Hvordan var det hele forgået? Lad os starte fra begyndelsen.
Mantorp er en af Sveriges fedeste baner og 3,1 km lang. Men den bruges mest til bilracing
og dragracing. Det var umuligt at finde en træningsdag på banen før løbet. Så ringde jeg banen
og fik lejet den til træning en uge før løbet. Med lidt salg af track day billetter til vores
kolleger og konkurrenter så gik det også rundt økonomisk. Nå, men det korte og det lange var at
jeg hade øvet ugen før og var klar til løbet lørdag 23 august.
Jeg hade også være alt for voldsom ved nedgearinger. Jeg når ikke at geare ned pænt men klasker
i de lavere gear i indbremsningen for at slippe koblingen lige før jeg drejer ind i svingen.
Jeg har ikke tid til finfølelse, og jeg har ikke 15 års race erfaring bagved mig. Dvs jeg er
en klodsed amatør og gerakassen får tæsk ved mine nedgearinger. Baghjulet rykker vildt og det gør
ont i mig når jeg tænker på lejr, busninger, kæde og tandhjul. Baghjulet rykker voldsomt,
låser en smule og kommer sejlende lidt sidlæns ind i svingen før jeg drejer ind og kører videre.
Det ser nok sejt ud, men det er skidt for materiel og egentlig dårlig kørt af mig.
Men, i dette tilfælde kan man købe sig ud fra sin dårlige talang. Svaret heder Slipper Clutch
og er en kobling der føler hvis hjulet prøver at dreje motorn og slipper på samme måde som om man
gjorde det med koblingshåndtaget. Koblingen bliver koblet ud en smule, slirer lidt, og når hjulets
hastighed passer motorns hastighed så kobles den til igen.
Efter to løb med tandskærende hop og studs ind i svingene af mig, så var jeg nødt at købe en
Slipper Clutch. Jeg fandt en firma i Tyskland der ku sælge den til mig for special price og
vist noget uden moms. Den fik jeg om mandagen og så monterede jeg den om torsdagen. Mon den
virker? Man kan ikke køre til et løb uden at have testet udstyret. Så det blev den normale
svenske løsningen. Ud med cyklen på vejen og en lille tur på de små vejene rundt huset.
Alt virker fint og cyklen kan stilles ind igen.
Så fik den
ny olje og filter, nye bremseklodser, og nye dæk. Denne gang sku vi prøve Dunlop da Michael
vores hurtigste kører bedst ku lide Dunlop. Så de blev sat på fælgene og motorcyklen blev
lastet i kassevognen. Tankanlæg, branddragter og andet udstyr blev pakket. Mad, drikkelse og
ny grill blev købt og pakket torsdag, dagen før afgang. Jeg blev helt stresset af at være klar
så lang tid i forvejen. Det sku ikke stresses med en masse ting fredag morgen før afgang.
Jeg hade checket min huskeliste, med kørerlicens, transponder, nøgler, tøj, osv. Mærkligt at
være klar og husket det hele. Kan blive usikker kun på grund af det.
En av vores civile turdeltagere, Preben, hade meldt sig som ekstra hjælper. Skønt. Det er meget
nemmere i pit hvis der er bare en eller to ekstra hjælpere til tankning, hjulskifte, holde øje
og så videre. Fredag klokkken 13 så mødtes vi i Gentofte. Vi var fire, Søren pitchef, John tankchef,
Preben tankhjælper og mig, kører. Vi delte os i to biler, kassevognen og en personbil. De andre to
kørere Michael og Palle sku køre lidt senere om eftermiddagen fra Malmö.
Vi tanker kassevognen op og fylder vores store bensindunke med 125 liter race bensin. Midt i det
hele tænker jeg hvor tosset det er. Vi skal køre halvvejs op i Sverige ud på en mose og futte over
100 liter bensin af. Nå, men det er sikkert både en mening i det og så er det ret sjovt. Det er
et hårt arbejde, men nogen er nødt til at gøre det. :-)
Oppe i Helsingør tager vi HH-Ferries hvor jeg køber 10-turskort. Man må støtte dem der sænker
billetpriserne, og så koster det under 170 kr per tur med et klippekort. Tiden er gået stærkt
siden morgenmaden, og vi er sultne. Traditionen tro spiser vi den varme ret på færgen.
Idag er det kyllingewokgryde med ris. Bedre end burgere.
I Sverige kører vi af færgen og så er det ud til motorvejen E4 mod Stockholm. Det er 330 km og
så ligger banen lige ved en afkørsel. Vi standser et par ganger på vejen for at få lidt kaffe
eller is. Vi er fremme på banen omkring klokken 18. Vi pakker ud en smule. Det vigtigste er grillen.
Den startes så vi kan grille kylling og pølser. Lidt sodavand, øl og vin bliver det også til.
Noget time efter os ankommer Michael og Palle. Så er det mad til alle og hygge.
Efter maden så slår Preben og John telt op. Palle sover i sin stationcar, og resten skal sove
i kassevognen. Luftmadrasser pumpes op og vi gør os klar. Jeg checker in hos løbsledelsen,
betaler vores afgift og vi får vores motorcykel gennem teknisk kontrol. Så alt er klart til imorgen.
Mørkeret falder på og helterne går i seng.
Klokken halv 8 vågner vi af en masse larm. Det er John og Palle der laver kaffe. Så kan man lige
så godt komme op, pakke sammen og gå igang med morgenmaden. Og ikke glemme at tilslutte dækvarmerne.
De skal have tre kvarter for at dækken skal blive gennemvarme. Ups, jeg opdager at fordækket er koldt.
Vores dækvarmer er gået i stykker. Hurtigt gå jeg gennem pitten og spørger konkurrenterne om nogen
har et ekstra set dækvarmere med sig som de kan låne ud. Team #5 Fiver har et ekstra set som vi
må låne. Det var godt. Kolde slicks er mere glatte og de slides dårligt før de kommer op i
temperatur.
Klokken halv ni er der førermøde, og klokken 9 starter tidstræningen. Jeg har trænet og kørt mig
ind på banen, så vores plan er at jeg kører 4-5 omgange for at sikkre alt er ok, komme ind og skifter
til til Michael som får 15 minutter at køre sig varm, og de sidste 25 minutter går til Palle
der både skal opdage en ny bane og vænne sig lidt mere til cyklen.
Alt går godt og så er der en pause før løbet skal starte. I pausen kører BOTT sin træning og vi
andre slapper af, drikker vand, snakker sammen og gører klar til start. Jeg har startet før, men
føler at vi skal checke hvor godt vi kan køre hvis Michael ikke skal have os to som stopklodser.
Så jeg synes Michael får starte og køre den første halve time.
Der er kun kommet 20 team til start. Uha, det er kun top teamen der skal køre. Halvamatørerne har
trukket sig efter sommerferien. Om det er penge, koner, eller skadede ambitioner ved vi ikke.
Vi ved at det kun er topteamen tilbage og os. Uha, det bliver svært at ikke komme sidst i dag.
Men vi skal gøre det så godt vi kan.
Vi starter fra en 16 plads. Det er ikke vigtigt da der skal køres 6 timer. Starten går og Michael
kommer afsted normalt uden at vinde eller tabe særlig i starten.
Så er løbet igang. Vi holder lidt øje med hvad der sker på banen. Michael tager 3 pladser
på den første omgang og er på 14'e plads når han kommer forbi næste gang. Hans første omgange
er på 1.28 og han er skarp forfulgt af team #63. Efter sex omgange så er team #63 forbi og
Michael ligger på 15'e plads. Han giver gas og begynder køre 1.26 omgangstider. Så overhaler
han team #63 og vi er igen oppe på en 14'e plads. Michael laver nogen 1.25 omgang og så laver
han vores hurtigste tid for dagen 1.24,7. Han henter lige en placering mere og ligger nu på
en 13'e plads. Der er snat kørt en halv time og vi kalder Michael ind til tankning og førerskifte.
Jeg gør mig klar til mit kørepas og setter mig ned for at vente.
Tanken er at mig og Palle kører nok ikke lige voldsomt som Michael, og vi kan dele en fuld tank på
en time.
Efter Michael har tanket er det meningen at jeg skal starte med fuld tank og skifte til Palle
efter en halv time, hvorefter Palle skal køre til bensinlampen lyser.
Vi skal lige give tanksignalen til Michael to gange før han ser den og kommer ind til tankning.
Selve tankningen går fint. John styrer tankanlægget, Preben ordner baghjulstøtten ocg holder styr
på bensinmængden, Michael holder brandslukkeren enligt reglerne.
Når tankningen er klar så kører Mikael
ud fra tankdepået og til vore pit hvor vi skifter kører. Jeg checker dækken, kommer op på
cyklen og så kør jeg ud på banen i 16'e position.
Jeg finder rytmen og begynder med omgangstider på 1.33. Jeg er langsom i indgangen til "Mjölby-svinget"
den hurtige højresving efter langsiden, og ind i "startsvinget" den meget hurtige venstresving efter
start/mål langsiden. Ellers virker
slipper clutchen godt og det går blødere ind i svingene. Midt i svingene og ud fra dem går det
meget bedre og jeg kan følge de fleste. De hurtige kører stadig forbi mig, men det er ikke helt
så vildt eller så tit som det kan være.
På langsiden mærker jeg at det ikke findes en hurtigere cykel på banen. Vores cykel er et rent monster
med sine 190 hk, og den er det rene Barsebäck at fyre af. På langsiden tør jeg fyre den helt af og
hele cyklen hopper og kaster ved hver gearskift hele vejen. Det er vildt. Jeg får en enkelt
1.30 omgang, ellers er det 1.31-1.32 omgange.
Jeg prøver komme lidt hurtigere ind i svingene. I venstre efter start/mål langsiden holder jeg
op med at geare ned til 2'et gear men holder 3'e gear kun med en lille brems indfor svinget.
Her går det sindsygt stærkt. Jeg er glad for al træning med Björn året før. Lige efter denne
venstre så når jeg at rette op cyklen og skifte ned til andet gear ind i den meget lange
parisersvingen. Cyklen vrider sig lidt ved den hurtige nedgearing, men det er muligt uden at
vælte med den nye slipper-kobling. Ellers ville det ikke være mulig for mig.
Ved hver omgang giver jeg den lidt mere. Specielt ved chikanen i udgangen til den lange
langside. Det går bedre og bedre og jeg laver flere 1.30 tider. Efter 20 minutter har jeg
arbejdet mig tilbage på en 13'e plads i racet. Det går godt, rigtig godt. Det går faktisk for godt.
Til slut giver jeg den mere gas end den tåler og så bliver jeg smidt af rimeliogt voldsomt
ved udgangen til langsiden når jeg giver den alt hvad den kan trække alt for tidligt i chikanen.
Jeg flyver afsted langt og højt i en voldsom highsider. Måske har jeg fundet Supermands hemmelighed
i at flyve. Men... gravitationen er ikke imponeret og trækker mig ned tilbage på asfalten. Hårt.
Meget hårdt. Heldigvis sænker sig en altomfattende mørke over min bevisthed og jeg kan ikke
mærke eller opleve mere. En kik på dragt og hjelm bagefter viser at jeg fik en ordentlig tur
både på den ene og den anden side.
Desværre har jeg ikke billeder eller video fra min dumhed, men der er andre der har lavet
det samme. Se et eksempel her...
Jeg bliver kørt af banen i ambulancen til sygehytten. Der bliver jeg pakket ud og checket
og det ser ud at at jeg er virkeligt slået, men at jeg ikke har brækket noget. Meget underligt.
På vej fra sygehytten i ambulancen tilbage til teamet i piten så må jeg have været vågen. Jeg husker
brudstykker fra min snak med lægen, men det er ikke meget. 10-15 minutter er væk fra min hukommelse.
Jeg bliver placeret hos teamet og må ikke være alene da jeg fået nogle store gok i hovedet.
Jeg har små rifter og blåmærken ved øjet og under skalpen. Så jeg skal holdes under
observation hvis jeg pludslig får det dårligt.
Jeg har ont som satan i nedre ryggen. Højre skulder gør ont. Kan mærke at det var lige på håret at
safety-jakken reddede nøglebenet. Venstre skulderblad plager mig og også her har safety-jakken klaret
større skader. Jakken har også brystplader og den har begrænset skaden til et par trykkede
revben og jeg undgår brud. Brøstpladen har lavet aftryk i læderdragten foran så der fik jeg nok
nogle gok. Ene håndleddet er ømt og den anden hånd plager nogle fingre. De eneste sted der ikke
gør ont er næsen og fødderne. De var måske dyre de Daytona Security Evo støvler, men jeg synes
alligevel at de er billige hvis de skåner mig fra skader. Hjelmen har tjent sin pligt og skal
tilføjes samlingen af smadrede hjemle når den nye erstatteren dykker op i næste uge.
Midt i det hele prøver jeg gå rundt og sige at jeg nok skal klare et par kørepas om et par timer.
Det viser bare hvor bims jeg er. Efter en time når adrenalinet er aftaget og jeg er lidt mere
rolig så mærker jag at jeg slet ikke kan sidde på en cykel resten af dagen, eller de nærmeste dage
for den skyld.
Imens kikker teamet på skaderne på motorcyklen. Den har smidt mig på vej ud på den brede langside,
så den er væltet på asfalten og kuret en lang vej uden at komme ud i græs eller grus eller slå rundt.
Så skadene er små. En godt slebet ned crash-pad, en slidt styrepind, lidt ridser og knæk i kåber
og glasskærm, og en brækked fodhviler.
Teamet overvejer hvad der skal lappes og udskiftes. De finder min reserdelskasse, men
desværre har jeg ikke nogle nye fodhvilere til det lækre Valter Moto set. Til slut finder de
et set orginale fodhvilere i kassen og får det monteret i stedet for. Cyklen skal synes af teknisk
kontrol og så kan Palle køre ud på banen. Vi har tabt 1 time og 6 minutter.
Hvad skedte der med teamets taktik "hold dig på hjulen og kom i mål" ? Og "hellere et par sekunder
langsommere på banen end et par halve timer ekstra ved siden af banen" ? Kristoffer også kaldet
"Captain Safety" må skifte navn til "Captain Crash". Jeg sider ret omtåget og kan mærke at jeg fået
en ordentlig tur, nok værre end den gang jeg brækkede armen. Men otrolig nok er intet brækket i dag
og jeg sidder og smiler over hvor heldig jeg er denne dag. Jeg må have ramt asfalten meget heldigt,
sikkert fladt så tilslaget blev godt fordelt, sammen med alle ekstra beskytter jeg kører med,
on en masse held så har jeg sluppet biligt fra det hele. Blandt mine plagede miner så kan man
også se et bredt smil da jeg tænker på mit held.
Nå men medens min ryg plager livet af mig, og min mave og nyre der også er slået, så at jeg
skal gå og tisse hver 10'e minut, så kører resten af teamet videre. Palle er ude på banen og når
køre to omgange før en anden idiot smider sig ved siden af banen. Hen er ikke så skadet, så han
rejser cyklen og kører videre. En halv omgang senere crasher han igen og denne gang skal han hentes.
Det står hurtigt klart at mellem hans første og anden crash så har han spildt olje over hele banen.
Banen må lukkes og alle team sendes ud for at hælde grus og feje oljen af banen. Saneringen tager
over en time. Imens står alle cykler i pit og venter. Så er det ku 3 timer tilbage af løbet.
Vi kan ikke undgå at komme sidst i dag, hvis ikke nogle at de andre team crasher og skal reparere
lige så længe som os.
Efter saneringen af banen genstartes løbet og Palle er ude igen. Han kører omgange omkring de
1.40 da han skal vænne sig ved banen. Mon ikke han også er lidt afdæmpet grundet min
crash. Nå han får en lille halvtime før bansinlampen lyser. Ind til tankning og førerskifte.
Så skal Michael ud på banen igen. Han kommer ud på en 18'e plads og sidst af dem der stadig er
med i løbet. Han tager nogle 1.27-1.28 omgange men efter halvdelen af sit kørepas så laver
han 1.35 omgange. Mon ikke han også er påvirket af min crash. Han kører i hvert fald en
smule forsigtigt.
Sådan går dagen. Palle kommer ud igen, og han kører nu rimelige omgange rundt de 1.34-1.36.
Ingen grund til at overdrive nå vi er så lang bagud. Jeg snakker med Michael imens.
Han siger at han ikke længere kan få sig selv til at dreje gashåndtaget i bund ude på
banen. Når det er Michaels tur igen så kører han omgange rundt de 1.26-1.28.
Pludslig kommer Michael ind i pit. Vi løber frem og spørger hvad der er galt. Ikke noget
siger han, jeg sku bare se hvad i laver. He, he, good joke. Nå han vil prøve at slippe lidt på
affjedringen da han synes cyklen er lidt hård. Ja, det er der ju tid til nu.
Så kommer Palle ud på banen igen med omgange mellem 1.35-1.37 og med en bedste omgang på
1.34,7. Løbets sidste halvtime kører af Michael med normale 1.26-1.27 omgange. Imens har
andre team fået problemer, og enkelte så meget at vi kan komme foran dem.
Løbet slutter og vi kommer i mål på en 17'e plads. Det giver alligevel 14 points og vi er ikke
sidst. Om søndagen kører B-serien REC med 38 deltagere. Så der er kun 58 deltagere i alt
i seren (20 + 38), når de sidte løb skal køres.
Jeg plejer at være 10 sekunder langsommere end Michaels bedste omgangstider. På Mantorp var
jeg kun 6 sekunder langsommere. Men det kostede en highisder med en flyvetur. Jeg må finde
en mellemvej til næste løb.
Vi har crashet, men vi ku køre videre og vi er kommet i mål. Jeg har ont som in i helvete med
intet er brækket og jeg håber være klar til næste løb om tre uger på Knutstorp.
I alt en meget god dag omstændighederne taget i betragtning.
Vi starter grillen og laver lidt grillmad og hygge før vi pakker sammen og tager hjem igen.
Sæsonens fjerde Endurance løb 23.8.2008 på Mantorp.
Jeg sidder her stiv som en robot foran tastaturet og skal skrive lidt om løbet på Mantorp.
I dag tog det mig 10 minutter at komme op fra sengen. Ryggen gør ont som satan. Jeg har
trykkede revben, og blåmærken over det hele, til med på hovedet. Eneste sted på kroppen
der ikke gør ont er næsen og fødderne. Men... jeg smiler samtidligt, og synes jeg har været
meget heldig. Og... alle mine ekstra beskyttere er jeg rigtig glad for. Rygbeskytteren har
fået blomster og champagne. Men teamet kom faktisk i mål og vi fik points.
I morgen er det race day!
Søren, Michael, Kristoffer, Preben, John og Palle.
