6-timers Endurance løb:
9 juli 2020 på Mantorp, Sverige.



Så blev der tid til at køre sæsonens andet 6-timers løb i den Svenska Endurance Cup serie. Igen bliver det uden publikum og med begrænset personale grundet corona-situationen. Vores team var verdens mindste endurance team bestående af tre kørere, Erik Olandersson, Lars Sandberg og mig selv. Ingen ekstra pit-personale, vi sku selve ordne takning hver 40 minutter og skifte baghjul mindst en gang i de 6 timer løbet sku køre. De fleste andre teams hade 3-5 hjælpere, men vi ville holde coronarisiko til et minimum i vores team.

Løbet hade også fået et komprimeret tidsskema og der var ingen fri træning, så dagen startede direkte med kvalifikationskørsel kl 9.00 for kørerne med hvid armbindel. Her sendte vi ud Erik som ikke hade kørt på banen de sidste 4 år og sku i princippet bare køre lidt sightseeing og finde ud af hvordan banens layout var.

Klokken 9.25 så var der kvalifikationskørsel for alle teams andenkørere (med blå armbindel) og her sendte vi ud Lars som sku vænne sig vid teamets mye motorcykel plus den nye bane som Lars heller ikke hade meget erfaring af.

Klokken 9.50 var det alle teams tredjekører (med rød armbindel) der sku køre kvalifikation og her hade jeg fornøjelsen at mærke lidt på banen.

Klokken 10.10 var kvalifikationen over og vi hade 35 minutter til at gøre motorcykeln klar til løbet. Vi skiftede bremseklodser til helt nye SBS DS-1 der er meget skarpe og kan holde i seks timer. Vi monterede nye hjul med nye Dunlop KR106/KR108 Slicks dæk med varmere på. Baghjulet sku skiftes cirka halvvejs i løbet. Så tankede vi op. Vi ændrede også på fodhvilernes position til at passe lidt bedre til Erik og Lars køreposition. Så hade vi lidt tid tilovers før løbets start.

Klokken 10.45 starter løbet. Vores første kører er Erik. Han har brug for at køre sig ind på banen og finde et godt spor rundt og holde os fra problemer. I de her coronatider så er det kun de gode og hurtige team der kører med i serien, så det vil blive et hårt løb. Vi starter fra en 21 plads på startgriden. Erik kommer godt afsted og holder sig væk fra problemer, kører sikre omgange og prøver at lære sig banen fra de andre hurtige kørere.

Efter 42 minutter så vinker Erik at tanklampen lyser og at han kommer ind til tankning på næste omgang. Ok, vi gører os klar. Han kommer ind, vi tanker, og så sender vi Lars ud på banen. Lars kører stabilt og sikkert som han plejer, med gode jævne omgangstider.

Medens Lars er ud at køre så er jeg nervøs som jeg plejer før mit første skarpe kørepas. Jeg når at besøge toiletten to gange. Men efter 45 minutter ude på banen så signalerer Lars at tanklampen lyser og at han gerne vil komme ind til tankning og førerskifte. Vi gører os klar, og Lars kommer ind. Erik tanker, Lars står klar med brandslukker og jeg selv står med bensinhåndklæde (i tilfælde af spild) og er klar til at tage over.

Jeg kommer ud på banen og prøver finde en fornuftig rytme. Der er mange der overhaler mig, og jeg prøver at lære mig fra dem jag kan hægte på lidt. Efter cirka 20 minutter er der en kører der krasher voldsomt i venstresvinget der heder "Krönet" lige efter "Mjölbykurvan". Det er et ret hurtigt sving og han ligger ude i sandet sammen med sin motorcykel helt inde ved barrieren. Det ser ikke godt ud. Der bliver Virtual Safetyr Car med gul flag rundt hele banen (hvor farten bliver begrænset til 50 km/h for alle deltagere) medens en af løbets to ambulancer med læge kører ud til stedet og plejer køreren. Det tager en del omgange og vi andre cirkulerer langsomt på banen i 15 minutter før køreren og motorcykel er omhændetaget. Jeg ser at køreren til slut kan gå ind i ambulancen. Det var godt.

På den sidste langsomme omgang opdager jeg at de to hovedbolte der holder motorcyklens frontkåbe på plads er løsnet og på vej at falde ud. Shit, jeg må ind i pit for at montere kåben fast ellers går det galt. Precis der bliver feltet sluppet fri, og trods at det kun tager os fire minutter at ordne motorcyklen og komme ud igen på banen så har vi tabt to omgange.

Når jeg kommer ud på bane igen så er der en anden kører der har krashet med kolde dæk efter den langsomme kørsel, så der bliver yderlige syv minutter i langsomt tempo under gul flag mens de igen rydder banen. Den her gang er køreren hurtigt oppe i ambulancen og vi får snart grøn flag og skal tilbage og køre i racetempo. Jeg bruger de første to-tre omgange til at få op varmen i mine dæk før jeg prøver at køre så godt som muligt igen.

Når der er gået 58 minutter i alt så vinker jeg til pitmuren at de skal gøre klar til tankning på den næste omgang. Jeg kommer ind og vi tanker, og sender ud Erik på det næste kørepas. Medens jeg har kørt på banen så har Erik snakket med et par andre hurtige kørere og fået forslag til en del sving. Specielt "Pariskurvan" kan tages på forskellige måder og han prøver en mere spids tilgang til den.

Erik begynder køre hurtigere og laver mange jævne omgange mellem 1.24 og 1.25 tider. Han laver også teamets hurtigste omgang for dagen med 1.23,6 (min.sek).

Efter 42 minutter så signalerer Erik at han kommer ind til tankning. Her skifter vi også baghjulet til en nyt hjul med et nyt slicksdæk til resten af løbet.

Vi fortsætter løbets sidste to timer på samme måde med forskellige kørepas, og det begynder blive spændende. Den sidste time er vi med i topstriden og har måske en chanse til en podieplacering.

Det lykkes og vi kommer i mål på en 3'e plads kun 15 sekunder efter andenpladsen. Og det efter 6 timers kørsel!

Det er både fedt, sjovt og spændende at køre langtidsløb. Alt kan ske med både held og uheld. I det sidste løb fik vi punktering efter en halv time, men den her gangen gik det meste godt og vi fik en tredje plads. Vildt fedt. Jeg var glad som et lille barn på juleaften.

Vi skifter tøj og pakker sammen vores udstyr og motorcykel. Erik skal nå en færge til Gotland og er nødt at køre lidt tidligere og kan ikke vente på sejrceremonien. Jeg når næsten at pakke færdigt sammen med Lars før der bliver prisuddeling og fest på podiet. Det er ikke så tosset enda.

Jeg gemmer den tredje pokal i bilen, så kan Erik få den næste gang vi ses.

Mange tak till teamet, verdens mindste endurance team som i dag består kun af tre personer: Erik Olandersson, Lars Sandberg plus mig selv.