Sæsonens sidste 6-timers Endurance løb 30.9.2006 på Anderstorp.


Så blev det dags får sæsonens sidste 6-timers Endurance løb. Det skulle forgå på den 4 km lange og hyper hurtige Anderstorp bane. "Flygrakan" (flyver-langsiden) er 1 km lang og man er i hvert fald oppe mellem 250 og 300 km/h (afhængig af cykel) før man bremser ned til det smalle og ulækre 90 grader højresving. Uha, det er en bane, for dem med hår på brystet.

John var ikke 100% frisk i sin fod efter crashen på Knutstorp i August, men dog så frisk at han ville komme med og hjælpe til i pitten. Derfor ville vi igen kun blive to kørere, Björn og jeg, i team #67 "Triumph Rats".

Team #68 var helt udmattede efter det sidste løb på Mantorp, og havde planlagt at få mere hjælp denne gang. De havde to pithjælpere, plus de havde inviteret en stjernekører som tredje mand ved styret. Det er Thomas fra MC600 Challenge serien.

Jeg hade sammen med John repareret vores Daytona 955 Rat-bike i starten af ugen, og jeg havde pakket kassevognen med cykel og udstyr om torsdagen. Fredag klokken 16, efter arbejde kørte jeg ud for at hente John, og så tog vi videre for at samle Søren op klokken 17, hvorefter vi tog nordpå til Helsingør og HH-Ferries.

1), 2) og 3) De berømte Triumph Rats.

Over på den svenske side fik vi fyldt op vores racing benzindunke med 100 liter 98 oktan benzin. Vi tog ud på motorvejen, og ventede ved en afkørsel på Hans-Jørgen og Thomas, der kom med færgen efter vores. Så kørte vi alle sammen videre nordpå ad motorvejen cirka 150 km til Värnamo. Her drejede vi vestpå af nogle landeveje gennem de mørke svenske skove til Anderstorp.

Vel fremme på banen, fik vi checket ind og fik nøgler til vores pit-boks. Ren luksus med masser af plads, masser af lys, en håndvask og toilet. Lækkert. Vi fik pakket cyklen, dæk, benzin, værktøj, bord og stole ud. Jeg fik rullet cyklen over til maskinkontrol for at få den synet, så var det klart til næste dag. Jeg fandt også RR-Benny från Stockholm og afleverede mit smugler-gods. Benny havde bestilt godt dansk øl til sit team, og det er jo sjovt at dele dansk glæde, også til vores brødre i det kolde Sverige. Bilen blev lidt lettere da ølbakkerne forsvandt over til Bennys lejr. Da han hørte at jeg får tilbage betalt pant ved næste aflevering lyste han op, og jeg kunne se at han regnede ud, at han kunne få flere bakker for samme pris næste gang.

1) John og Søren dovner sig.     2) Team #68 efter aftensmaden.

Team #68 gik i gang med at grille aftensmad, og team #67 der havde spist på færgen, slappede af og ventede på desserten, en lækker kage. Lidt øl, kaffe, og hygge. Jeg selv havde et par småting at fixe på vores 955 racer. Havde ikke lavet alt fra sidste crash, men udskudt et par småting til i aften. Så jeg fik skiftet en fodhviler og et styr-greb før jeg også fik dessert. John og Søren sad bare og grinede og dovnede sig. Ham John har dårligt indflydelse på teamets pit-personale. Omkring midnat kom vi så i seng.

1) Desserten er klar.               2) Der snakkes tankning taktik.

Lørdag morgen var det regnvejr. Men før vi bekymrede os om dækvalg så skulle vi have noget morgenmad. Nu var Björn også ankommet om morgenen, og hans far der også skulle hjælpe i pitten. Tiden nærmede sig klokken 9, hvor tidskvalificeringen skulle starte og pågå i 45 minutter. Regnen var holdt op, men der var rigeligt med vand på banen. Vi skiftede dæk fra slicks til intermediate, da jeg troede, det ville tørre en smule op, før kørepasset var forbi.

1) Morgenmad.                       2) Alt er klart.

Jeg startede som første mand på banen. Lidt sightseeing omgange uden at overdrive. Der var ret vådt og jeg brugte 15 minutter, bare for at blive dus med banen igen. Ind til pit for at give Björn lidt tid til træning. Efter fem minutter kommer der et gul flag og Safety Car på banen. Jeg kikker men ser ikke Björn i køen. Har jeg overset ham, eller er han kørt af. Det viser sig at han er kørt af, men vi kan ikke se, hvordan det er gået, da de ikke bjærger de crashede cykler før efter kørepasset. Imens kigger lægen på Björn i sygehytten.

1) Kristoffer.                            2) Björn.

1) og 2) Kørerskifte fra Kristoffer til Björn.

Det er skidt at vi får cyklen tilbage efter tidstræningen, da der kun er 30 minutter mellem tidstræning og løbets start. Ikke meget tid til reparationer. Imens kommer Björn tilbage og han ser ok ud. Han var bremset ved slutningen af ”flygrakan” og forhjulet var smuttet på det våde og ujævne område ved indbremsningen. Cyklen røg ned i 260 km/h og kurede sammen med Björn langs asfalten, over kurbsen og ind i kattegruset. Rimeligt heldigt styrt. Björn havde slået sig på hele højre side og fået en let forstuvning af højre håndled. Da vi kun er to kørere i teamet, så var han nødt til at køre løbet alligevel.

Da vi fik cyklen tilbage så kikkede vi på skaderne. Rimeligt heldigt at den kun havde været nede på den ene side. Jeg har to crash pads på hver side, og den første var godt slidt ned, mens den anden var flået helt af, nok af kurbsen. Den nye styrepind var bøjet. Heldigt at jeg har fået lavet flere styrepinde som reserve. Ellers en fodhviler, og gaskablet havde sat sig fast. Og kåben selvfølgelig.

1) og 2) Skrue...

Der var ikke en chance for at vi kunne nå starten. Vi må bare starte senere, når cyklen er køreklar igen. Team #68 "Triumph Copenhagen" hade kvalificeret sig med deres Daytona 675 som nummer 25 ud af 55 team og stillede op til start. Det var Lars der skulle starte for teamet. Taktikken var at køre lange kørepas, helst til benzinlampen begyndte at lyse.

1) og 2) Starten.

Vi andre fortsætter med at reparere 955 raceren. Jeg fik sat John og Søren til at skifte styrepind og kikkede på gaskablet. Vi var nødt til at fjerne tanken og rense cyklen for kattegrus. Alligevel hang gasspjældene. Søren fandt de hængende spjæld og fik dem renset. Ved monteringen af tanken så knækkede bolten der holdt tankens forende. Bolten var skæv og knækkede. Pis og papir og idiot. Den måtte bores ud til sidst. Mens alle de andre team var ude og dreje omgange, så kæmpede team #67 med at reparere cyklen. Knap en time efter starten, så var vi færdige. Jeg fik lædertøj og hjelm på og så kunne vi komme ud på banen.

Imens havde Lars i team #68 allerede kørt en time og kom ind til tankning og kørerskifte til Thomas. Lars havde kørt omgangstider omkring 1.48 - 1.49 som bedst, og team #68 var på en 32'e plads efter en time.

Ude på banen kørte jeg mine første omgange. Pludselig på fjerde omgang i et sving, så vrider styrepinden sig. Ups, nu er det bare om at liste tilbage i pit og få den sat ordentlig fast. Og så tager Kristoffer testpilot ud igen for at se om alt er ok denne gang. Alt virker fint og jeg prøver at finde en rimelig rytme rundt på banen. Banen er kørt tør og alt skal være ok. Men jeg finder ud af at "Läktar" og "Hansen" svingene er lidt mærkelige, idet dækkene skøjter alt for tidlig ud, i disse sving. Mærkeligt, men det må tages til efterretning. Må huske at passe på lige der. Efter yderligere 10 minutter så kom der Safety Car ud og jeg signalerede, at jeg kom ind. Desværre havde teamet ikke forstået det helt og Björn var ikke klar. Her tabte vi 2½ minut og 1 omgang.

1) og 2) Björn tager af sted.

Nå, så kunne jeg slappe af i pit mens Björn var ude at køre. Dog signalerede Björn allerede efter 20 minutter at han kom ind i pit. Da han kom ind så han ikke særlig frisk ud og han hade ondt i højre håndled. Han havde kørt omgangstider mellem 1.49 og 1.52.

1), 2) og 3) Björn.

1) Björn kommer ind.               2) Er dækkene ok?                    3) Af sted.

Jeg kom op på cyklen og tog af sted ud på banen. Jeg starter med 2.02 omgange og kommer ned på 1.58 omgange før pitchefen Søren vinker ind mig til kørerbytte.

1), 2) og 3) Kristoffer.

1) Kristoffer kommer ind.          2) Björn får cyklen.                 3) Af sted.

Mens jeg var ude så havde Thomas i team #68 kørt sin time og kom ind til tankning og kørerskifte til Hans-Jørgen. Thomas hade kørt 1.46,7 som bedst og hade kørt teamet op på en 26'e plads. Ikke dårligt med en 675 cc motorcykel blandt alle 1000 cc japanere. Tankning og kørerskifte tager 2-3 minutter som det plejer og koster 3 placeringer denne gang. HJ kommer ud på banen på 29'e plads.

1) og 2) Thomas afleverer til Hans-Jørgen.                            3) Thomas.

Blandt de andre team der kørte kan nævnes team #18 "Allt i Däck" hvor en af kørerne er Danmarks hurtigste mand, Kim Ræs. Han kører stærkt. Men det hjælper ikke hvis deres toptunede Suzukimotor brænder sammen. Vi slog dem med 13 omgange. Endvidere var der en gut ved navn Christer Minin der er nybleven bronze-medalist fra Endurance-VM 2006. Han var gæstekører hos team #85 "Din MC" men deres bremser kunne ikke holde til mosten, så de sluttede på en 31 plads. Pit-boksen ved siden af vores var beboet af team #112 som kom til en enkelt gæstekørsel i ERF serien. Det er svenske "Farersjo El" der lige er blevet femmer i Endurance-VM. De kom med kørere, mekaniker og hele pibetøjet. De førte løbet de første tre timer, før deres motor gav op og de var nødt til at pakke sammen. Vi slog dem i mål med 7 omgange!!! Måske kun på grund af mekaniske problemer, men endurance betyder udholdenhed og denne dag så var Triumph rotterne mere udholdende. Men det var en oplevelse at se dem skifte hjul på få sekunder. Se selv videon.

1) Team #112 Fagersjo El skal skifte dæk.

Video: Fagersjo El skifter dæk. (størrelse: 5,5 MB)

Efter en halv time på banen begynder HJ pludselig at køre 1.48 - 1.49 omgange. Han får hentet tre placeringer og yderligere tre placeringer vindes, da nogle team crasher. Imens HJ er flyvende på banen så har team #67 skiftet kører til Björn og igen tilbage til mig. I "Södra" svinget bliver jeg pludselig overhalet af HJ og han får en god åbning ned til mig inde på Flyve-langsiden.

1) og 2) HJ i flot stil.

I "Norra" svinget drejer jeg ind og kan se tre cykler foran mig i det næste sving, "Läktar-svinget". Jeg ser en af cyklerne slå ud med bagenden og noget sort (køreren) blive sendt op i luften. Jeg er selv midt blandt et par andre cykler og når ikke rigtigt at registrere hvem det var der crashede med en slem highsider. På næste omgang er der gult flag og en ambulance. Der er vragdele over det hele og vi andre lister os forbi stedet. Jeg ser at det er en gul cykel, der ligner en Triumph. Uha, tænker jeg. Det er nok HJ der har fået sig en flyvetur. Jeg kører rundt på banen og venter på signalet, at jeg skal komme ind til kørerskifte. Vil gerne høre om det er gået godt med HJ. Endelig bliver jeg kaldt ind i pit.

Jeg ser at cyklen er helt smadret, fælge, bagramme, næsen, instrumenter og hvad ved jeg. Prøver at høre hvordan det er med HJ, men der vides ikke noget endnu. Søren kommer tilbage fra sygehytten og siger at HJ er rimeligt ok. Lidt efter kommer HJ og slår sig ned i på en stol i pitten. Han ser helt udslået, med blodtud og blå over hele kroppen, men han sidder op og han smiler alligevel. Intet er brækket, kun forslået. Puha, det var heldigt. Han tog en ordentlig flyvetur og landede direkte på ansigtet og knæene. Meget heldigt at han ikke har brækket en hel masse knogler.

1) og 2) En sølle motorcykel.                                               3) HJ kan smile igen.

Cyklen er helt smadret og team #68 må give op og pakke sammen. HJ havde lige kørt teamet nogle placeringer højere for at tabe det hele igen med et crash. Det bliver ingen mål-point i dag.

Imens kører team #67 videre og prøver at få en Triumph cykel i mål. Björn laver omgange mellem 1.48 og 1.50 trods et forstuvet håndled. Bare han holder sig på hjulene. Engang imellem, når der er gult flag eller når en smadret cykel køres tilbage til pitområdet, så kigger vi uroligt, men det er heldigvis ikke en Triumph.

1), 2) og 3) Björn.

Björn vinkes ind til tankning og kørerskifte.

1), 2) og 3) Tankining.

Det bliver min tur til at køre igen. Vi har kørt over 4 timer og vi er trætte. Jeg er træt i hvert fald og jeg kører nogle sekunder langsommere. Den cykel skal afleveres oprejst til næste kører og vi skal komme i mål.

1), 2) og 3) Kristoffer.

Björn kommer ud på sit sidste kørepas. Han kører også mere forsigtigt nu og ligger på 1.51 - 1.53 omgange.

1), 2) og 3) Björn.

Med 20 minuter tilbage af løbet så bliver Björn vinket ind til vores sidste tankning og jeg bliver sendt ud på de sidste omgange.

1), 2) og 3) Tankining.

Jeg kører cyklen hjem på langsomme 2.05 omgange og vi kommer i mål. Det føles rigtig godt at komme i mål efter alle de problemer vi har haft.

1) Kristoffer.                           2) og 3) Kører i pit efter målgang.

Efter målgang så ruller jeg cyklen ind i pit-boksen og får sat mig ned ved siden af. Jeg er helt færdig. Det er både stress fra crash og reparationer og fra ren kørsel. Efter nogle minutter får jeg samlet mig sammen og begynder at smile. Vi er kommet i mål, siger jeg til de andre. Og vi er ikke sidst. Under løbets sidste del, var der nogle crasher og nogle team må udgå. Andre team lykkes at reparere deres cykler. De fleste på omkring en halv time, så de er svære at fange. Men vi lykkes at fange nogle, og komme forbi nogle team.

Ud af 55 startende team er vi kommet i mål som nummer 41 og det synes jeg er ok. Vi har fire team bagved os i mål og der er yderligere ti team, der ikke kom i mål, deriblandt vores venner i team # 68.

Det var sæsonens sidste Endurance løb. Hvordan gik det for os i serien? Well, over al forventning. Der var 92 team der kørte nogle løb i 2006. Vi lykkedes at deltage i 4 af 6 mulige løb. Og vi - team #67 "Triumph Rats" - endte på 31'e plads i serien 2006. Vores venner i team #68 "Triumph Copenhagen" endte på 32'e plads, to points bagved. Det synes jeg er vildt meget bedre end forventet, og det er vi alle rigtig glade over. Mange tusinde tak til vores pit-chef Søren, der holdt styr på tingene, og mange tak til alle andre pithjælpere, der kom en eller flere gange for at hjælpe med dæk, tankning, holde øje, tissepauser, og andet. Mange tusind tak til jer alle sammen. Håber vi ses igen til 2007.

Hvordan bliver så 2007? Det viser sig at løbsserien er alt for populær, med alt for mange tilmeldinger. Derfor deles serien til næste år i en A-serie og en B-serie. De 40 første team fra 2006 er kvalificerede til A-serien. De andre og eventuelle nye team skal starte i B-serien. Dvs, begge Triumph team er kvalificerede til A-serien. Nu må vi se om vi gamle idioter gider køre sammen med alle de fart-fantomer i A-serien, eller om vi hellere vil køre i B-serien. Det må vi snakke om over vinteren. Men det her er rigtig sjovt, og vi kører igen i 2007.

Tak for denne gang, vi ses næste år.
Kristoffer

1) Knutstorp, august 2006.     2) Mantorp, sept 2006.           3) Anderstorp, maj 2006.