COMO preparerer raceren 23.5.2006
Forneden en lille beretning fra vores insider - Jan - hos COMO Racing.
Efter første deltagelse i Classic Cup på Knutstorp 30 april 2006, hvor det trods forskellige
problemer ikke kun lykkedes at gennemføre, men faktisk gik over al forventning, var der
jo lige nogle ting som skulle ordnes.
Den opmærksomme læser kender at trommebremsen foran var noget lort,
og at generalerne fra Classic Cup gav tilladelse at udskifte til en skivebremse hvis
den ellers "ser tidssvarende ud". Det andet store problem var at gearkassen spiste tandhjul
og sku renoveres med noget bedre grej.
Dokter Jens fandt og fik hjemkøbt stumper til gearkassen fra England. Per tog sig af at
få adskilt, udskiftet, drejet bøsninger m.m. og samle gearkassen.
1) & 2) Doktor Frank og Doktor Per tager sig af gearkasse montering.
Jan blev udnævnt til cand . brems og Hans Jørgen fik sendt ham op til Lasse i Sønderby,
hvor Lasse beredvilligt gav Jan en ordentlig omgang oral øremassage, men også kunne
forsyne os med en Bembo master i tidssvarende look. De Voss i slangerup havde et rep. sæt
og stålarmerede slanger og fittings.
Til vores gamle caliper leverede IBS bremser i Ballerup uden beregning nyt gummi,
mægtig pænt af dem.........de var dog glade for de kolde øller........
Brembotisterne Jens og Jan tog sig af at montere div. rep.sæt og montere bremser,
under jævnlig opsyn af de andre klare hoveder! Det gik også rigtig godt, men det kunne
godt have gået bedre.....de skulle nok have passet sig selv, altså de andre.
1) Jens laver slanger.
2) Jan slås med den dumme Brembo master.
Vi havde et hjul stående med skive som jo nu skulle tages i brug, det tog cand. hjul Lars
sig af at sætte nyt gummi på, først den ene vej - og så den anden vej.... ok, undskyld
Lars.... men du kan jo bare lade være med at være så hurtig.....
Lars er også rigtig god til at bore huller i alt der skal sikringstråd igennem.
1) Lars kan også meget andet.
Teamets professionelle kører Bo han.... øh..... ja, hvad lavede han egentlig........
nej, kan ikke lige komme på noget. Jo!, han havde da sat en ramme øl frem, men nej,
ellers var der vist ikke noget. Vi skruer resten færdig på tirsdag og så skulle vi
meget gerne være ganske klar til næste Classic Cup race på Mosten første weekend i juni.