Før afgang hade vi planlagt at reparere og opgradere vores 955 cykel. Men den lange
vinter lavede stadig frostgrader om morgenen langt ind i april. Så med en garage uden
strøm eller varme blev vi mere og mere urolige som Påsken nærmede sig. Til slut, fire
dage før afgang, var der et par tålelige dage, hvor vi legede snedkere og indrettede
kassevognen med en afdeling for cykel, sengeplads, plads til dæk, bord, hylde og
mikroovn. :-)
Vi fik repareret det mest akutte på 955 cyklen. Det brækkede næseophæng i magnesium
blev smidt ud, og et nyt i alu og jern lavet. Bundkåben blev erstattet, og nye sliks-dæk
monteret. Olielækage fundet og olie skiftet. Nogle opgraderinger var der slet ikke tid til.
Nu sku vi bare af sted.
Fra København er der over 1600 km til Val de Vienne banen. Men vi tog en smart omvej til
Karlsruhe i Sydtyskland hvor den ene af mine søstre bor. Det er en lille tur på 950 km.
Vi ankom torsdag aften kl 8 og kunne slappe af to dage før den sidste etape. Det var lidt
Påskehygge hvor vi også fik ordnet lidt småting med vores cykler. Jeg havde taget den
sort-gule 955 med mig og John havde en Kordovsky-prepareret blå TT600 med sig.
Efter to dages pause tog vi så videre søndag morgen sydpå fra Karlsruhe ned mod Schweiz
og Frankrig. Vi kørte ind i Frankrig ved Mulhouse og videre vestpå og sydpå til vores mål
Val de Vienne banen nord for Bordeaux og syd for Poitiers. En lille tur på 830 km og vi
var fremme omkring klokken 16-17 stykker.
Banen ligger syd for en rigtig hyggelig lille fransk by. Her kunne vi supplere vores
forsyninger af mad, benzin til motorcyklerne, og en varmer til natten. Byen ligger
rigtig smukt i en ravine ved en lille flod.
Fremme ved banen fandt vi en god plads i depotområdet til at slå lejr. Vores nærmeste
naboer blev Vallø Racing gutterne fra Sjælland. De er syv hyggelige gutter hvoraf 4-5
stykker har licens. Vi havde meget hygge sammen. Delte lidt mad, øller og løgnehistorier
med hinanden.
Søndag aften gik vi banen rundt til fods for at få en fornemmelse af asfalt og banelayout.
Mandag morgen kl 8 var det tid til at den første gruppe skulle køre ud på banen. Tiden var
opdelt mellem fire grupper, og hver gruppe fik 20 minutter på banen. Banen var i brug fra
kl 8 til kl 18 hver dag, med en lille pause til forkost.
Mandag morgen var det gode vejr ikke begyndt endnu. Der var tåge og grå skyer. Men
vejrudsigten sagde, at det skulle klare op og blive godt vejr resten af ugen. Det
passede meget godt. Resten af ugen fik vi klart og solrigt vejr til en masse god
motorcykel kørsel. Men mandag morgen skippede jeg de første kørepas. Jeg gider ikke
tåge og vådt tøj.
Ved frokost var det klart vejr og jeg kørte ud på mit første kørepas. Lidt forsigtig
sightseeing og prøve finde ud af hvordan de forskellige sving var sat sammen. Det var
meget godt, fordi 2-3 steder var der meget lumskt og man skulle passe på.
Jeg var lige ved at komme hjem uden nogle billeder fra kørseln, men så mødte jeg
Morten Kimer i depot-området. Morten er webmaster hos Triumph-Vagn i Jylland og
han er samtidig en fremragende fotograf med det rigtige udstyr. Han er også hyret
af MC600 Challenge teamet Designa Køkken som deres team fotograf. Morten var utolig venlig
at skyde nogle billeder af vores to Triumph under kørsel på banen. Tak skal du ha
Morten for billedene. Du vil være savnet til vores Endurance sæson.
Allerede nu var det nogle der kørte af banen og ud i gruset eller græsset. En tendens
der skulle vise sig at holde hele ugen. Faktisk kørte vi ikke et eneste pas uden at
mindst to cykler var kørt af banen. Nogle gange uden større problemer og nogle gange
skulle cyklen hentes med bil og en sjælden gang skulle føreren hentes med ambulance.
Der var mange der hidsede hinanden op og prøvede slå omgangstider, og simpelthen køre
over evne alt for tidligt på ugen. De der kørte af banen uden større skader, fik ordnet
deres cykler for at komme ud på banen igen til et andet kørepas. Og nogle af dem kørte
af banen både to og tre gange. Nogle gange indtil cyklen ikke kunne repareres eller
føreren ikke kunne repareres.
Hvad med Triumph rotterne? Well, vi træner til en sæson med Endurance langdistance løb
over 6 timer hvor det gælder om at komme i mål efter 500 omgange. Så vi startede med at
prøve finde en nogenlunde sikker rytme rundt på banen for efter nogle dage at finde
hurtigere men stadig jævne og relativt sikre omgange.
Mit andet kørepas om mandagen var det tid til at finde en startniveau. Her fik jeg kørt
den 3.7 km lange bane med 18 sving på 2 minutter og 25 sekunder som bedste tid. John
startede med 2.37 tider. De bedste kørere fra DM med A-licens kørte rundt på 2.01 tider.
Ok, det er så startniveauet. Jeg sluttede dagen med 2.19 tider og John med 2.35 tider.
Aftenen skulle nydes og der var lagt op til medbragte mikrobølge-retter fra Tyskland.
Der var svineragout, hakkebøf, pasta, eller oksekød til de forskellige dage. Fra Tyskland
havde vi også købt tjekkisk øl som smagte godt til aftensmaden. I løbet af dagen drak vi
masser af vand for at ikke at dehydrere og køre af banen af den grund.
Tirsdag arbejdede vi videre med vores grundrytme. Jeg var nede på 2.16 tider og John
kom ned på 2.25 tider. Det var godt og dejligt. Med stor forundring kiggede vi på de
andre der faldt som kegler langs banen. Som sagt mindst 2 og nogen gange 6-7 cykler
lå i gruset langs banen. Jeg har brækket forskellige knogler og er ikke bange for det.
Men at starte sæsonen med 2 måneders pause p. g. a. et knoglebrud er ret dumt synes jeg.
Tirsdag aften blev lige så hyggelig med mikrobølge-mad og tjekkiske øller. Derefter en
tur i depotområdet (ryttergården?) for at hilse og snakke med folk, man kender lidt
eller meget. Meget hyggeligt aftenliv. Jeg havde også lavet en aftale med Michael
Gravesen fra Hyperpro for at han skulle kigge på min forgaffel. Michael ordner
affjedringen for alle de danske topkørere som Kim Philip og de andre. Michael hade
et helt værksted og masser dele med sig til Frankrig og ordnede mange køreres gafler
og bagdæmpere.
Mit problem var at på de 3 steder på banen hvor man kommer med 200-230 km/h og hamrer
forbremsen i før svinget, så gik min gaffel helt i bund og forenden af cykelen hopper
og studser frem de sidste 50 meter før svinget. Noget man gør på gaden en gang hvert
tredje år, men noget man gør på racerbanen hver omgang. Altså skulle det fixes. Nå,
men Michael havde taget længere og hårdere fjedre med til min gaffel og mente det ville
løse de fleste af mine problemer, sammen med ny olie, hvis selve ventilerne i gaffelen
var ok. Vi aftalte at det skulle laves onsdag efter sidste kørepas kl 18.
Problemet var at han havde så meget at lave for alle mulige andre, så jeg skulle selv
finde ud af at demontere mine gaffelben og aflevere dem til opgradering. Jeg fandt
Carsten fra Team Baloo Road Racing i Jylland. Privat kører han Triumph, men bruger
en GSXR1000 på banen. Han og vennerne fra Team Baloo havde en MC forløfter og hjalp
med at demontere gaffelen fra cykelen. Derefter blev benene afleveret til Michael for
opgradering og afhentet igen kl. 22 efter aftensmaden.
Halv elleve om aftenen kommer jeg med nye dejlige gaffelben til den splittede cykel.
Carsten og venner står klar og smilende for at hjælpe. Godt plørede af rødvin, men de
er parate. Imponerende. Efter halvanden time, hvor vi brugte lidt tid til at finde
samme højde på begge ben så er cyklen samlet igen, og jeg kan køre den over til min
parkering og gå i seng. Super mange tak for hjælpen, drenge!!!
Torsdag morgen checker jeg cyklen og bliver nødt til at trække gaskablet på anden side
af et gaffelben, men ellers ser alt ok ud. Nogle glemte bolte skal også spændes og så
er det ud på banen igen. Holdt da op hvor dejligt! Nu går gaffelen ikke i bund lige
meget hvor meget jeg hamrer bremserne i med en fart af 230 km/h. Der er stadig lidt
fjedring tilbage, og fronten dykker ikke så meget i svingene. Fint.
Jeg kommer hurtigt ned til de 2.14 tider jeg hade dagen før, onsdag. Den bedste tid
jeg kører i dag er 2.13,6. Det er med en god sikkerhedsmargen uden at tage nogle chancer.
Det er Endurance vi træner til. I går onsdag hade jeg også en snak med John om at han
skal piske sin 600 motor op til 14.000 omdrejninger før han skifter til næste gear.
Jeg brugte også en del kørepas sammen med John for at finde ideal sporet i de forskellige
sving. I dag torsdag er John nede på 2.22 tider. Jeg kører også sammen med John i dag
Torsdag og synes at han kører pænt og må kunne komme under 2.20.
Mens vi arbejder på vores kørsel, så bliver de fleste kørepas afbrudt p. g. a. nogen der
stadig insisterer på at køre af banen. Nogen så hårdt at kørslen bliver flaget af, så at
de kan hentes ind til lægen. Samtidig så har de professionelle fundet deres ideal spor,
med nedlæg og gasgivning, så de bedste nede under 1.50 tider. Kim Philip er hurtigst på
banen med 1.47 tider. De professionelle med deres toptunede maskiner kører i en helt
anden klasse end John og jeg, som er rene amatører og begyndere. Men jeg er sikker på
at vi alle sammen har det lige sjovt på banen. De langsomste licenskørerer, kører 2.37
tider som bedst, og så synes jeg at vi to klarer os ret godt.
Blandt vores naboer i depotområdet blandt Vallø-gutterne finder vi Henrik der er
intresseret af Endurance løben. Samtidig mangler vi en tredje kører til sæsonen.
Henrik kører ret flot og er samtidig en af dem der ikke kører af banen under hele ugen.
Det synes vi, gør ham til en god mand at invitere til vores Endurance team. Når vi
kommer hjem så skal vi checke kalender og så får vi se.
Torsdag aften kører flere top-teams hjem til Danmark. Der er MC600 Challenge opstart
på søndag og de vil være hjemme i god tid. Måske er en tredjedel af alle deltagere
kørt hjem Torsdag aften, grundet aftaler eller skader. Fredag morgen kommer jeg ud
på banen og skal køre nogle hyggeomgange. Det går fint med 2.15 tider. I andet kørepas
laver jeg en 2.13,0 tid og John laver 2.18,9 tid. Skidegodt og vi smiler i kap med solen.
Tredje kørepas stoppes efter fem minutter da to cykler kører sammen og den ene ser
ret skadet ud. Samtidig er en anden kører fra A-gruppen kørt af banen og har brækket
lårbenet. Der kommer en helikopter for at hente to mand til røntgen og behandling på
hospital 60-70 km væk. Efter frokost beslutter vi at pakke sammen og starte hjemturen.
Oprindeligt havde vi planlagt, at stoppe et sted for at sove. Men vores bil er jo
indrettet med soveplads, så vi besluttede at køre gennem i et hug med to timers kørepas.
For hver to timer skifter vi kører og den anden sover halvanden til to timer. Hvis det
viser sig skidt, så vil vi standse for at sove. Det viser sig fungere glimrende. Ingen
problemer med træthed. Vi brænder en tank fuld diesel af på 4-5 timer og det passer
med hvert andet førerskifte. Ved førerskifte, så laver den ene lidt sandwich til at
spise og vi får vand, cola eller kaffe. Det er ret lækkert at køre om natten, hvor
motorvejene er næsten tomme og der er ingen risiko for køer.
Belgien er ret mærkeligt. Alle motorveje er oplyste fra grænse til grænse. Hver eneste
meter. Med store gule lygter. Mærkeligt helt ude på landet, men ret lækkert at bruge.
Man kan undre sig over, hvordan de har råd til at belyse hver eneste meter på alle
motorveje. Nå pyt, Vi kommer ind i Tyskland og kun bilens lygter lyser vejen op foran os.
Man ser noget dårligere, men det går. I Tyskland tager det gode vejr også slut og det
begynder regne ind imellem. Klokken halv seks om morgenen ankommer vi til færgelejet
i Puttgarten. Næste færge går kl seks.
Nogle timer senere om morgenen ankommer vi til København efter 18 timers non stop kørsel.
Nu skal vi bare i seng og få sovet. Jeg falder i søvn med et smil og tænker på en fed uge
med masser af banekørsel. Man kan sige at vi har fået fjernet rusten og har varmet op til
Endurance sæsonen.
Søndag mødtes vi og pakkede kassevognen ud for motorcykler og udstyr. Vi samler også
regningerne sammen og laver regnskab. Vi har brugt 8452 kr. i alt på diesel, færge,
fransk vejskat, mad, øller, og MC-benzin. Til det kommer 3000 kr. per næse for baneleje.
Dvs. det hele har kostet 7226 kr. per næse for 10 fede dage i Tyskland/Frankrig med 5
dages banekørsel fra kl. 8 om morgenen til kl 18 om aftenen. Helt vildt fedt. Vi brugte
nok 1000 kr. for meget på dyr mad. Det kunne gøres billigere med lidt bedre planlægning.
Men vi er 110% tilfreds.
Nu skal jeg bare finde et grenrør og en oliekøler til den nye motor og få den sat i
vores 955 racer. Plus lidt forbedringer som andre gashåndtag og renovering af
bremsekalibrene, så er vi klar til Endurance sæsonen 2006.
mvh,
2006 forårstræning i Frankrig.
Vi havde hørt at mange danske kørere med A og B-licens skulle ned til Frankrig og starte
sæsonen med lidt smugtræning. Val de Vienne banen i Sydfrankrig lige nord for Bordeaux
var lejet i 5 dage, 17-21 april lige efter Påske. Hold da op tænkte jeg. 200 danske
topkørere på en lækker bane i Sydfrankrig med godt vejr. Det tog cirka 5 sekunder at
overtale John, så det meldte vi os til. 3000 kr. per næse for deltagelse er billigt,
plus rejseomkostninger som vi kunne dele.
1), 2) & 3) Nye sliks dæk kommer på.
1) Vi kører til regnbuens ende.
2) Så drejer vi af til Frankrig.
1) & 2) En tankstation i Frankrig.
3) Ude på landet i Frankrig.
1) Cykel.
2) Kristoffer, Manse, Carsten. 3) Hvad mener du?
1) Den samles igen.
2) Se lige her.
3) Så er den næsten klar.
1) Tilpasning på morgenen.
Kristoffer