6-timers Endurance løb:
14 juni 2020 på Anderstorp, Sverige.



Efter corona i starten af året og aflyste løb, så tog de modige arrangører besluttet at starte 2020 sæsonen søndag 14 juni på Anderstorp. Nøj, hvad godt. Det blev uden publikum og med bergænset adgang for personale, osv... men vi kunne køre løb!

Jeg fik pludslig travlt med at bygge om den nye Aprilia RSV4 1100cc Factory til løb. I Endurance er vi ikke begrænset til 1000cc, så jeg kunne godt bruge den nye 1100cc model med 217 hk direkte ud af kassen. Dejligt. Altid godt med nogle flere heste på langsiderne. Jeg fik fjernet alt lys og alle kåber. Jeg ændrer kun det nødvendigste, dvs andet luftfilter og lydpotte med bedre flow gennem. En ny race-ECU er på vej men den må monteres til næste race.

Vandslangerne udskiftedes til direkte slanger (de blå) uden termostat eller bypass for at lede al vand direkte gennem køleren, plus kølervæsken skiftedes til destileret vand plus waterwetter. Så sku jeg skifte ud fælgene. De originale fælge er alt for tynde og lette, og vil ikke tåle 200+ heste i seks timer konstant. De lette fælge er prøvet tidligere år og bagfælgen revner efter nogle timer i racetempo. Så der sku lidt tykkere bagfælge på som bedre kan tåle mosten.

Så sku jeg skifte ud fodhvilere til racingversion hvor pinden er fast og ikke kan foldes op. Pindens position kan justeres, og skifteretningen kan vendes. Nu kunne jeg støtte cykeln på de faste fodpinde og få baghjul af så at jeg kunne afmontere bagdæmper og forlænge den 4 mm. Det giver 12 mm højere cykel ovenfor bagakseln, plus jeg kunne høje forenden 12 mm i gaffelkronen. Det vil give 12 mm højere motorcykel og det er nok til at få mere afstand til asfalt når affjedringen komprimeres i svingene, og så kan motorcykeln lænes mere i sving uden at den tager i asfalten. Gaffel og bagdæmper stilledes også i kompression og returdæmning enligt Aprilias race manual. Det giver en bedre opførsel på bane i stedet for almindelig vej.

Så sku jeg også skifte ud clipon (styrepinde) til nogle der kan sidde lavere og mere fremad så man kan komme mere over forhjulet, og hvor syrepinderne kan skiftes ud hurtigere når man crasher og knækker dem. Lidt bedre akselblokke til baghjulet som bliver i svingen ved hjulskifte, plus nogle crashpads på siden af rammen/motorn. Udskiftning af kæde fra 525 til en 520 kæde af racekvalitet der er både lettere og kan holde til mere. Til slut så hade jeg helt nye slicksdæk som sku monteres på fælge og ligge klar til løbet. Tak til Triumph City / MC-Doktor for lån af plads og dækmaskine til at jeg kan klargøre vores motorcykel.

Nu kunne motorcykler og udstyr pakkes i trailer og jeg kunne starte turen op til Anderstorp og sæsonens første 6-timers Endurance-løb.

Desværre hade jeg ikke tid at teste den nybyggede motorcykel for fuld skrue på en bane, så jeg var nødt at tage med både den nye og den gamle fra sidste år op til Anderstorp. Dagen før selve løbet var der en testdag på Anderstorp hvor jeg kunne chekke om motorcyklen fungerer som den skal. Her fik den nye cykel lidt tæsk og det viste sig at den virkede som den skal, og vi kunne bruge den til selve løbet dagen efter. Super!

Søndag morgen stod vi tidligt op, gjorde klar pitboksen med vores motorcykel, ekstra hjul, tankudstyr, branddragter, værktøj og stole. Der var et par timer træning og kvalifikationskørsel til at afgøre startpladserne. Ikke så vigtigt i 6-timers løb som i sprintløb på kun 20 minutter. Der var 30 teams tilmeldte og vi fik en 21'e startplads.

Vores pitchef Søren var ikke taget med fra Danmark grundet coronasituationen. Björn hade lokket to kolleger der kører motorcykel at komme med og hjælpe med tankning. Så der var lidt visning og træning i vores rutiner til tankning.

Vi skiftede til helt nye og varme slicksdæk plus helt nye bremseklodser før start. Klodserne sku holde hele løbet, men vi planlagte at skifte et baghjul til nyt dæk cirka halvvejs i løbet. Vi tankede også op så den var helt klar til start.

Vi gjorde os klare til start kl 11:30 og jeg sendte ud Björn "BG" til at tage starten og det første kørepas på cirka 40-45 minutter til tanken bliver kørt tom på de 17-18 liter.

Starten går, Björn kommer godt afsted og der er ingen uheld i det første sving. Han tager en del placeringer på første omgang og er oppe på 10'e plads efter den første omgang. Ok, så har han lidt mere fri bane til at hygge sig med de nye dæk, sin kørsel og nogle gode kørere at jagte. Efter en halv time ligger han på en anden plads og det ser ud som han hygger sig godt.

Pludslig kommer han over 10 minutter for tidlig ind til pitboksen. Ups, der må være noget problem. Björn siger der er noget galt med bagenden og bagdækket. Vi kikker, alt ser fint ud, dækket er ikke slidt og ser godt ud. Vi tager trykket. Der skal være 1,4 bar men er kun 0,7 bar. Ok, enten er det punktering på dækket eller revnet fælg. Heldigvis har vi allerede et opvarmet bagdæk med hjul klar til senere brug, så vi kan skifte direkte til et godt dæk. Frem med værktøj og jeg skifter baghjul. Vi taber cirka 8 minutter (6 omgenge) på dette.

Vi tanker op og sender Erik afsted til det næste kørepas med et frisk bagdæk og fuld tank. Vi håber at de næste 40-45 minutter kører uden yderligere problemer. Det ser ud som Erik hurtigt finder sig tilrette i sadeln og hygger sig med at køre hurtige og stabile omgange. Vi er nu blandt de sidste og vi har lidt over 5 timer på os at forbedre os lidt. Vi har selvfølgelig ingen chance at indhente de hurtige teams der undgår problemer, men vi kan nok hente nogle placeringer de næste fem timer. Erik ser ud at hygge sig godt ude på banen og kører dejlige stabile omgange.

Imens tager jeg baghjulet og går over til Dunlop servicebussen. Beder dem at blæse dækket op og chekke om det er punktering eller en revnet fælg. Det viser sig at dækket er punkteret. Jeg har ikke oplevt det på en racingbane på 20 år, så vi var lidt uheldige. Jeg køber et nyt Dunlop slicks bagdæk og setter det i dækvarmere i vores pitboks, så det er klart til senere. Så slapper jeg lidt af og drikker vand. Venter på mit første kørepas. Jeg er altid lidt nervøs før mit første kørepas, og så slipper det så snart jeg er ude og kører.

Når Erik har kørt cirka 40 minutter så gører jeg mig klar med hjelm og handsker. Erik vinker til pitmuren at han kommer ind til tankning på næste omgang. Fint, jeg står klar. Erik kommer ind, vi tanker, kikker på dækken, og så kører jeg ud på banen.

Uha, det er noget helt andet at køre et løb end at køre træning. Jeg kan mærke at jeg mangler rutine og det går ikke særlig hurtigt. Finder kun to langsomme kørere at overhale. De fleste andre overhaler mig. Men ok, så må jeg langsomt lære mig af de hurtige og blive bedre efterhånden.

Jeg begynder køre ok men så er 40 minutter gået og jeg vinker til pitmuren at jeg kommer ind til tankining og førerskifte på den næste omgang. Inde i pitboksen hopper jeg af og passer brandslukker mens de andre tanker motorcykeln. Vi chekker dækken, og Björn tager over og kører ud på det næste kørepas.

Björn er ude på banen og falder hurtigt ind i en god rytme. Han laver mange omgange på mellem 1.37 - 1.38 (min.sek) og overhaler det førende team. Men vi er flere omgange bagud grundet punkteringen. Det gører ikke noget, det er pissesjovt at være derude og køre hurtige omgange og at kæmpe med de andre på banen. Det ser ud som Björn hygger sig godt.

Efter et par og 40 minutter så signalerer Björn at han kommer ind til tankning. Vi er klar, tanker motorcykeln op med friske nye 17 liter 100 oktan benzin. Erik tager over og kører ud på banen til det næste kørepas.

Efter nogle og 40 minutter så kommer Erik ind til tankning og førerskifte. Så er det min tur at køre det næste kørepas.

Der er ingen pres. Vi ligger midt i feltet og har ikke noget at gøre med de førende teams. Men jeg hygger mig. Hver gang jeg bliver overhalet af en af de hurtige så prøver jeg at hægte på og lære mig fra dem. Det begynder at gå bedre, nogen gange kan jeg blive hængende i deres baghjul i en omgang før jeg taber kontakten. Det bliver mere og mere, og i slutningen af mit kørepas så fanger jeg en af de gode og lykkes tilmed at overhale ham. Ikke så tosset, man kan faktisk lære sig når man slapper af og følger de andre. Det går tilmed så hurtigt at fotografen har svært at fange mig når jeg kører forbi vores pitmur. :-) :-D

Slappe af er måske meget sagt, mit pulsur siger at min puls er konstant på mellem 175 og 186 slag/minut i hele mit kørepas. Så forstår jeg bedre at alle kørere er trætte og vildt svedige efter hvert kørepas. Men der er nu gået 40 minutter og jeg signalerer at jeg kommer ind til tankning på næste omgang.

Inde i pit tanker vi op, og jeg skifter baghjul så at den næste kører - Björn - kommer ud med et frisk bagdæk. Björn har det sjovt og vi klatrer hele tiden langsomt op i stillingen, dels fordi nogle teams får lidt småproblem og dels fordi andre teams ikke kan holde den samme gennemsnithastighed og vi vinder en omgang med jævne mellemrum.

Så er der igen gået 40 minutter, de 17 liter er brugt og Björn kommer ind til tankning. Björn holder brandslukkeren og Erik gører sig klart til at køre ud på den sidste time.

Erik kommer ud på banen og tager sit sidste kørepas. Man kan se at Erik nyder dagen. Han kører hurtigt og alligevel stabilt og uden risiko. Og han henter også nogle placeringer. Plus der er nogle teams der har fået lidt problemer. Vi klatrer lidt mere i stillingen.

Efter 40 minutter så kommer Erik ind til tankning og førerskifte. Jeg skal ud på banen og tage de sidste 15-20 minutter til målgang efter 6 timers race. Jeg skal bare ikke lave uheld og så vidt muligt holde vores placering. Det går ret ok og jeg smiler mens jeg kører alt hvad jeg har lært.

Målflagen går kl 17:30 efter 6 timers race. Vi ender på en 5'e plads. Ikke så tosset med en punktering og en rigtig god dag med godt race i fin sol. Vi er meget tilfredse. Motorcykeln kører rigtig godt. Motor fungerer godt og trækker stærkt, og chassi er godt sat op med god geometri og rigtig indstillet affjedring. Både Björn og Erik er meget tilfredse. Björn siger at det er rigtig sjovt at køre den her motorcykel, og Erik siger at det er den bedste han har kørt og han måske bliver nødt at købe en sådan selv.

Alt i alt en rigtig god dag. Vi hyggede os, ingen crash, alle er friske og har smil på.

Vi begynder langsomt at pakke sammen udstyr og tænker på hvornår det næste løb kører.

Mange tak till teamet:
Björn "BG" Gunnarsson, Erik Olandersson, plus mig som kørere, vores to tankhjælpere og vores temporære fotograf Frida.


På vejen hjem så oplevede jeg eventyr af anden slags, men det er en anden historie at fortælle ved andet tidspunkt. Nu ser vi frem til det næste løb på Mantorp om få uger.