringstråd eller strips. Så når Mikael kommer ind så står jeg klar, skubber gummiet på plads, sikrer det, kommer op på cyklen og kører ud å banen.

Ud af pit, rundt om første sving og ind på den 1100 m lange langside. Uha!!! Hjelmen er ved at lyfte. Shit, jeg har glem at spænde hjelmen i forvirringen med håndtaget. Vi har brugt 2 minutter på at tanke og ordne håndtagsgummi, og nu bliver jeg nødt at køre direkte ind i pit, smide handskerne, spænde hjelmen, på med handsker, og ud igen. Jeg kan se at jeg har smidt 4 minutter væk.

Jeg kører nogle omgange til jeg bliver kaldt ind, og Björn kan køre hjem de sidste 20 minutter til målgang efter 6 interessante timer.

Vi lå ret godt til, omkring en 4 plads før vi brugte ekstra tid til håndtag og min hjelm. Vi slutter løber på en 5 plads i Endurance klassen. Ikke så tosset alligevel. Det vigtigste er at vi har haft det sjovt og ikke lavet uheld. Vi er ret tilfreds og smiler efter en sjov dag til race.


Mange tak till teamet:
Søren som pitchef med overblik og styring af aktiviteter.
Mike som tankansvarlig og assistent.
Björn G og Mikael som kørere der kører uden uheld.


Så er årets først 6-timers løb afklaret. Næste gang er det på Falkenberg.