Filmaften 19.01.2006
Lille Rapport fra filmaften:
Jeg kom til TriumphCity i god tid for at stille op alt udstyr. Desværre hade jeg glemt
min fotokamera. Derfor har vi ingen billeder fra aftenen og jeg laver rapporten kort.
Men vi opstille alt AV-udstyr i god tid og ku slappe lidt af med en øl
når de første deltager begyndte at komme.
Her vil jeg lige komme med en opfordring. Der var 21 tilmeldte til denne filmaften,
men der kom 36. Det er ju meget dejligt. MEN, det bevirkede at vi hade
købt for få pizzaer! Øl og vand hade vi nok af heldigvis. Jeg vil opfordre alle
at maile ind sin tilmelding til hver filmaften. Så er vi sikre at vi har nok
pizza, vand og øl. OK? Hvis du ikke har internet ved hånden så ring din tilmelding
ind til Hans-Jørgen.
Det er selvfølgelig sjovere med flere deltagere, så hvis du har
glemt tilmelding eller beslutter dig i sidste minut at du kan deltage så skal du
selvfølgelig bare møde op, eventuelt med en ring til TriumphCity. Men hvis du ved
på forhånd at du vil deltage så mail/ring din tilmelding for at sikre nok med
pizza, vand og øl. OK?
Så tilbage til filmaften. Jeg må sige at disse filmaften bliver bedre og bedre.
Denne gang var vildt hyggelig. Vi hade også lykkes stille ud to racing cykler
fra den danske og svenske Classic Road Racing Cup. Den røde Triumph Metisse 950cc
fra Danmark. Det var HJ's maskine, og den var midt i sin vinter-service og var
egentlig ikke samled. Men jeg hade haft held med at true HJ og sige at han sku bare
samle den provisorisk og blæse på at den ikke var køreklar endnu. Det ville være sjovt
at kigge og pille ved maskinen alligevel.
Cyklen vejer omkring 160-170 kg og yder omkring 90 hk.
Forneden et par billeder fra sidste sæsong.
Billed nr to er Karl der kører en Triumph Metisse magen til HJ.
1) Hans-Lørgen justerer karburator. 2) Karl giver gas.
Den anden maskine vi hade udstillet var en Seeley G 50 (500cc) der ejes af Lars
Sandberg. Han er flerfaldig svensk og nordisk mester, nok over 10 meskerskabstitler.
2004 var han Nordisk mester, og 2005 var han vist Nordisk toer i 500cc klassen hvis jeg
husker rigtig. Seeley cyklen er en skøn racing cykel. Den vejer 118 kg med olje og
bensin, og motorn yder 50 hk på baghjulet, eller 55 på krumtappen. Seeley cyklen
blev først laved sidst i 50'erne og var aktiv i 60'erne. Lars cykel er laved i 90'erne
som en tro kopi. Classic Cup reglementet siger at alle dele skal være som de gamle
cykler, og Lars har gået et steg længere. Alle dele inklusive motordele kan monteres
på en orignal gammel Seeley og det vil passe 100%. Så den er mere rigtig classic race
end mange andre der kører med.
Jeg selv blev rigtig imponered når jeg fik høre vægten på 118 kg og motor på 50-55 hk.
Den er nok meget nem at kaste rundt i sving, og den flytter på sig også. Forneden
et par billeder fra sidste sæsong.
1) og 2) Lars Sandberg giver gas på en engelsk Seeley G 50 i Classic Road Racing 500cc klassen.
Vi var mange der gik rundt og hyggesnakkede, mest om bensin, motorcykler og lignenede.
Det var også rigtig sjovt at kigge og pille ved de udstillede classic racing maskinerne.
Faktisk hade alle fremmødte så sjovt at det næsten var synd at afbryde for at starte
filmen. Filmen gik igang lidt før kl 20, og den var også en stor succes.
Du kan finde filmens synopsis forneden.
Mange af os fik abstinenser og ville ud og køre motorcykel her og nu.
Klubbens filmaften var en 110% succes.
Næste gang vil vi vise "Coogan's Bluff" der en en spillefilm med Clint Eastwood. Filmen
er fra 1968 og inholder en god motorcykel jagt i NY Central Park med to stykken Triumph
Bonneville cykler. Lidt nostalgi i dobbelt bemærkelse. I marts laver vi den sisdste
filmaften, og der går vi tilbage til dokumentar og racing. Her vil ser vi filmen
"99.99" der viser Europæisk racing med focus på Triumph.
Jeg takker for denne gang og vi ses næste gang,
Kristoffer
Filmens synopsis:
Filmen er for gammel og det var ikke mulig at finde den med undertekster. Derfor viser vi
den orginal med engelsk tale uden undertekster. Det er ikke det store problem fordi det
er nærmest en dokumentar uden en handlig der skal følges. Der skal bare kigges og nydes
lidt gammeldags motorcykelkørsel. Der er masser af gamle Triumph, BSA, Norton og Husqvarna
i filmen. Men her kommer en lille synopsis...
Før selve fimen er der en 7 minutter "tribute" til Steve McQueen. Steve var den der
finansierede filmen og Bruce Brown filmede. Filmen siger at Steve gik meget op i motorløb
både med biler og motorcykler. Han deltog flitig i forskellig løb. Steve var en god
motocross kører, har var en overgang i USA's top 10 for "desert racing"
dvs ørkenløb med motorcykel, og han var med på USA's hold i VM endurance-offroad
i Europa 1964. Steve dog af lunge-cancer i 1980 i en alder af 50.
Titlen "On Any Sunday" kommer fra det at alle AMA løb i tresserne kørtes på søndage.
Grunden til det var at mange deltagere var amatører med normalt arbejde i ugen, og
kun kunne deltage på søndage. Kun nogle var heltid-professionelle. AMA står for
American Motorcycle Association.
Så starter selve filmen, hvor speakern (Bruce Brown) stiller spørgsmålet hvorfor der
er så mange der kører motorcykel og hvorfor de gør det. Han prøver besvare spørgsmålet
ved at vise hvad de gør når de kører motorcykel. Det bruger vi så de næste 1,5 timer på.
Vi starter med at følge Mert Lawwill der er professionel og 1969 AMA Grand National
Champion. Mert bor i San Francisco og bruger 8 måneder om året på at køre
til 27 løb øver hele USA. Han er også sin egen mekaniker.
For at blive AMA Grand National Champion så må man samle points i fem forskellige
MC discipliner. Bland andet Dirt Track lang og kort bane, motocross og Road Racing.
Den første MC disciplin vi ser er Dirt Track der kører på korte eller lange ovale
baner.
På den korte 800 meters bane kommer man op i 100 miles per hour (mph) der er 160 km/h
på de lige stræk, og 80 mph (130 km/h) i svingen. Banerne lånes fra hestløb-baner, eller
specielle MC-baner, eller provisoriske jord-baner. Dirt Track ligner vores Europæiske
speedway men da cyklerne også skal bruges til andre løb så er de ikke så specialiserede
som speedway. AMA dirt track cykler ligner mere almindelige klassiske cykler der er
strippede for mest mulig vægt. De bedste af førerne har forskellige motorcykler til
de forskellige typer af løb. Speedway heat køres tit over nogle få magange. Amerikansk
Dirt Track finaler køres normalt over 30-40 omgange.
Filmen viser endvidere at
motorcykelløb er selvfølgelig farlig og mange af deltagrne kører ikke hele sæsonen
på grund af skader. Den bedste måde at klare en crash er at lægge maskinen ned når
man ser at det ikke holder. Ofte gør det ont alligevel. De er nogle hårde gutter.
Efter et styrt så kører de tit videre. En gut der brækkede skuldern kommer alligevel
til et løb to uger senere. En anden der crasher med 5 andre og bliver kørt over,
rejser sig op men opdager lidt senere på hospitalet at noget i hans ryg er brækket.
Der hjemme fjerner han gipset efter seks uger, laver en skinne og kommer til løb
seks uger efter styrtet.
Den anden AMA disciplin er Road Racing hvor man kører på asfalterede veje eller
asfalt baner lige som i Europa. Hvert år i starten af AMA sæsonen er der 5 stk
Road Racing løb. Af dem er løbet på Daytona banen det største. Daytona Beach
banen i Florida har nogle sving der er "banked", dvs asfalten læner indad med op
til 30 grader. Og går det rigtig stærkt. De kører 160 mph (260 km/h) i disse sving.
Vi ser en gut flyve af sin cykel i 120 mph (190 km/h) i en almindelig sving.
Så skifter filmen til The Mile eller Dirt Track racing på lang bane, 1600 meter.
Her køres 130 mph (210 km/h) lige frem og 100 mph (160 km/h) i svingene. De fleste
kørere er enige at det største sus får de når de i slutningen af det lige stykke rejser
overkroppen fra tanken og i 120 mph (190 km/h) kaster baghjulet ud i en lang udskridning
ind for svingen.
Tilbage til Mert Lawwill. Mert skiller sin maskine ad efter hvert løb. Tandhjulen i
gearkassen slibes for hånd for at spare nogle gram her og der. Hvis han kan spare nogle
gram på f.ex. kamakselns stødstang så har han en lille fordel til konkurrenterne.
Mert bruger mange timer i sit garage eller i sin van. USA er stort og Mert og hans
hjælper har tit en tur på 2-3 dage nonstop til det næste løb. Meert tjente 50.000 dollar
i 1969 og minus udgifter er der 20.000 dollar tilbage. Ikke en vildt høj løn for
at være motorcykel mester i USA 1969.
Filmen følger Mert undr 1970 sæsonen. Her bruger Mert Harley 750 sportster til Dirt Track
løben. HD er populør lige til Dirt Track, ellers ser vi kun Triumph, Norton, BAS og
Husqvarna i filem. At alt kan se i løb får vi se i Colombo, Ohio. Her kører Mert
helt perfekt. Han tager starten og fører løbet komfortabelt, når han gasvajer
knækker på sidste omgang. Han bliver sidst, og istedet for at tjene et par tusind dollar
for første pladsen, så må han nøses med 116 dollar for sidste pladsen. Og han taber 60
mesterskabspoints. Alt grundet en gaskabel til et par dollar. Sæsonen har haft flere
uheld og nu bliver det svært at samle nok points til at beholde nr 1 skiltet.
Denne sæson bryder han halvdelen af alle løb grundet nogen mekanisk fejl. Tit nogen
lille dims. Men i Delaware når han igen leder løbet med god marginal så en halv omgang
før målstregen går han krumtap. Sort uheld, og nu er det nærmnest umulig at generobre
meserskabet og nr 1. (KM: Måske var det hans HD cykel. De andre der låg til af vinde
mesterskabet 1970 kørte alle BSA.)
Så skifter vi til Motocross. Her er der selvfølgelig masser af styrt, og vi
får se nogle. Vi får også se Steve McQueen der kører motocross-løb. Han er så god at
han har ranking i USA. Hvis filmcheferne i Hollywood viste hvad han lavede på
sine søndage ville de få et flip. Verdensmesteren i motocross kongeklasse 500cc er
en svensker.
Så skifter filem til andre motorcykel former. Malcolm Smith introduceres. Han
specialiserer sig på at køre mærklige løb. Dem der er mest organiserede er forskellige
landistanceløb i ørkenen. Hvert løb er mellem 400 og 1000 miles (640 og 1600 km).
Malcolm kører alt. Ju mere mærkeligt desto sjovere er det. Det mest kendet løb er
måske Baja 1000 hvor man kører 1000 miles (1600 km) gennem Baja California halvøn
nede i Mexico. Vildt. Et år kørte han de sidste 200 miles med fladt fordæk og vandt
alligevel.
Så skifter filem til Spanien hvor der er verdensmesterskab i International Six Days
Trials. Det er hvad det betyder, seks dages udfordringer for mand og maskine
i skov og terræng. Før start så checkes og plomberes maskinen. Den må ikke ændres
eller repareres under disse sex dage. Det eneste der må skiftes er gas og koblibskabler
og dæk, og den eneste der må arbejde på maskinen er føreren. Man kører 200 miles (320 km)
per dag seks dage i træk. Der er forskellige afsnit der skal gennemkøres på en bestemt
tid. Hver minut man er forskined giver en strafpoint. Den med færrest points vinder.
Mellem hvert afsnit holdes cyklerne indlåst så der ikke kan fuskes. Hvis føreren skal
reparere på sin cykel må det kun læaves under selve løbet. Hvis man er foran sin
tidsskema på et afsnit så kan man standse for at lave sin reparation forhåbentlig uden
at tabe tid.
Man er nødt til at klare alle 65 afsnit over sex dage uden strafpoints for at have en
chanse at vinde. Udover dette så er der hver dag et par ekstra special-afsnit hvor
man f.ex. kører en bestemt bane på tid for at få bonus points. Efter sex dage så står
der en vinder. Malcolm har i alt vundet INternational Six Days 8 gange.
(KM: I modern tid - 2006 - klades løbet "International Six Days Enduro". Den mest
kendte er den svenske Six Days der køres hvert år i oktover i en eller anden skov i
Sverige. Det anses som noget af det værste (off-road) Enduro konkurrancer overhoved.)
Så tager filmen tilbage til USA. Elsinora er en lille by i California hvor man hvert
år laver et terræng-løb. Her kommer 1500 deltagere hvert år. Amatører og proffesionelle.
Vi følger vennerne Malcolm Smith og Steve McQueen deltagelse i løbet. Man skal køre et
par omgange på en bane gennem byen og terrængen rundt byen. I alt så er løbet på
100 miles (160 km). Man starter enligt ranking og tidligere resultater. Malcolm starter
fra andet startled og Steve starter fra fjerde startled.
Det går ikke langt tid før Malcolm tager føringen med god margin. Hvad med Steve?
Han kører godt og han er også en af de seje gutterne. Filmen er laved i 1970, og
året efter styrtede Steve McQueen i løbet, brækkede foden, kom op på cyklen og
kørte i mål som nummer 8. Ret godt. 1970 løbet i selve filmen afslutter Steve på
en 10 plads, mens Malcolm er vinder.
Hvad laver Malcolm Smith til hverdag? Han er ikke professionel, han ejer en motorcykel
forretning, sælger Husqvarna på hverdage og kører løb på søndage. 1971, året hvor
Steve McQueen brækker foden i Elsinora løbet, må han indstille en film. Har er forbudt
i sine kontrakter at køre motorcykelløb. Men har gør det under et pseudonym,
Harvey Mushman.
Så er der lidt sidevognsrace, drag racing, og ice racing. Og fra ice racing i
Canada så går filmen over til Salt Flats i Utah hvor man prøver at slå
forskellige hastigheds rekorder. Her ser vi en gut Cal Raven der skal prøve slå
hastighedsrekorden for motorcykler. Desværre har ingenjørerne designet den for
lille, Cal kan næsten ikke se ud, og den kan ikke holde balansen i 10 km/h.
Men Cal kører alligevel. Han crasher flere gange i hastigheder fra 10 km/h til
330 km/h, men han blever ved. Den åndssvage cykel styrer mærkligt også. Op til
100 mph (160 km/h) så går den til højre når man drejer højre fra 100 til 200 mph
(160 til 320 km/h) så går den til venstre når drejer til højre, og fra 200 mph
(320 km/h) så styrer den normalt igen. Men Cal blever ved.
Efter nogle dages forsøg så laver han nyt verdensrekord ved 265 mph (424 km/h).
Så er vi tilbage til Dirt Track 1600 meter lang bane "The Mile", denne gang i Scaramento,
California. Det er sidst på sæsonen og vinderen her bliver 1970 AMA Grand National
Champion. Der er fire mand der kan vinde titlen, så spændingen er intens.
En af de fire, Dick Mann, hade brækket sin venstre fod 3 uger før så ingen regnede
med ham. Men kan kom alligevel. Han hade fjernet gipsen, mast ned foden i støvlen
og ville prøve. Han lykkedes vinde det første heat, og er i final. De andre favoriter
vinder sine heat eller samler nok points for at komme i finalen.
Jim Rice kvalificerer sig til finalen, men lige i svingen efter målgangen så styrter
han i 120 mph (190 km/h) og slår sig rimeligt meget. Ambulancen vil køre ham til
hospitalet, men Jim vil ikke. Med brækked næse, bandage og blod over det hele
vender han tilbage og vil køre finalen. Desværre er han godt slået og ligger
sidst i løbet. Gene Romero fører løbet med Mert Lawwill lige i hans baghjul.
Men som mange gange før denne sæson så går Merts cykel i stykker og Gene vinder.
Gene Romero bliver den yngste mester og den første der bliver mester i sin første
sæson i den professionelle AMA serien. (KM: Gene kører selvfølgelig Triumph, som det
kan ses på hans lædertøj og hans cykel.)
Så skifter filmen til Salt Lake City hvor der udenfor byen er en høj der hedder
"The Widowmaker". Her køres en motorcykel konkurrance af typen Hill Climb.
Det går ud på at tage en motorcykel og prøve at køre så langt op for en høj/bjerg
som man kan. Den der kommer højest vinder. Her kan man se alle mulige mærklige kørere,
og alle mulige mærklige maskiner. Alt mellem standard og voldsamme hjemmebyggede.
Dette løb køres hvert år. 1970 er det syvende år. Ingen har nået til toppen endnu.
Opkørseln på bjerget helder 45 grader. Det er ret meget. Der hvor cykler standser
er dit resultat. Ret sjovt at se på. Malcolm Smith hade ikke prøvet det før, men
tilmeldte sig med sin standard Husqvarna trial maskine.
Mike Gibbon blev den første at komme hele vejen op og besejre Widowmaker bakken.
Filmen skifter et øjeblik til Tials, for at gå videre til Desert Racing.
Hver søndag i USA's syvest, Texas og California, er der ørkenløb med flere hundrede
deltagere. Nogle løb har op til 2000 deltagere. Her køres typsik 100 miles
(160 km) gennem en eller ande ørken med sand, sten og tørre buskage. Førerne
prøver at køre mellem buskagen med 60-70 mph (100-110 km/h). AF dem der starter
plejer kun en trediedel at komme i mål. Eftrehvert løb kører der et par lastbiler
rundt og samler op dem der er strandet. Hvis man er kørt vilse og maskinen er i stykker
så siger handbogen at man skal lave en ild. Redningsfolket vil se røgen og komme
og hente en.
Filmen sflutter med at gå fra løb til almindelig motorcykelkørsel med vennerne i
weekenden. De tre vennner Mert Lewwill, Malcolm Smith, og Steve McQueen laster
cyklerne på en pick-up og kører ud på landet for lidt terrænkørsel, just for fun.
Slut.