Sæsonens fjerde Endurance løb:
5.8.2006 på Knutstorp.


Årets fjerde 6-timers ERF løb afvikledes på Knutstorp, ikke langt fra Helsingborg. Kun team #67 "Triumph Rats" kom til start med vores Daytona 955. Team #68 stillede ikke til start, da drengene skulle køre classic race i Linköping samme weekend.

Hvordan gik det så? Team #67 "Triumph Rats" målsætning var at kvalificere sig til start, ikke vælte og at komme i mål. Hvis vi ikke kom sidst så ville det være en ekstra bonus. Og... ... det lykkedes med alle disse målsætninger!!! Detaljer forneden. (Vi har ikke mange billeder, men det er svært at finde ud af hvem der har taget billeder.)

Vi hade haft skader og andre problemer så vi havde ikke kørt løb siden Anderstorp i Maj. Så vi følte os ret så rustne. Rusten skulle slibes væk og vi kunne se at Hyllinge Motorklub havde aftentræning for MC tirsdag 1/8, fire dage før ERF løbet på Knutstorp. Vi var kun to mand i teamet, John og mig selv (Kristoffer). To gamle idioter på 44 og 62 år. Tirsdag havde vi pakket bilen og kørte op til Knutstorp til træning. Det var første gang vi skulle prøve den nye Daytona 2002 motor med 149 heste på papiret. Det er 40 mere end vores gamle motor.

Aftentræningen består af 2 ganger 30 minutter, så for at udnytte den bedst muligt, tog vi også med Johns TT600 cykel, så vi kunne køre samtidig. Første kørepas, alt virker fint, men den nye 955 motor er alt for stærk synes jeg. Den løfter forhjulet over det hele og efter/før svingene er det ikke så godt. Det bliver mere instabilt. Kort sagt: flere heste, men sværere at køre. Jeg må virkelig passe på med gashåndtaget.

1) Cykel klar.                         2) John (blå visir).

Til andet kørepas så skifter jeg cykel med John og siger "pas på, den har mange heste". Der går 10 minutter og så ser jeg John lave en híghsider ud af hårnålesvinget. Det er banens langsomste sving og det der er nemmest at give for meget gas ud af svinget. Mange står af her. Denne gang var det Johns tur. Han ligger ned og ambulancen kommer for at hente ham.

1), 2) og 3) John er nede.

Jeg kører ind i pit, skifter tøj og tager op til sygehytten, for at se hvordan det er gået med ham. Hans ryg er helt slået og rygbeskytteren er tatoveret ind i ryggen på ham. Han er meget øm, men intet er brækket i overkroppen. Den ny saftey-V jakke vi købte i Tyskland tidligere på året er guld værd. Men han har slået sin venstre fod. Rimeligt meget, men nok ikke noget brækket. Skal ind og røntgenfotograferes på hospitalet. Jeg får pakket John ind i bilen, så pakker jeg begge cykler ind i bilen og så kører vi tilbage til København. Røntgen viser at der ikke er noget brækket, men han har en slem forvridning af anklen og bliver sygemeldt i 2 uger. Det vil nok tage lidt mere tid før det er helt OK. Men han er OK, det er det vigtigste.

OK, hvad med ERF løbet om fire dage på Knutstorp? Jeg har en cykel der skal repareres og er ensom kører. Reglerne for 6-timer ERF siger mindst 2 og højest 3 kørere. (Bandeord, censur.) Hvad gør jeg nu? Jeg vil køre. Jeg ser sæsonen smutte af sted. Jeg snakker med Karl, HJ og Lars fra team #68 "Triumph Copenhagen". De kender mange, der kører classic race. En af dem har en søn der også har kørt classic og nogle år på Aprilia 250 i den moderne SP250 klasse. Han har haft en pause fra racing i 5 år p.g.a. studier, men vil gerne begynde at køre race igen. Han er 31 år, men ser ung ud når han står ved siden af os gamle gubber.

Om onsdagen tre dage før løbet, ringer jeg til Björn og hører om han har lyst til at køre 6-timer ERF sammen med mig på en gammel og tung Triumph 955. Ja, det vil han meget gerne. Han har aldrig prøvet cyklen, så vi skal prøve at finde en banedag, hvor vi kan tigge til os et par kørepas, så at Björn kan vænne sig til cyklen før tidskvalificeringen lørdag morgen. Vi finder ud af at SydSkånes EMSE har banedag på fredag, dagen før løbet. Vi tager chancen og kører til Knutstorp fredag morgen for at se om vi kan tigge til os et par kørepas.

Men først skal jeg bruge torsdagen på at reparere cyklen, efter Johns styrt. Cyklen er kun lidt skadet på venstre side, så det skal jeg nok nå på en dag. Fodhviler, gearpedal, styrenden. Skrammer i plastiken ignoreres, det er ikke vigtig. Har end ikke tid til en smule spray farve. Så skal fire dæk monteres. Normalt Johns arbejde, men nu får jeg lært det. Torsdag aften er cyklen køreklar og bliver lastet i bilen, sammen med reservedele, benzindunke, tankanlæg, telt, værktøj og alt det, der skal til løbet på lørdag.

Jeg ringer til Søren, vores pit-chef, og checker at alt er ok. Finn fra Triumph-klubben har også sagt at han kommer og hjælper lidt til. Søren er den, der holder styr på tiden, og beslutter hvornår der er skift af kører, tankning og andet. Finn kom med en af sine venner Johnny og kunne hjælpe Søren. Vi takker tusind gange til Søren, Finn og Johnny! Uden jeres hjælp kunne vi aldrig gennemføre løbet.

Fredag morgen hilser jeg på Björn ved indkørselen til Knutstorp banen. Jag har set ham før, men denne gang er vi team kammerater. Ved indkørselen finder vi en gut der har booket tid men ikke kan bruge den. Vi køber den af ham. Er vi heldige eller hvad? Så kan vi bruge hele dagen, på at teste cyklen og vænne Björn til den tunge maskine.

1) Kristoffer og Björn.

Efter første kørepas kommer Björn ind til pit og jeg spørger, hvordan det er at slås med en gammel tung cykel. Han siger det går fint, bedre end forventet. Og så siger han at bremserne er rigtig dejlige. De bremser meget godt synes han. Det lyder ok til at begynde med, og resten af dagen kan bruges til mere tilvænning.

Ved frokosttid (lunch) så er der en gut på en sort Aprilia 250 der stopper for dagen og han er meget venlig og giver sin plads til os. Det er "jtds" fra www.sporthoj.com. Tusind tak til "jtds" fra mig og Björn!!! "jtds" kører i en anden gruppe end Björn, så det betyder at jeg også får kørt lidt, mens Björns gruppe har pause. Björns kørsel går fint. Han vænner sig til cyklen, og vi får justeret gearpedal og greb så det passer os begge. Vi opdager også at venstre styrende er bøjet fra Johns styrt, så den får vi skiftet. Så mener vi at vi er rimeligt forberedt til løbet næste dag.

Vi kører op til Ljungbyhed for at sove. Vi snakker lidt om morgendagen og bestemmer, at vi kun skal køre 30-minutters kørepas. Vi håber at korte kørepas gør at vi ikke bliver alt for trætte under de 6 timer.

Vi kommer til banen halv 8 og finder en plads. Vi får den sidste plads i pitområdet, lige ved benzinområdet. Da det er en meget trang plads for benzinpåfyldning, så får vi næsten nogle team ind i vores telt, når de skal tanke. Vi håber der ikke sker noget, for ellers så brænder hele vores pit-telt, værktøj og personale op.

Det viser sig, at der er kun kommet 34 team til dagens løb. Det virker som nogle bliver væk, måske på grund af vejrudsigten med regn eller på grund af hård kvalificering. Men da banen tillader 40 startende så bruges tidskvalificeringen kun til at finde startposition, da alle får lov til at starte.

1) Johnny, Kris, Björn, Søren.     2) Klar til kamp.

Der er 45 minutters åben kvalifikation. Jeg starter som første mand på banen, og varmer dækkene op uden at overdrive. Det viser sig at det kun er de hurtige team, der er kommet, da det virker som om at alle kører hurtigere end mig. Efter 20 minutter så kommer jeg ind og Björn tager over. Han siger at det skal blive sjovt at se om vi kan køre fra nogle japanere. Det er ingen hemmelighed at næsten alle andre kører R1, GSXR1000, ZX10 eller hvad de nu hedder.

Da tidskvalificeringen er overstået så venter vi på tiderne. Team #6 "Proact" får pole position med bedste tid på 1:05,0 minutter. Langsomste team får 1:11,9 som bedste tid. Det lykkedes Björn at køre 1:07,6 og vi får 19. startplads ud af 34. Det er helt vildt. Vi har aldrig haft så god en startplacering før. Det styrker min mistanke om at den bedste tuningsdel på en motorcykel er køreren. Jeg må træne lidt mere. Men jeg ved ikke om en gammel gubbe som mig, kan lære noget eller om det er for sent. I hvert tilfælde har vi det sjovt alle sammen.

1) Kristoffer.                           2) Björn.

Til selve løbet, gennemgår vi vores løbs-taktik. Vi har kun en regel: Aflever cykelen oprejst til næste mand. Kør max 90% og undgå styrt. Starten går klokken 10.40 og jeg laver starten. Ikke så aggressivt, men sikkert. Det første kørepas på 30 minutter går meget stift. Man skal komme i gang og dæmpe sine nerver. Fra listen med de officielle omgangstider, ser jeg at jeg kører 1:15 - 1:17 tider med 1:15,4 som bedste tid. Alligevel mærker jeg, at alle kører hurtigere end mig, og jeg begynder at blive overhalet og tabe omgange. Men husk teamets regel: aflever cykelen oprejst til næste mand. Efter en halv time bliver jeg vinket ind af Søren. Kørerskift.

Björn får cyklen og kommer på banen. Han lægger ud med 1:09-1:11 tider. Allerede nu er der to team der styrter. Gult flag og Safety Car ud på banen for at samle kører og maskine op. Björn kommer ind og får lidt benzin og bliver sendt ud igen. Grundet Safety Car får han 2 gange 20 minutter på banen. Stillingen efter 1 time er at vi ligger på 29 plads af 33 på banen.

1) og 2) Björn.

Björn kommer ind til kørerskift klokken 11.50 og vi får benzin på, før jeg kører ud på banen. Jeg starter med 1:17 omgange men så styrter en af de andre. Det er dagens fjerde styrt og det er også i udgangen fra hårnåle-svinget. Dette sving kræver flest offre, lige som det plejer. Safety Car på banen og vi kører i langsom kø bagefter bilen. Denne gang er det Anders fra team #40 der har lavet en rigtig grim highsider. Jeg kender Anders fra SMC kurserne, og det føles rigtigt dårligt i maven, at se ham ligge helt livløs på asfalten omgang efter omgang, mens ambulance og læge arbejder med ham. Han bliver kørt væk, men Safety Car bliver på banen. Bagefter får jeg at vide at der ikke var flere ambulancer på Knutstorp, så vi måtte vente på en ny ambulance før løbet blev givet fri igen.

Efter over en time bag Safety Car, så er man ret så stiv i kroppen. Da løbet bliver frigivet igen så bruger jeg et par omgange, på at få gang i kroppen igen før jeg kommer ind i pit til kørerskifte og tankning. Jeg har været ude i 85 minutter og er helt slået ud. Nu er det fri bane for Björn. Han laver stabile 1:08 - 1:09 omgange og henter flere placeringer. Det er ret sjovt at se på langsiden. Han kan lige knap og nap følge med de andre på langsiden, men ved slutningen af langsiden, når de andre bremser, så fortsætter Björn helt upåvirket videre, for at bremse langt senere end de andre. Så læner han cyklen helt udramatisk ind i svinget og er væk. Meget interessant at kigge på. Jeg husker at han sagde at bremserne var dejlige på vores cykel. Efter 3 timer er vi stadig på hjulene og på en 25. plads.

1) og 2) Björn.

Jeg er ret træt og siger til Søren, at Björn kan få 10 minutter ekstra på banen, så er jeg klar igen. Efter totalt 40 minutter bliver Björn vinket ind, vi skifter kører, får benzin i tanken og jeg er på banen. Kører mest 1:18 omgange med en enkelt 1:17,0 som bedst. Selvfølgelig er der et styrt i hårnålen og 2-3 omgange med gult flag og Safety Car. Efter 30 minutter bliver jeg vinket ind igen. Kørerskift og tankning.

Björn kommer ud og laver stabile 1:09 tider. Han hygger sig med nedbremsningen på langsiden. Jeg taber nogle placeringer i hvert kørepas og Björn henter nogle af dem tilbage Efter 4 timer så ligger vi på en 24. plads. Efter 30 minutter, vinkes han ind til kørerskift af Søren. Han kommer ind og er helt gennemvåd af sved, men smiler. Vi kigger hurtig på bagdækket. Vi har aftalt at spare lidt på dækkene og måske undgå dækskifte. Det sparer lidt tid og det sparer også lidt penge. Dækkene ser ok ud og jeg kommer ud på banen.

Jeg kører rundt og er nu meget træt. Kører mest 1:19 - 1:20 omgange og tænker på, at jeg gerne vil tage en pause. Kigger på uret og der er 15 minutter tilbage af mit kørepas. Tiden går nu rigtig langsomt. Jeg tvinger mig til, ikke at kigge på uret. Så går det lidt bedre. Jeg troede ikke, at det ville være meget hårdere med 2 kørere end det har været med 3 kørere. Men det er hårdere. Jeg kan også se at flere af de cykler, der er styrtet er blevet repareret og er ude på banen igen. Hvis man har tre kørere, så tåler man at miste en, men ikke hvis man kun er to fra starten. Endelig vinker Søren mig ind efter 30 minutter. Jeg afleverer cyklen oprejst til næste mand som aftalt. Puha, nu skal jeg slappe af lidt. Heldigt at Søren, Finn og Johnny hjælper i pit. Det havde vi ellers ikke klaret.

Cyklen får benzin på og Bjørn kommer ud på banen. Han laver 1:08 - 1:10 omgange. Ingen tvivl, han har bedre kondition og kan fastholde sine tider. Jeg har tabt mange placeringer, og Björn tager nogle tilbage på hans nedbremsninger. Nu er der mange, der begynder at blive trætte og Björn overhaler flere. Efter 5 timer, er vi på 21. plads. Det skal jeg nok få ødelagt når jeg kommer til. Efter 30 minutter vinkes Björn ind til kørerskifte.

1) Kristoffer.                         2) Björn.

Det er kun 40 minutter tilbage og jeg aftaler med Søren at jeg kun skal køre 20 minutter. Jeg laver mit sidste kørepas med 1:18 - 1:20 omgange. Føles ok. Ikke så slemt som næstsidste kørepas. Jeg bliver vinket ind, bagdækket er stadig nogenlunde rimeligt, og Björn kommer ud på banen. Han kører sit sidste kørepas på 1:09 - 1:10 omgange og lykkes at tage tilbage nogle af de placeringer jeg har tabt.

Tiden nærmer sin 17:40 og løbets afslutning. Det er målgang og vi ser Björn rulle vores Triumph Rats cykel tilbage ind i pit. Hurra!!!!! Vi er kommet i mål. Det er første gang uden styrt, og vi får nok en placering ikke helt sidst i køen.

Slutresultat:

• 1 plads:   team #18 "Allt i Däck" med 283 omgange
• 23 plads:   team #67 "Triumph Rats" med 257 omgange
• 32 plads:   team #14 "Karolinagården Racing" med 169 omgange