Lynæs raid 15.06.2006.


I dag var det tid til den dejlige tur fra Ballerup nordpå til Frederikssund, over broen og videre nordpå til færgen fra Kulhuse til Sølager og spisepause i Hundested. Siden videre på flotte snoede veje rundt om Arresø og ned til Hørsholm.

Jeg tog af sted i god tid og ankommer til tanken i Ballerup mere end en halv time før tiden. Så kunne jeg få tid til at tanke dejlig 98-oktan til dagens tur. Jeg troede, at jeg ville være den første, men Mogens med sin Tiger 100ss fra 1965 og Steen med sin mørkerøde Bonneville 1968, står der allerede. Vi sludrer lidt og de næste deltagere begynder at ankomme.

Vi har Glenn på sin blå Sprint RS 2004, og Keld på en blå Thruxton 2006. Keld har også sin søn Tobias med sig bag på cyklen. Så kommer Jan på den grønne Speed Triple 2004, Poul på sin Trophy 1200 fra 1995, Lars på den mørkeblå Sprint RS 2001 og Frank på en rød Thruxton 2004 som han har lånt af Bo. Endvidere har vi Hans "Luske" på en sort/rød Bonneville 2005 og hans datter Karina på en blå Suzuki GS500E. Så kommer Henrik med Gitte på en sort Bonneville 2004, Finn og Lene på deres Bonneville T100 jubilæumsmodel i blå/hvide farver fra 2004 og deres venner Poul-Erik og Kirsten på en grøn/sølv Bonneville 2002. Det er Poul-Eriks og Kirstens første tur med klubben. Meget velkomne!!!

Så har vi Bo fra Roskilde på den sorte Bonneville 2004. Bo snakker stadig om den "SMC Sving & Brems" kursus han var med til i maj. Alle hans arbejdskolleger og venner har hørt nok på dette tidspunkt. Men han bliver ved. Og jeg må konstatere at dette SMC køretekniske kursus også er for normale mennesker, hvis Bo kan lide den så meget på sin Bonneville. Ok, hvem kom ellers til dagens tur? Vi ser Ole på en sort Thruxton 2006, Per på den orange/hvide Bonneville T100 2006 og Niels-Henrik på en sort Speed Triple 2004. Så kommer Lars på en sort Bonneville 2004, Steen på en gul Daytona 955 fra 1998 og Henrik der har skiftet ud sin Daytona 955 til en Yamaha Bulldog 1100, så at det bliver nemmere at køre langture med hans kæreste bagpå. Desværre fik jeg ikke noteret kærestens navn. (Henrik, send mig en email med update.) Der er også en blå/hvid Bonnie fra 60'erne, men jeg fik ikke noteret navnet. Vi er 22 cykler og 27 deltagere klare til afgang.

Video: På vej til Frederikssund.

Vi tager af sted, og kører nogle småveje forbi KirkeVærløse, Slagslunde og Sundbylille til Frederikssund. Her slutter to deltagere sig til. Det er Kim på sin mørkeblå Thunderbird -59, og Poul på sin sølv Norton Commando -77. Vi tager over broen og drejer nordpå til Kulhuse havn. Her er en lille pause da vi venter på færgen til Sølager. Så er der tid til lidt hyggesnak og røverhistorier.

Det er altid dejligt med en tur på den lille færge. Kaptajnen vil også vise sin maskine og giver os flere snurreture ude på vandet før vi sejler videre til Sølager.

Video: Vi kører af færgen.

Vi kører ned til Hundested havn og havnegrillen. Den er selvfølgelig lukket, lige som sidste gang. Måske er der ikke nok kunder på en hverdag aften i Hundested. Vi sender en scout ud for at checke fiskestedet på havnen, men det er også lukket.

Så tager vi til Pizza stedet, Marco Polo. Her får vi lidt at spise og drikke. Vi møder også en lokal gammel Triumph kører, der kører rundt i byen iført sweatshirt og træsko. Han har nok ikke planlagt at vælte i dag.

Mens vi spiser og snakker, er der mange lokale byboere, der kommer og kigger og snakker om vores motorcykler. Det er ikke hver dag der kommer 25 cykler på en gang. Vi samler yderligere to deltagere op i Hundested før vi skal videre på turens anden etape. Det er Peter på den sølvfarvede Bonneville America 2006 og Claus på en Bandit 600 -01. Samtidig siger 3-4 deltagere farvel og kører hjemad. De resterende 22 cykler fortsætter på dagens næste etape.

Video: Vi tager videre efter spisepause.

Den anden etape går op langs kysten forbi Kikhavn og Melby til Ramløse hvor vi drejer sydpå ned langs Arresø’s østside. Meget lækre og smukke snoede småveje. Eftersom det begynder at blive sent og mørket nærmer sig, så har jeg aftalt med Mogens at vi afkorter turen en smule. Da vi kommer til småvejene ved Karlebo og Hørsholm så tager vi en smule sydpå for at dreje op til Q8 tanken ved Isterødvejen og afslutter turen her. Vi kan nå at få kaffe og kage til dem der har lyst. Bedre end cafeen i Charlottenlund der lukker alt for tidligt.

Lidt eftersnak på tanken, smil og hygge, og så bliver det tid til at køre hjem. Vi har kørt omkrig 100 km og det har været en god motorcykeldag med nogle gode veje.

Her kommer lidt flere billeder fra dagen...


1) Mogens, Tiger 100ss                2) Poul-Erik og Kirsten, Bonnie     3) Keld og Tobias, Thruxton


1) Hans "Luske", Bonnie             2) Jan, Speed Triple                 3) Per, Bonneville T100


1) Lars, Sprint RS                 2) Finn og Lene, Bonnie T100     3) Gammel og ny Bonneville


1) Frank, lånt Thruxton               2) Steen, Bonnie -68               3) Lars, Bonnie -04

Tak for idag, og vi ses næste gang.
Kristoffer