Sæsonens andet Endurance løb 13.6.2009 på Knutstorp.


Så var det tid til årets andet 6-timers løb. De sidste 3 år hade vi aldrig haft et rigtig regnløb, kun lidt dryp i starten et par gange, og ellers tør bane i alle løb. Vejrudsigten sagde der sku være lidt regn om morgenen, men klare op til frokost. Løbet sku starte kl 10:30 så der var ingen grund til oro. Måske fik vi hybris, men vores held sku svigte os denne dag.

Men først går vi tilbage nogle dage tidligere i samme uge. Om mandagen var der træning på Knutstorp. Jag hade sat nyt batteri i vores cykel, og tog op til Knutstorp for at få lidt træning.

Jeg kom præcis 3 omgange før jeg fik problemer. På den fjerde omgang hostede motorn til, og tre sving senere så døede den. Prøve starte igen, men intet liv i den overhoved. Skidt, elektriske problemer kan være svære.

Tilbage i pit så skruede jeg nogle kåber af, og kikkede på cyklen. Batteriet var kun 11,2 Volt, dvs det var helt dødt. Mærkligt, man kan ikke aflade batteriet på 10 minutter uanset hvad. Brugte et par dager i ugen til at måle op systemet og tænke lidt. Beluttede mig for at der er ingent fejl i det elektriske system, og at vi må have fået et dårligt nyt batteri. Meget sjældent, men ikke umuligt.

Nå efter meget hovedbry, så monterede jeg det gamle batteri til selve løbet på lørdag. Så må vi håbe det ikke er et andet fejl. Tror jeg udesluttede alle andre muligheder sammen med Søren, så det sku nok gå.

Lørdag mogrne 13 juni, mødtes jeg på Knutstorp banen med teamets andre to kørere, Mikael og Palle. Igen af dem var glade eller særlig friske til at køre. Regnet stod ned, og det såg ikke godt ud til trods for en ok vejrudsigt. Palle ville ikke køre i regn, da han lykkes vælte alle de gange han hade prøvet. Mikael er normalt god til både tør bane og til regn, men han var lidt syg og ikke helt i form med humøret.

OK, så tager jeg ud til tidstræningen kl 9.00 og prøver om cyklen kan køre 30-40 uden elektriske problemer. Skal blive spændende at se om den klarer de første 10 minutter.

Efter kørepassets slut så kommer jeg ind i pit. Cyklen har kørt fint de 40 minutter, lige som den plejer. Men, men. Til løbets start kl 10:30 så regner det endu mere og det ser ikke sjovt ud. Mikael og Palle vil ikke køre. OK, ingen problemer. Jeg kører det første kørepas så er det nok tørt bagefter mener jeg optimistisk.

(Hvis du ikke allerede har Divx afspilleren, så kan du downloade den her.)

Starten går og jeg kommer fint afsted. Kører bare rundt unden nogle heltedåd. Nu skal jeg ikke smadre cyklen. Allerede på den anden omgang så vælter en cykel lige foran mig i et højresving. Heldigvis har jeg 10-12 meter til ham, så jeg når at rette cyklen op lidt så jeg ikke rammer ham, men er nødt at køre ud i græsset. Uha, vådt græs er meget glat. Jeg prøver slappe af og lade cyklen selv finde vej i græsset. Jeg undgår at vælte, og lister cykeln langsomt tilbage til banen. Det gik godt. Pyha. Ok, videre.

Kører en del forsigtige omgange. De hurtigste har fart på og drøner forbi. En gang emellem ser jeg deres baghjul slippe grebet i udgangen af en sving, glide lidt ud til siden for at tage fat og komme videre. En hårfin grænse mellem et lille baghjulslip og en highsider. Et par stykken vælter i ny og næ i de langsommeste sving. Her er nemmest at vælte hvis man er utålig på gashåndtaget. Men farten er lav og laver sjelden større skader. De taber en del tid men kommer tit videre igen, eventuelt efter en lille reparation.

Nå, efter 40 minutter så vinker Søren mig ind. Jeg stiger af og Mikael kliver op og tager afsted på banen. Efter 3 omgange så er det en der vælter og der der gul flag og safty car. Mikael ser ikke glad ud på cyklen når han kører forbi piten på langsiden. Efter nogle omgange så er banen ryddet, og feltet slippes løs igen. Mikael kører forbi på langsiden og ryster på hovedet. Han kommer ind i pit på næste omgang. "Det går ikke at køre", siger han og står af cyklen.

Palle mener også at det regn er ikke kompatibelt med ham. OK, siger jeg, så kører jeg tils bensinen tager slut så må det være tørt til den tid. Kommer ud på banen igen. Regnet aftager, men så regner det pludslig meget igen. Vandet sprøjter når man kører, og det begynder samles vandpytter på banen. Den sidste del af banen, fra hårnålen til langsiden er fuld af vand og der rinder en lille å over banen på 5 steder. Pyha, det er en smule glat.

Mange vælter. Nogle tems vælter op til flere gange. Jeg tror at når dagen er færdig så er det kun tre team der ikke har væltet.

Jeg kører videre. Da jeg langt fra fyrer motoren af så sluger den ikke så meget bensin. Det tager lang tid. Jeg kører rundt, rundt, og tiden slæber sig afsted. Efter hånden er mine støvler fyldt med vand. Jeg har nok 2 liter vand i hver støvel. Det føles i hvert fald ikke særlig godt. Tager den satans bensin aldrig slut?

Endeligen. Efter 55 minutter så lyser den efterlængtede bensinlampe. Regnet står stadig ned. Jeg kommer ind i pit med helt stive armer og ben, og masser af vand i støvlerne. Skal næsten hjælpes af cyklen. Nå er der nogen der vil køre? Nej.

OK, setter mig ned og tænker lidt. Jag hverken kan eller må køre videre uafbrudt og alene. Der er tvunget pause. Så kan vi lig så godt få noget kaffe og boller. Og så kan jeg komme ud efter en time måske, og dreje nogle omgange for at hente dem der vælter og afbryder løber foran os.

Jeg ser at næste team er 25 omganger foran os, men de har væltet og udgået under min pause. Så hvis jeg kommer ud og kører 25 omgange så er jeg foran dem. OK, op på cyklen igen og afsted. Med sure sokker og gennemblødt lædertøj. Det er faktisk lidt sjovt midt i al den regn.

(Hvis du ikke allerede har Divx afspilleren, så kan du downloade den her.)

Endeligen aftager regnet. Banen begynder blive ok nogle steder, mens andre steder er der stadig en lille år fra gammelt vand. Pludslig sker der noget sjovt. Midt på langsiden bliver jeg overhalet af en ZX-10R fra team #88. Det er dem fra Åland, nogle vi kender. Det sjove er at i slutningen af langsiden mærker jag at han bremser tidligere og mere forsigtig end mig. God ide, der er flere der har væltet lige der og fløjet af banen med skrotted cykel som resultat.

Men jeg mærker at jeg sagtens kan bremse senere en ham #88 og komme først ind i svingen. Jeg har brugt de mange omgange til at finde en anden bit af asfalten at bremse på og kan finde ud at det rimeligt lige præcis i denne sving. Normalt kører ham fra team #88 hurtigere end mig, så jeg synes det er super sjovt at bremse mig forbi ham på vej ind i svingen.

Kan mærke at han er bedre og hurtigere end mig på vej ud af alle sving på resten af banen. Meget rigtig, på næste omgang så suser han forbi mig igen på langsiden. Men,... så bremser jeg senere og er forbi ham ind i svingen efter langsiden. He, he, det var sjovt. Tænker at det gør jeg nok et par gange mere, og så lader jeg ham komme foran, så kan jeg bruge ham til at højne mit tempo på resten af banen. Kan også se at banen begynder at tørre op på flere steder.

Men... han er lidt utålig, og på vej ud fra hårnålen så kommer han bagfra og kører ind i mig. Han kom nok hurtigt ud fra svingen og ku ikke styre nok til at gå fri af mig. Han klipper mig på styret og forenden af cyklen, og mit forhjul forsvinder væk under mig. Jeg kurer 30 meter han ad asfalten, og ud på græsset. Lidt rulle rundt og så er alt stille. Sjovt nok fanger en fotograf det sidste af hændelseforløbet, se her...

Hurtig selvdiagnose. Lidt slået på højre side. Ont i høften, højre håndled og fingre. Intet brækket, måske forstued pegefinger. Jeg bliver samlet op sammen med cyklen og kørt i pit.

"Boys, kan i samle cyklen mens jeg går til lægen og får godkendelse at køre videre?" siger jeg og går til lægehytten. Det er godt at have et godt team.

Efter en lægechek, hvor jeg smilede og synets der ikke var problemer, så kommer jeg tilbage. De har samlet cyklen igen. Der var kun lidt skrammer og nedhøvlede crash-pads, og styrejustering. De er rigtg gode de crash-pads. Jeg er ikke helt frisk. Specielt håndled og fingre har det ikke helt godt. OK, ingen grund til stress. Så tager jeg bare en time pause, og kommer ud at køre de sidste 15 minutter af løbet for at tage teamet i mål. Banen er nu tør. Vi monterer nogle brugte slicks dæk og så er cyklen klar.

Jag tager den i mål og vi slutter som tredje sidste team. Ok, vi er ikke sidst, jeg har prøvet at køre alene i to timer plus lidt til efter alle pauser i dette mærklige regn løb. Så er vi en erfaring rigere.

Tak for i denne gang. Sjovt at se dem der kom og kikkede trods regn. Vi håber på sol næste gang. Falkenberg banen er ikke så langt fra færgen. Man skal bare 110 km på motorvejen mod Göteborg, så drejer man af ved Falkenberg og banen ligger 15 km øst for motorvejen.

Kristoffer