|
Jeg tog over broen, og her har man en bedre udsigt på MC end fra bil pga
højere siddeposition. Flot! Så afsted via småveje til Sjöbo og videre
på endu mindre veje nordostpå til Illstorps Örtagård.
Her var 26 motorcykler med over 30 deltagere samlede kl 13 og der blev
spist frokost og snakket lidt. Dagens flotteste ekipage var en Bonneville
T100 fra 2002 med sort sidevogn!!! på den kom der en hel familje
fire mand stærk med far, mor og 2 børn omkring de 9-12 år.
Kl 15 kørte vi østpå ud til Kivik ved kysten, og fandt en iskiosk ved havnen.
Der blev slappet lidt af på græsset og spist is.
Derefter tog vi via nogle rigtig snoede småveje sydvestpå til Ystad og
Jagtpaviljongen. Det var nogle rigtig gudabenådede veje der var en nydelse
at køre. Pause ved paviljongen med lidt forfriskninger.
Klokken blev 18 og mange var taget hjem, men de sidste tilbageblevne 6
Triumph-riddere tog videre på guided tur via snoede
småveje til et sidste stop i et sommerhus ved Sjöbo midt i Skåne. Kl 20 så
skildes vi og jeg drog alene tilbage til Malmö og videre over broen til
København.
Derhjemme viste kilometertælleren at der var kørt 340 km den dag. Masser af sol
og masser af lækkre småveje. En perfekt dag.
Kristoffer
|