Filmaften 17.11.2005.


Vinterens første filmaften byder på "The Great Escape" fra 1963. Filmen omhandler en gruppe engelske piloter, der sidder i en tysk fangelejr og planlægger en kæmpe flugt. Ude i friheden stjæler Steve McQueen en motorcykel fra tyskerne. Motorcyklen der bruges i filmen er en Triumph Bonneville.

Steve McQueen ville først ikke være med i filmen. Men instruktøren pressede på, og til slut sagde McQueen, der var motorcykelentusiast, at han ville være med hvis hans rollefigur flygtede på en motorcykel. McQueen kørte selv racerløb, bl.a. dirt track og trial. Derfor var det selvfølgelig ham selv der kørte motorcyklen i filmens scener.


Her en lille rapport fra filmaftenen:

Mens jeg stillede audio/video udstyr op så stillede Hans-Jørgen nogle motorcykler og Triumph dimser frem. Jeg havde også udstillet vores endurance racer. Det kunne altid være sjovt at se på. Med alle cykler stående blev det ligesom lidt mere autentisk at sparke dæk og snakke motorcykler.

Vi havde stillet øller og cola frem og kl. 19 kom pizzamanden med forskellige pizzaer.

Med noget i hånden så kunne vi bedre cirkulere lidt og hyggesnakke om benzin, jul og andre vigtige ting.

Ved halv otte tiden så startede vi filmen. Den kørte i 2,5 time, men det virkede ikke så længe. Det er en rigtig god klassiker og tiden gik hurtigt. Mange fulgte med i filmen hele tiden, mens andre stod i værkstedet og snakkede benzin. Klokken 10 var filmen færdig og det var tid til at pakke sammen og komme hjemad.

Tak til alle deltagerne for en hyggelig Triumph aften. Og vi ses næste gang.
Kristoffer

Se film trailer. (3,7 MB)