6-timers Endurance løb:
25 juli 2019 på Gälleråsen, ved Karlskoga i Sverige.



Så var det årets 4'e løb i Svenska Endurace Cupen, SEC. Det er 6-timers løbet på Gälleråsen der ligger lidt nord for Karlskoga i Sverige.

Vi hade problem med den nye motorcykel i det sidste løb i Norge, da jeg lige hade bygget den om fra helt ny cykel til en baneracer de sidste dage før løbet (grundet arbejdspres), og blev først klar med motorcyklen om natten før vi sku rejse til Norge.

Det plejer ikke være en god ide at bruge noget nyt der ikke er testet, og den gamle sandhed viste sig at passe. Ved ombygningen hade jeg lavet mange ting, men bl.a. også skiftet fodhvilerne til faste fodhvilere der også er flyttet en smule opad og bagud, og som har omvendt gearskifte. Her plejer jeg også at fjerne kontakter til bremselyset da det ikke bruges på banen. Det viste sig være big mistake. Aprilia har en ny elektronikpakke i modellen der kom 2017 og fremad, og her har de besluttet at alle sensorer, inklusive bagbremselyset, skal være tilstede for at de gider operere motorsyring, TC, osv,... optimalt.

Så i det forrige løb i Norge kørte vi rundt på en racer der have en stor fejlkode i displayet, og hvor gear-blipperen virkede en gang imellem, og hvor man ikke fik fuld motorkraft på anden gear ud af svingene.

Fejlen hade jeg fixet til det her løb. Bremselyskontakten var monteret og der var ingen fejlbesked i displayet når jeg kørte den lidt frem og tilbage inde på gården bag garaget. Men... jeg hade ikke fået testet det på bane.

Så, fuld af optimisme kørte vi op til Karlskoga dagen før løbet, og ovenattede i en hytte en halv time fra banen. Om morgenen kørte vi til banen, fick chekket ind vores motorcykel og os selve, og var klare til træning og kvalifikationskørsel. Vejret var fint, og det kunne kun gå godt.

Men allerede på træningen og kvalifikationen så viste det sig at den nye motorcykel alligevel ikke var helt frisk. Den viste ingen fejlkode, men den ville ikke give fuld gas alligevel. Det var ligesom den prøvede at "beskytte" køreren eller begrænse støj i andet og i tredje gear.

Ok, nu var vi alligevel her på banen, så vi stillede til start og så må vi se om vi kunne køre løbet. Björn sku køre det første stint.

Når starten var gået så gik det kun 20 minutter før Björn kom ind. Cyklen var umulig at køre. Endu værre end sidste gang i Norge. Når man sku ud af svingen med fuld gas, så kunne den finde på at afbryde kraften/tændningen pludslig for at så komme igang igen. Det gjorde den en gang imellem på forskellig måde uden en gennemgående konsekvens. Dvs, det var uforudsigeligt at køre. Faktisk lidt farligt hvis der var nogen lige bagved og man pludslig stoppede midt i en accereration. Så det var sikkerest at afbryde.

Vi kikkede på cyklen og den viste TC fejlkode i displayet. Det kunne være WC (Wheelie Control) der gik amok, det kunne være gearsensorn til quickshifter plus blipper. Blipperen fungerede en gang imellem, og så stod den pludselig af. Det kunne være speedsensoren på hjulet der gav underlig signal. Det kunne være så mange ting.

Vi besluttede at vi ville bruge banetiden til at koble til/fra en sensor ad gangen og køre nogle testomgange. Det brugte vi så de næste 2-3 timer på.

Men uanset hvilke sensorer vi koblede til/fra så gik det ikke bedre. Og nogle gange gik det endu dårligere. Björn var en meget udholdende testkører, men lige meget hjælpte det. Det meste af tiden skruede vi på cyklen. Alligevel kunne vi ikke finde en løsning der virkede.

Til slut hade vi udtømt alle muligheder og kunne ikke teste nye konstellationer. Der var stadig 2 timer tilbage ef selve løbet og vi var kommet langt bagud. Men hvis vi hvilede lidt, og kørte den i mål på den sidste time så kunne vi få nogle vigtige points med hjem til SEC serie tabellen. Så var vi stadig med i serien.

Jeg tog så cyklen og kørte det sidste stykke af løbet og fik den i mål så at vi kunne tage hjem med "damage limitation" som de siger i formula 1.

Vi pakkede sammen alt grej og startede hjemturen sydpå. På vejen hjem så stoppede vi på en parkeringsplads ved Partille i nærheden af Göteborg. Her ventede Björns bil da han sku hjemad mod Göteborg og vi andre sku videre sydpå. Vi var blevet lidt sultne så vi passede på at lave en picknick pause og få noget at spise. Det blev faktisk dagens bedste oplevelse efter alle problemer. Vi kunne nyde picknick i godt vejr med fin aftensol.

Efter spisepausen så fortsatte vi hjemad til Skåne og København.

Mange tak till teamet:
Søren som pitchef og mekaniker. Björn Gunnarsson som testpilot, og Lars Sandberg (plus mig) som mekaniker/kørere.