6-timers Endurance løb:
9 juni 2018 på Falkenberg, Sverige.



Hvis man ikke forbereder sig selv og sit materiale godt før hvert løb så bliver resultatet ikke godt. Derfor sku jeg kikke på motorcyklen og se hvordan den hade klaret sig efter det første løb på Anderstorp. Det var vigtig at finde fejl og ordne dem, plus normalt vedligehold som at skifte olje og filter efter hvert løb.

Det første det ramte mine øjne var at linken mellem gearpedalen og gearakslen var bøjet. Det såg ud som den var gået lidt løs i den en ende og nogen af førerne hade hacket hårdt på den flere gange og den ene gevindstang var bøjet. Ok, så sku den af, en genvindstang sku laves og monteres. Den her gang fik jeg sat mellemstykket lidt længere frem så at den ku tåles at hackes på med foden. Tak til Søren for hjælp til dette.

Der var en træningsdag på Falkenberg den 27 maj, så jeg tog derop sammen med Mikael for at øve på banen, og finde den rigtige udveksling (tandhjul) til banen. Desværre var der regn hele formiddag og eftermiddag. Det er ingen grund at køre mens der regner da vi ikke kan teste rigtigt med topfart ellen brems.

Der var lige halvanden time tørt på banen omkring frokost, så der fik Mikael lige kørt nogle omgange for at se at alt var ok, og at gearpedalen var sat i den rigtige position.

Tilbage i garaget så ku jeg kikke mere på motorcyklen. Af fejl så opdagede jeg at bundkåben (der skal samle op olje ved lækage) var høvlet helt ned i højre bagende. Hullet var større end en håndfalde. Hvad fanden var der sket, og hvorfor? Hvorfor slæbte den del i asfalten i højresving.

Jeg kikkede længe på det sammen med Björn Tuvesson, tils jeg opdagede at motorn er sat lavere i rammen end vores gamle 2012 maskine. Aprilia RSV4 har motorophæng med excenterbøsninger og de kan stilles i to positioner, hvor motorn er lidt højere eller lidt lavere i rammen.

Her var den sat i laveste position, så at udstødning og kåber kom nærmere jorden. Det bevirker at tager i asfalten tidligere, specielt i de lange meget hurtige sving der er på Anderstorp hvor motorcyklen bliver presset sammen og presset ned i jorden. Til med bolten nederst på udstødningsrøret hade gået i asfalten en smule.

Det betyder at vi må frem med glasfibervæv og polyester for at reparere bundkåben, og måske sku jeg forberede et par ekstra bundkåber at tage med som reserve. Tuvesson er den der har erfaring med det og det blev hans opgave at reparere bundkåbe, og gøre dem klar. Han fik også tilpasse de to bagkåber med racing-sæde.

Vi sku også finde ud af hvordan vi monterer kåben så højt som muligt. Måske sku vi også høje motorn, men det er ret besværligt og tager en del tid. Måske ku vi høje rammen gennem at forlænge bagdæmperen, plus sænke forgaffeln en smule. Vi valgte den sidste løsning, hvor vi forhøjede bagenden og forenden med 6 mm.

En sideeffekt ville være at hjulbasen blev en smule længere og den ville blive lidt stabilere in og ud af de forskellige sving, men måske lidt langsommere at dreje. Nu er den meget drejevenlig så det gører nok ikke så meget. Så det gjorde vi, motorcyklen blev forhøjet med 6 mm for og bag. Så må vi se om det er nok for at komme fri for asfalten.

Jeg fik også monteret nyed slicks dæk på fælge. Ok, så var vi klar til sæsonens andet løb der sku gå 9 juni på Falkenberg.


Falkenberg er kun 1.843 meter lang, men uden skarpe sving så det var Sveriges hurtigste bane til der byggedes en meget skarp chikane med to 90-grader højre-venstre sving for at få ned farten i slutningen på langsiden. Se billede. Før chikanen blev bygget så kunne man se en bil eller motorcykel køre af og flyve langt ind på bondemaken ved siden af. Det er nu stoppet, men i stedet for så er der nu en meget giftig nedbremsning og gode muligheder for at køre sammen med andre ved nedbremsningen til chikanen. Et populært uheldsted.

Jeg synes det er en god bane der går lidt op og ned i landskabet og hvor man kan få et godt flow og hvor man kører sindsygt hurtigt i de bløde sving på banens bagside.

Så var vi kommet til fredag, dagen før selve løbet på Falkenberg. Jeg fik pakket traileren med motorcykel, kåber, ekstra hjul, reservedele, besindunke, telt, osv. Så hentede jeg Søren, vores pitchef, og kørte over broen til Malmö hvor vi sku hente op Mikael.

Efter Mikael så kørte vi nordpå til Ängelholm hvor vi hentede op Björn Tuvesson og hans grej, og så kunne vi fortsætte mod Falkenberg, cirka 110 km nord for Helsingborg. Her hade vi booket overnatning hos Bergsäter Bed & Breakfast hvor der er god parkering, rene værelser, hyggelig atmosfære, swimmingpoll, grill, og god morgenmad.

Her fik vi aftenhygget, snakket, grillet og en god nats søvn.

Lørdag morgen så var det afsted til banen 10 minutter væk, og finde et godt sted at slå lejr. Telt til skygge, og tæt på området til tankning og til at komme ind og ud af pitområdet.

Kl 9:00 var der 45 minutter fri træning på banen, og kl 10:00 så var der kvalifikationskørsel, dvs omgangstiden her ville afgøre hvilken plads man starter løbet fra. Mikael, Tuvesson og mig fik cirka 10 minutter hver. Mikael lavede bedste tid med 49,8 sekunder og vi får startplads nr 17 ud af 38 team. Som nævnt før så er startpladseringen ikke så vigtig da vi skal køre 6 timer, så man har masser af tid at gøre det godt eller skidt.

Løbet sku starte kl 11:30 så vi hade 45 minutter til at gøre cyklen klar til start. Vi skiftede hjul for og bag så vi sku få starte med helt friske dæk. Vi skiftede også bremseklodser foran. Hvis vi starter med helt nye bremseklodser så plejer de holde i 6 timer. Sidste gang på Anderstorp så var det lige på håret og de var slidt ned næsten til metallet, ville holde højest 10 minutter mere. Men Anderstorp er ekstra hård for bremserne med en langside hvor vi bremser ned fra 300-310 km/h ned til omkring 70-80 km/h ind i en 90-grader højresving. Falkenberg er en meget kortere bane med en kortere langside hvor vi kun er oppe i 250 km/h før vi bremser ned til chikanen. Så det bør ikke være problem med bremseklodserne her på Falkenberg. Vi håber også at kunne køre alle 6 timer med kun et bagdæk. Vi bruger Dunlop D212 Slicks compound E som er deres hårdeste dæk, men hvis det begynder at køre sidelæns lidt for meget så har vi et ekstra baghjul klar med et friskt dæk.

Ok, så er klokken lidt før 11:30 og vi skal stille op til start. Jeg beslutter at Mikael skal tage starten så får han nyde de friske dæk men dog en smule tyngre motorcykel som starter med fuld tank.

Mikaels opgave udover at køre og nyde det, er at holde sig væk fra alle dem der kommer at krashe i løbets første fase. Der er altid nogle der er alt for høje på adrenalin og der tror de skal slå banerekorder og vinde 6-timers løbet på en eneste omgang og i en eneste sving. Så skal man kunne se det og lade ham køre, eller lade ham krashe uden at man slev bliver trukket med ned i gruset udenfor banen. Det gører at omgangstiderne kan variere en del, men man skal huske at hygge sig og nyde banen og motorcyklen.

Allerede på den første omgang er der en der krasher, og det gører at hele feltet skal køre i 50 km/h mens ambulance og funktionærer rydder op kører, maskinen og vragdele fra banen. Den her gang går det hurtigt og allerede efter cirka 10 minutter og 4 omgange så er banen klar og feltet slipper frit igen.

Mikael hygger sig ret godt og han kører omgangstider på mellem 49 og 51 sekunder. Allerede en sekund hurtigere end på kvalifikationen, med bedste omgangstid på 48,9 sekunder, og er allerede oppe på en 10'e plads efter 20 minutter.

Efter 35 minutter så kalder vi Mikael ind til førerskifte. Falkenberg er en kort og meget hurtig bane med kun en kort langside: man er på hele tiden og der er ikke rigtig tid til at hvile nogene steder på omgangen. Samtidligt er der 32 grader i skyggen. Vi har besluttet at køre korte 25-30 minutters kørepas og skifte kører hele tiden for at undgå kørerproblemer med træthed, dehydrering og koncentration. Vi taber lidt tid på det, men hellere komme i mål end ud i geografien.

Tuvesson kommer ud på banen og laver omgangstider mellem 52 og 57 sekunder lidt afhængig af koncentration, flow og trafik.

Vi venter på at Tuvesson skal signalere at bensinlampen lyser og der er tid til at komme ind og tanke. Men så er der igen en krash fra et andet team, der er gult flag, VSC og hele feltet saktes ned til 50 km/h. Det er et glimrende tilfælde at kalde Tuvesson ind til tankning, da vi taber mindst kørsel på banen. Hver tankning inklusive førerskifte tager cirka et minut og koster en omgang normalt, men ved VSC kørsel så koster det kun en halv omgang. Så vi kalder Tuvesson ind, tanker op, og sender mig ud på banen.

Jeg kommer ud på banen og prøver at komme ind i rytmen. Jeg laver omgangstider mellem 54 - 57 sekunder. Der er en del trafik. Nogle er hurtigere en mig og suser forbi, og nogle er lidt langsommere. Jeg er lidt forbavset at jeg i mit kørepas finder 4-5 stk som jeg kan overhale. Normalt har jeg svært at finde nogen langsommere, og er glad hvis jeg finder en eller to som jeg kan overhale. Men her finder jeg nogle flere. Jeg tror det beror på at en del kørere er fra Stockholm og måske ikke har trænet så meget på Falkenberg som er en smule svær bane og man skal finde modet at køre stærkt på banens bagside med de meget hurtige sving med god flow. En anden grund er nok at det er meget varmt i dag, og det er svært at køre når det er over 32 grader i skyggen. Jeg drikker en halv til en liter vand i timen hele dagen i dag fra kl 9 i morges. Det er svært for alle. Nå men jeg er glad at jeg ikke er langsommest i dag. Jeg overhaler nogle, og andre overhaler mig.

Efter 30 minutter så kalder de mig ind til førerskifte. Mikael kommer ud på sit andet kørepas. Det er varmt, men han laver omgange mellem 49 og 52 sekunder. Vi holder os cirka mit i feltet. Vi skal køre langt i dag og det er varmt.

Efter 30 minutter så kalder vi Mikael ind til tankning og førerskifte til Tuvesson.

Vi sender Tuvesson ud med fuld tank. Det er nu meget varmt, 33 grader i skyggen, og Tuvesson kører omgangstider mellem 52 - 55 sekunder. Vi andre sidder i skyggen og prøver at drikke vand og hvile.

Imens kører Tuvesson omgange ude på banen.

Pludslig kommer Tuvesson uventet ind i pit. Han er træt, dehydreret, har svært at se hvad der forgår ude på banen og vælger at komme ind i pit til førerskifte. Supergodt Tuvesson! Hellere komme ind til førerskifte end at køre af banen og krashe!

Jeg siger der ikke er noget problem, skynder mig at få på mig hjelm og handsker og afløser Tuvesson ud på banen. Vi kan se fra timing-data at det kostede alligevel ikke mere end to minutter at skifte fører, og jeg er ude på banen og laver omgange. Fanden tænker jeg, det er varmt her ude, godt at jeg har dukket masser af vand. Efter 15 minutter så kan jeg alligevel mærke at munden er helt tør. Trods at jeg ikke er tørstig. Hvad fanden laver du her ude? Og det er stadig over tre timer tilbage at køre før målgang. Og det ser ud som vi kun skal køre det på to mand. Nej Kristoffer, stop det klynkeri. Husk det er sjovt det her, du kender banen, har et godt flow, og du ved at de andre kørere lider mere end dig. Det er sjovt det her. Det er er hvad du kan lide. Husk det.

Jeg begynder tænke positivt og finde et flow. Igen er der en af de andre der krasher. Imens kører jeg videre i varmen og laver omgangstider mellem 55 og 57 sekunder. Også det her kørepas er der mange der overhaler mig, men jeg overhaler også 5-6 stykken. Man kan vel kalde det et ok arbejdspas.

Efter 30 minutter bliver jeg kaldt in til tankning og førerskifte til Mikael. Jeg siger til Mikael at han ikke skal prøve at køre særligt hurtigt i den her varmen, specielt når vi kun er to kørere, men at det er vigtigt at spare sig så at man har kæfter nok at holde hele vejen i mål flere timer senere. Han nikker og kører ud på banen.

Mikael laver alligevel gode omgange på mellem 50 og 53 sekunder.

Imens prøver jeg at hvile og drikke mere vand. Jeg snakker også med Tuvesson og siger det er supergodt at han såg syptomerne før han fik blackout ude på banen, og at han bare skal tænke på at hvile, drikke vand og køle sig ned. Og hvis han synes han er frisk ved et senere tidspunkt, så kan han få et kort kørepas og se hvordan det går.

Efter 30 minutter så bliver Mikael kaldt ind og det er min tur igen. Jeg kommer ud på banen, tænker at der er 34 grader, alle har det hårdt, og jeg skal bare lave stabile omgange en efter en, og holde mig fra problemer når de andre krasher. Jeg laver omgange mellem 56 og 57 sekunder. Det er nok i den her varmen for at blive overhalet men stadig overhale 5-6 andre førere derude.

Søren har familjebesøg fra Danmark. Datter og svigersøn vil gerne se hvad det der motorcykelløb over 6 timer er for noget. Jeg har taget tilfældet i agt og har sendt dem ud rundt banen for at skyde en masse billeder. Nogle bliver sikkert gode. Og det blev de.

Når jeg har kørt en halv time så bliver jeg kaldt ind til tankning og førerskifte. Her ser jeg Tuvesson stå klar til at tage over det næste kørepas. Jeg spørger om han er sikker han er ok, og det mener han. Ok, vi tanker og Tuvesson får tage over.

Tuvesson er ude og cirkulerer. Det skal være sikkert med god marginal og lade de andre om at krashe. Tuvesson laver omgange mellem 54 og 57 sekunder.

Jeg bliver enig med Søren at vi holder øje med Tuvesson hvis han giver signal og ellers kalder ham ind efter 12-14 minutter til førerskifte og checkup.

Imens snakker jeg med Mikael, vi er enige om at vi kun skal holde et godt flow på banen uden at spille helte og at vi skal komme i mål uden problemer. Mikael siger at han føler sig som når han løbte Maraton i april i år i 30 grader varme i Belgrad, når han efter 36 kilometer overvejede om han sku orke tage sig i mål. Hvis han siger det sådan, ja så er det et varmt og hårdt 6-timers løb vi er igang med i dag.

Efter 13 minutter så er der igen et team der har krashet i chikanen i slutningen på langsiden, og de har trukket to andre team med i krashen. Chikanen er et godt sted at køre sammen med andre hvis man er lidt for optimistisk.

Og fra en anden vinkel...
Hvis føreren er sur og smider med hjelmen så er han rimeligt ok.

Da det er gået 13 minutter af Tuvessons kørepas og er godt tidpunkt at kalde ham ind til førerskifte og checkup.

Tuvesson virker glad og tilfreds og vil geren tage et nyt kørepas om en time. Imens kører Mikael rundt i varmen på omgange mellem 52 og 54 sekunder.

Vi tager en meget forsigtig taktik og laver meget korte kørepas nu. Vi skal ikke ud af løbet fordi vi er trætte og laver fejl. Så vi kalder Mikael ind efter 22 minutter og sender mig ud på banen.

Jeg hygger mig rigtig meget derude. Jeg har et rimeligt flow, jeg ved hvor der er størst problem med at andre laver fejl - ind i chikanen - så jeg bremser i god tid kikker efter kamikazepiloter og giver dem plads. Ved et tidspunkt er der tre kørere som absolut skal presse sig ind foran mig. Ok, jeg giver dem plads med lidt marginal hvis der sku ske noget, og når den sidste drejer ind i svingen så kommer der en ny gut for fulde gardiner uden bremser og suser forbi hans forhjul med kun centimeter til godo. Det er som at spille bowling, han ramte bare ikke den her gang.

Ved et andet tilfælde hvor jeg har 5 førere foran mig ud af chikanen og ind i højresvingen "Nyhemskurvan" op for bakken, så er det en blå Suzuki der giver for meget gas og får en highsider tankslapper ud af svingen. Vi andre kører forbi.

Nogle omgange senere har jeg en rød Honda CBR1000RR foran mig ud af chikanen og op for bakken i højresvingen "Nyhemskurvan", over krønet og ind i "Esset". Når Esset drejer til venstre så kører den røde Honda lige ud. Jeg ved ikke hvad som skedte der, måske var det bare træthed og dehydrering. Der er gul flag og VSC, farten settes ned til 50 km/h mens der ryddes op på banen.

Jeg kører videre. Synes jeg laver nogenlunde sikre omgange mellem 55 og 57 sekunder, holder mig på hjulen, og finder til med 5-6 andre førere jeg kan overhale. Det er godt at man er lidt gammel og erfaren og kan pace sig tilpas for at klare et løb som det her.

Efter "Esset" er der en meget kort langside op for en bakke, så en rigtig hurtig højresving der slutter på en lille bakketop der knækker lidt til venstre. Her kan man holde næsten fuld gas hvis man orker at bryde motorcyklen fra højre nedlæg over og en smule ned til venstre. Nu er jeg nødt at hænge ud hele overkroppen til venstre for at få med mig motorcyklen til venstre uden at slippe på gassen. Intressant og meget spændende, men fedt at det er muligt.

Efter 20 minutter så bliver jeg kaldt ind til tankning og førerskifte. Det er Tuvessons tur at tage et kørepas igen. Han gører det fint og laver omgange mellem 54 og 56 sekunder.

Vi kalder ham ind igen til førerskifte efter 20 minutter. Det var hans sidste kørepas i dag og det er gået godt.

Vi sender Mikael ud på hans sidste kørepas. Han skal bare cirkulere og holde os på hjulen. Han laver fine sikre omgange på mellem 52 og 55 sekunder uden at tage chanser.

Når Mikael har kørt 20 minutter så kalder vi ham ind til førerskifte, og jeg skal køre de sidste 20 minutter der er tilbage til målgang. Jeg sku egentlig kun cirkulere rundt på banen. Det gører jeg også, jeg kører med god marginal specielt i slutningen på langsiden og nedbremsningen ind til chikanen der skaber så mange problemer.

Men der er så god flow på banens bagside genem "Esset" og op for bakken, gennem "snabbhögern" og det lille knæk til venstre og fuld gas ned til den lange højre tilbage til langsiden. En fed bane med et fedt flow. Jeg nyder det.

Sidste kørepas er der mange der er trætte og jeg finder 7-8 stykken som jeg kan overhale. Jeg bliver lidt inspireret at dem der er hurigere end mig. En af dem ser jeg laver et langt sort streg i asfalten lige foran mig i "snabbhögern". Det er hans traction control der virker godt. Skal man prøve det selv? Nej ikke rigtig, jeg giver en del gas men vil ikke rigtig teste vores traction control. Jeg laver omgange mellem 56 - 57 sekunder og det er nok her på det sidste kørepas. Det føles hurtigt, men er nok fordi mange andre er trætte.

Til slut så ser jeg det ternede målflag. Skønt, vi er kommet i mål og får godt med points til serien.

Kører ind i pit hvor de andre venter. Vi smiler bredt alle sammen. 34 grader, vi er i mål. Kikker på bagdækket og det er helt slut. Men vi er i mål og alt er godt.

Vilken placering fik vi? Vi sluttede på en 6'e plads i Endurance klassen (den rigtige) med 351 omgange, fem omgange efter dem foran og tolv omgange foran den næste. Ikke så tosset fra nogle gamle afdankede førere.


Mange tak till teamet:
Søren som pitchef med overblik og styring af aktiviteter.
Mike som tankansvarlig og assistent.
Björn Tuvesson og Mikael Stamenkovic som kørere der kører godt og uden uheld.


Næste gang er det 8-timers løb på Rudskogen i Norge! Det bliver spændende.