6-timers Endurance løb:
6 september 2020 på Anderstorp, Sverige.
Årets sidste væddeløb i det svenske mesterskab, Svenska EnduranceCupen, SEC, afvikledes
søndag 6 september.
Vi har i mange år prøvet at ende blandt top-tre i mesterskabet. Vi har været tæt på flere gange,
dog uden at lykkes. Den her gangen hade vi igen en god chance, så jeg tænkte at vi her i sæsonens
sidste løb kun sku køre sikkert uden at tage nogle chanser og kun hente de points vi manglede.
Det var med den strategi jeg gjorde motorcyklen klar til årets sidste løb.
Løbet sku køres på den kendte svenske formel-1 bane fra 70'erne, Anderstorp, hvor der
er en del langsider og fire lange og bankede sving der hælder indad. Plus en langside
der er 1100 meter lang og hvor vi kan komme op på omkring 310 km/h før vi bremser ned til højresvinget.
Det er altid spændende at se hvor sent man tør bremse.
Jeg hade taget op til Anderstorp fredag aften så jeg kunne bruge lørdag til at træne
på banen. Jeg er langsommest i teamet og har brug for al øvning jeg kan få.
Grundet corona så var der stadig ingen adgang til banen for publikum, men kun for
kørere, mekanikere og andet teampersonale plus løbs-officials, fotografer og mediefolk.
Lørdag aften så ankom teamets andre to kørere, Björn Gunnarsson og Erik Olandersson.
Vi fik os indskrevet og taget vores køredragter og vores motorcykel gennem teknisk kontrol så at alt var
klart før Søndag morgen hvor vi sku afvikle væddeløbet.
Tidligere på sæsonen var Björn
blevet erstattet af Lars Sandberg i to af årets løb, og det var i lige grad Lars
fortjeneste at vi nu er i en god position til top-tre i mesterskabet. Jeg håbede bare
at vi kunne forvalte denne mulighed på bedste vis.
Enligt vejrudsigten sku der være regn og tørt om hvert andet hele dagen. Det passer os ikke
så godt da vi ikke har investeret i udstyr til hurtigskifte af hjul, og hvis vi sku skifte
hjul mellem regndæk og slicksdæk mange ganger under løbets gang så var der i hvert tilfælde
to team som vi kunne vinke farvel til. Vi ville være gladere hvis det var konstant regn elller
konstant tørt i de seks timer løbet sku forgå, fordi så kunne vi nøjes med at skifte
kun baghjulet en eller to gange. Men vejrguderne hade bestemt noget andet til den her dagen.
Der kom en del regn allerede før kvalifikation kl 9:30 så vi sku starte dagen med regndæk.
Vi sendte Erik ud på de første 20 minutter Q1 kvalifikation, og næste kvalkørsel Q2 på 20 minutter
sendte vi ud Björn. Jeg tod den sidste Q3 kvalifikationskørsel på 20 minutter. Jeg nøjedes med
at kun køre 5-6 omgange som var nok til at blive kvalificeret til løbsstart.
Vi fik starte fra 18'e plads ud af 20 team, grundet min forsigtige kørsel.
Men startpositionen betyder ikke så meget hvis man skal køre 6 timer så det var inget problem.
Man risikerer heller ikke af fanges i et masse-styrt i det første sving midt i startfeltet.
Det er altid bedst at starte enten i blandt de fem første eller i blandt de fem sidste.
Jeg lader Erik tage starten og det første kørepas. Det er stadig en smule regn og våd bane så
alle team starter på regndæk, også vi. Starten går kl 11:30 og Erik kommer godt afsted.
Ingen kører sammen i det første sving og alle team er med i løbet.
Erik er allerede oppe på en 11 plads efter en omgang. Det er en balance mellem att finde
ud af hvor meget greb der er i de forskellige sving på våd bane, ikke tage nogle chanser
og risikere crash, og ikke slide regndækken i stykker når det slutter at regne og banen
begynder langsomt at tørre op.
Allerede efter to omgange er der sluttet at regne og vi venter og ser om banen tørrer op
eller om det når at komme mere regn. Men banen køres langsomt tør af alle motorcykler og Erik
kommer ind i pit allerede efter 8 omgange. Han siger at over halvdelen af banen er tør og specielt
i de lang bankede sving så er den helt tør. Han er bange at vi smadrer bagdækket for hurtigt.
Ok, vi skifter bagdækket fra regn til slicks, men beholder forhjulet med regndæk.
Forhjulet tager dobbelt så lang tid at skifte og er vigtigst at ikke chance der hvor
banen stadig er våd.
Vi sender Erik tilbage ud på banen mens vi kikker efter skyer. Der er kun lyse skyer at se
og det vil nok gå lang tid før det begynder at regne igen. Erik kommer ind igen efter
yderligere 4 omgange og så skifter vi også forhjulet ud til et hjul med slicksdæk,
tanker motorcyklen op og sender ham ud igen.
Godt, så får Erik lidt tid og plads til at hygge med slicksdæk og mulighed for at køre
lidt mere frit og hurtigere. Det er ju altid en del sjovere.
Jeg kikker ved pitmuren og det ser ud som om han hygger sig.
Han kører stabilt, hurtigt, og sikkert. Dejligt at se.
Efter cirka 35 minutter så vinker Erik at tanklampen lyser og at han vil komme ind til tankning
på den næste omgang. Super, vi gører os klar. Erik kommer ind fra en 4'e plads og
vi tanker motorcyklen op og chekker lige dækken.
Så sender vi Björn ud på det næste kørepas, og han får lov at fortsætte på slicks. Vejret
ser ok ud og hvis han er heldig så får har køre hele sit pas på slicks uden at skifte hjul.
Motorcyklen fungerer fint og Björn kommer hurting ind i en god rytme. Han kører ret hurtigt
og laver en omgang der viser sig blive dagens hurtigste omgang af alle endurance team.
Den var på 1:38,7 dvs 1 minut og 38,7 sekunder, og banen er 4.025 meter lang.
Det giver en gennemsnit fart på 146,7 km/h inklusive Hansenkurvan
og Gislavedkurvan hvor man er nede omkring de 50 km/h. Tag også lige en kik på baneskitsen
hvor man i Norra svinget bremser ned fra 310 km/h og drejer skarpt ind til højre på noget der
føles som en cykelstig efter den brede langside som er en gammel landningsbane.
Efter 12 minutter så er der noget team der har crashet og der bliver gul flag og Code-50
hvor alle skal køre i 50 km/h mens der kommer ambulance på banen og der ryddes op for vragdele.
Endeligen er det overstået og kørerne får fri fart igen. Björn vender tilbage til at
lave gode omgange på sine slicksdæk.
Vi ligger stadig på en 4'e plads. Vi kan ikke hente dem der har skaffet udstyr til
hurtigskift af hjul hvor vi taber flere minutter ved hver hjulskifte, men
vi kan lægge afstand til dem der skifter hjul på den normale måde ligesom os.
Når Björn har været ude på banen omkring 45 minutter så peger han på tanken og kommer ind
til tankning og førerskifte. Super, så er det min tur at komme ud. Det er stadig tørt og
jeg kan fortsætte på slicksdæk.
Desværre, allerede efter 3-4 omgange så begynder det at regne, så jeg styrer ind i pit
til dækskifte. Her taber vi igen flere minutter til de to team der ligger forrest,
men vi holder 4'e plads når jeg kommer ud igen på banen. Den her gang på regndæk.
Jeg opdager også at vi har smadret en abs-sensor ved et af de sidste dækskifte, hvilket
betyder at der er en stor advarsel på instrumentet at Traction Control er holdt op med at virke.
Det kan jeg nemmest mærke at når jeg kommer ud på langsiden, som er den mest våde del af banen,
og giver godt med gas så spinder baghjulet, og bagenden danser rundt en smule. Ok, det betyder at
du skal være lidt mere forsigtig med gas ved udgangen af hver sving så du ikke laver
en highsider. Puha, Kristoffer, husk nu mesterskabet, du skal ikke vælte motorcyklen,
kør langsomt og sikkert så vi kommer i mål og får points. Det er lidt nervøst det her
med regndæk, ingen Traction Control, og ikke køre for langsomt.
Det slutter regne efter 5-10 minutter og banen begynder langsomt at køres tør forskellige steder.
Der er nogle steder med ny asfalt og nogle sving der holder på vandet ekstra længe.
Så det er en kompromis hvornår vi tør at skifte tilbage til slicks igen.
Efter yderligere 15-20 minutter så beslutter jeg at banen er tør nok til at
jeg kan komme ind, tanke op, skifte til slicksdæk og skifte kører.
Vi kører resten
af løbet uden traction control. I perioder så gider quickshifter og blipper ikke virke.
Heldigvis så kører motorn uden problemer. Godt at vores motorcykel er så velafstemt og nem at køre
i sit grundudførende og med vores setup.
Erik kommer ud på banen og kører det næste kørepas på slicks. En del sjovere, og der er fart på.
Efter Erik har hygget sig på banen i lidt over 40 minutter så peger han på tanken og det er
signal til at han kommer ind på den næste omgang til tankning og førerskifte.
Vi tanker op og sender ud Björn på det næste kørepas.
Erik checker løbets officielle timing-monitors. Vi ligger nu på en 3'e plads. Meget godt synes jeg.
Björn er ude på banen, og kører igen sikkert og stabilt. Der lægges god afstand til dem bagved.
Efter 40 minutter så kommer Björn ind til tankning og førerskifte. Det er min tur at komme
ud og køre igen. Jeg er ikke så hurtig som Björn og Erik men de har skaffet os en god margin
på flere omgange til dem der er på en 4'e plads i øjeblikket. Så jeg kan hygge mig ude på banen
uden at tage nogle risiko.
Der var cirka en time tilbage af løbet når jeg kørte ud på banen. Jeg behøver ikke optimere
tankstoppen, så jeg beslutter mig for at komme ind til førerskifte allerede efter 20 minutter,
så får vi alle tre cirka 20 minutter hver af den sidste time.
De kikker lidt underligt på mig, smiler og så kører Erik ud på banen igen og kører sine sidste 20 minutter.
Når Erik kommer ind så smider vi lidt benzin i tanken og sender Björn ud på hans og
løbets sidste 15 minutter.
Klokken 17:30 så er det gået 6 timer og løbet flagges af. Vi er kørt i mål på en 3'e plads!
Fedt, så er vi lykkes at komme på podiet tre ganger i år.
Björn kommer ind til pitboxen og vi kan slappe af og begynde at smile.
Nu står vi bare og smiler stort. Vi har kørt i skiftende vejr. Vi har skiftet hjul otte ganger.
Vi mistede Traction Control halvvejs i løbet. Vi hade problemer med quickshifter og med blipper.
Men motor, chassi, affjedring og afstemning af motorcyklen har virket perfekt og vi
har haft det skidesjovt. Og vi er kommet i mål på en 3'e plads. Fedt.
Men vi er også endt på en 2. plads i hele serien, den svenske endurance mesterskab!
Det er rigtig fedt. Vi har prøvet i 15 år at komem i top-tre, og nogle gange har vi misset
det med en enkelt point, og en gang med to points. Men den her gang fik vi sølv! Meget bedre end
forventet eller håbet.
Nu venter vi på prisoverrækkelse for selve fineleløbet hvor vi fik en 3'e plads.
Og så bliver der prisoverrækkelse for det svenske mesterskab 2020.
Nu har jeg to pokaler og de skal ikke slippes. Efter prisoverrækkelsen så går vi ned fra podiet
men så siger speakeren, stop vi er ikke færdige. Kristoffer du skal blive stående.
Ups, hvad har jeg nu lavet, tænker jeg. Så siger speakeren at de har kikket i mesterskabets
statistik og fundet ud af at jeg er den kører der har kørt alle løb, undtaget to,
de seneste fem år. Jeg er den mest stædige og med en god "spirit of endurance" i det svenske
mesterskab.
Jeg står først og måber. Og til slut siger jeg, "Jävla svenskere. Ikke nok med at jeg er gammel,
men så får jeg også pris for at være gammel og stædig." De er ikke helt uden humor, for
alle sammen griner helt vildt. Tak till alle medkørere, og alle arrangører, det er megafedt
at få lov at køre med i den svenske serien.
Så pakker vi sammen udstyret og kører hjem efter et godt løb og en god sæson. Nu starter
overvejelser, vedligehold, reparationer og forbedringer til næste sæson, 2021. Vi skal
finde 20 ekstra heste i motoren til næste år.
Mange tak till teamet:
Björn "BG" Gunnarsson, Erik Olandersson, Lars Sandberg plus mig selv som kørere.
Og dagens pitboks-hjælper Tuvesson.