6-timers Endurance løb:
23 juli 2020 på Karlskoga Motorstadium, Sverige.



Det her er sæsonens tredje 6-timers løb i den Svenska Endurance Cup serie. Uden publikum og med begrænset personale grundet corona-situationen. Vores team er det mindste bestående kun af tre kørere, Erik Olandersson, Lars Sandberg og mig selv. Ingen ekstra pit-personale. Vi sku selve ordne takning hver 40 minutter og skifte baghjul mindst en gang i de 6 timer løbet sku køre. Men så er vi heller ikke så mange at gå i vejen for hinanden.

Eftersom løbet kører over 6 timer så er startpositionen ikke så vigtig. Det bedste er at starte fra de første eller fra de sidste startpladser, så at man ikke risikerer at trækkes med hvis de kører sammen i midtergruppen fra start til det første sving.

Så vi brugte kvalifikationskørseln kun til at chekke at motorcyklen virkede som den sku, og til at varme op og vænne os til banen. Mellem kvalifikation og frem til løbets start hade vi 40 minutter som vi brugte til at tanke op motorcyklen, skifte til nye bremseklodser (vi kører slut på et set bremseklodser i hvert løb) og til at skifte begge hjul til nogle med helt friske og nye slicks-dæk som har været i dækvarmerne i over en time.

Vi fik starte fra en 18 plads ud af 20 teams. Fint, så sku vi ikke køre midt i gruppen frem til det første sving.

I Endurance (langdistanceløb) så laves der en klassisk Le Mans start hvor maskinerne står på den ene siden af banen, og kørerne står på den anden side af banen. Når starten går så løber man over til sin maskine, starter den, og kører afsted. Jeg besluttede at Erik sku have fornøjelsen at tage starten og det første kørepas.

Starten skal gå kl 11:30. Jeg holder motorcyklen og Erik er klar på den anden side af banen klar til startsignalen. Starten går og Erik kommer sikkert afsted. Der er ingen uheld overhoved da alle kørere klarer sig gennem det første sving. Dejligt.

Når alle kørere kommer tilbage efter den første omgang så har Erik allerede overhalet flere stykken og er på en 14 pladsering. Han henter flere pladser for hver omgang. Efter de første 6-7 omgange så går det lidt langsommere med at hente pladseringer, men Erik ser ud at hygge sig rigtig godt på vores motorcykel og kører rigtig godt. Efter 20 minutter så ligger han på anden plads og jagter teamet på første plads. Efter 30 minutter så overhaler han "ONE Endurance Team" og er i føringen.

Erik hygger sig. Men vi vil tabe føringen helt sikkert ved vores første tankstop. Det er der flere grunde til. ONE Endurance Team har en specialbygget tank på 24 liter, hvor vi kører med standardtanken på 18 liter. Det betyder at de kan nøjes med at stoppe og tanke kun 4-5 gange i løbet af de seks timer, hvorimod vi skal tanke tidligere og oftere, typisk 7-8 gange. Den anden grund er at deres tank har to special tanklåg til at fylde på bensin og evakuere luft, og de tanker 24 liter på 9-10 sekunder. Vi tanker 18 liter på 40 sekunder. Så det er sjovt at slås med dem de første par timer, men senere har vi ikke de store chanser. Jeg kører også lidt for langsomt sammenlignet med dem. Men vi har det sjovt og gører så godt vi kan.

Når Erik har kørt 43 minutter så signalerer han at tanklampen lyser og at han kommer ind til tankning på den næste omgang. Vi tanker op, skifter kører, og sender Lars afsted på det næste kørepas. Lars kører stabilt og sikkert som han plejer, og holder stillingerne blandt top ti.

Efter 50 minutter så signalerer Lars at tanklampen lyser, og vi gører os klare. Lars kommer ind på den næste omgang, vi tanker op, og jeg kører ud på banen. De første få omgange prøver jeg at finde banens flow. Det er en bane der kræver en del arbejde. Kig lige på baneskitsen.

Efter langsiden ved pit-orådet så kommer der en skarp højresving, "Trösen", hvor man bremser fra 240 km/h ned til 60 km/h og dykker ind til højre. Giver fuld gas i få sekunder, og så ind til højre igen, og lige efter ind in "Esset" som er en højre-venstre kombination der helder i begge sving. Man kan køre ret hurtigt gennem og ud at Esset. Lige efter så kommer der en meget hurtig højresving, "Snabbhögern", og banen laver et dyk lige i udgangen af svinget. Så går det en smule opad, og her bliver banen meget ujævn fra alle biler som bremser indfor det næste sving, "Ejes" (eller Bus Stop). Den kommer pludslig pga. niveauforskelen og her er meget nemt at bremse for sent. Her føles det som om man næsten standser op før man kommer ud på den anden side, giver halv gas før man giver fuld gas på det korte lige stykke frem til "Hårnålen"". Her er det også nemt at bremse for sent, eller give gas for tidligt i udgangen. Hårnålen ser kun ud som en smule skarpere 90-grader og mange lokkes til at give gas for tidligt og løber tør for asfalt i udgangen. Så her skal man være lidt tålmodig før man kan give gas ind på den korte lille langside efterfulgt af en meget hurtig venstersving. Her er en rimelig overhalingsmulighed lige før det hurtige venstresving. Så kommer der en serie højresving som kan tages som et sving "Depåkurvan" der er meget langt og frister på dækken. Svinget knækker lidt ekstra i slutningen ind på en langside der igen har et lille knæk efter 1/3 længde. Her kører man med absolut fuld gas, og er nødt at holde øje med knækket plus udgangen fra pit der kommer lidt efter det. Dvs der er ingen steder på banen hvor man kan slappe lidt af og få tid at kikke på instrumenterne. Efter nogle omgange bliver jeg nødt at tvinge mig at finde tid at kikke på instrumentet for at se hvis tanklampen lyser. Nåvel jeg finder flowet og kører så godt jeg kan.

Banen er Sveriges mest aktive bane med mindst hvile. Jeg hade taget mit garmin sporstur på der måler puls, har GPS osv. Det var ret intressant at kikke på målingene bagefter. Jeg ved alle kørere i løb er helt svedige og helt færdige og trætte efter hvert kørepas. Det sker ikke til træning, men det sker når man kører løb. Jeg oplever det selv og jeg ser det på de andre der kører i mit team, Lars og Erik. Björn når han kører i vores team er mest færdig af alle efter hvert kørepas, men han er også hurtigst.

Så nu sku jeg se egentlig hvor meget man arbejder på en motorcykel når man kører løb. Jeg kan sige at når jeg spiller squash så bruger jeg mellem 350 - 380 kilokalorier (kcal) på en time. Når jeg cykler mountainbike så kan jeg bruge op til 650 kcal per time og få pulsen op på 184-187 bpm i de værste bakker. Min læge synes det er ret godt med en maxpuls på 187 og en hvilepuls på 52 bpm. Her på Karlskoga banen kunne jeg måle at på mit kørepas på lidt under en time så brugete jeg 820 kcal og hade en maxpuls på 193 bpm. Og på intet tidspunkt var min puls under 160 bpm. Det er ret godt, og så kan jeg bedre forstå at vi alle sammen er helt færdige efter hvert kørepas.

Jeg kører på mit kørepas så godt jeg kan, jeg arbejder en del, jeg sveder en del, jeg taber kun en smule positioner til de andre, og indenfor knap en time så lyser min benzinlampe. Jeg giver signal til tankning og kører ind på den næste omgang. Vi tanker op og sender Erik ud på det næste kørepas.

Der er gået to og en halv time af løbet og vi har tre og en halv timer tilbage. De næste flere timer så fortsætter vi at skifte kørere i den samme rækkefælge, Erik, Lars og mig.

Når Eriks tanklampe lyser så kommer han ind til tankning og førerskifte til Lars.

Lars kommer ind til tankning, og jeg tager over og kører det næste kørepas.

Eriks sidste kørepas.

Lars sidste kørepas.

Til sidst er det min tur at køre løbets sidste 25 minutter hjem til det ternede flag og målgangen efter 6 intense timer.

Hvad blev det så til? Vi endte på en anden plads. En kombination af god kørsel og problemer hos vores nærmeste konkurrenter. Alt tæller i langdistanceløb.

Mange tak till teamet, som i dag består kun af tre personer: Erik Olandersson, Lars Sandberg plus mig selv.