|
Rapport fra ”AdrenaLinköping”
Så kom den længe ventede tur til Linköping Motor Stadion og 41 årsloppet, som hele teamet
havde set frem til med stor spænding, fordi det jo blandt andet var flere års deltagelse
som tilskuere til dette arrangement, der havde været med til at Bo besluttede sig til at
starte i Classic Racing og grundlægge Team Como Racing.
Planlægningsmødet tirsdag d. 1. gjorde det hurtigt klart, at det ville blive en weekend
med fokus på race for både teamets somelier, Vino, og gourmet og bremsemand, Kruber var
så hårdt arbejdsramte, at de ikke kunne deltage. Teamejeren fordelte dog hurtigt indkøb
blandt de fremmødte teammedlemmer, og herefter kunne samtalen dreje sig om mål for
weekendens indsats.
Der blev formuleret 3 mål:
Det var en atypisk teamaften, for der skulle ikke skrues på Comosetten. Efter deltagelse
i Mosten TT, hvor det til sidst lykkedes at få justeret koblingen korrekt var der kun
blevet dyset ned fra 280 til 270, fordi dynatesten, som var blevet udført på Mosten,
havde vist, at blandingen var for fed. Endvidere var omdrejningstælleren blevet
repareret og virkede nu igen,
Der blev lige udført en enkelt prøvestart, som forløb tilfredsstillende.
Torsdag d. 3. mødte teammedlemmerne Lars, Ronny, Per, Jens og Michael (ny mand, som
engang har ejet en Matchles) op hos Bo, og efter pakning satte vi kursen mod Linköping.
Turen forløb traditionen tro med første rast ved Bolmen Fiskerökeri, hvor der blev
indtaget forskellige kvalitets-smörgåser og andet rast på P-pladsen med de lækre
lokummer og flot udsigt over Vättern. Kl. 1700 rullede vi planmæssigt ind på Linköping
Motor Stadion og begyndte at se os om efter et egnet sted at opslå lejren i ryttergården.
Det viste sig imidlertid yderst vanskeligt for dagen inden havde et uvejr ramt Linköping,
så store dele af græsarealerne omkring banen og ryttergården stod under vand. Det lykkedes
dog at finde et nogenlunde højt sted til lejren, hvor det kun var lidt mudder, der
trængte op gennem Camp-lettens gulvtæppe, men hvor der ikke decideret var blankt vand.
Mens lejren blev færdiggjort trillede Bo Comosetten til teknisk kontrol og den blev
godkendt – perfekt!!!
Herefter aftensmad, hvor Per nød en enkelt flaske vin.
Fredag inden træning målte vi dæktryk for og bag og med 20 begge steder mente vi,
det var for lavt, så vi lånte en pumpe af en flink Ducati-finne, der var vores nabo.
Han foreslog 25 bag og 2 mere foran, så det endte det med.
Formiddagstræningen forløb fint, hvor Bo tog den med ro for lige at lære banen at
kende inden det blev alvor ved eftermiddagens tidstagning. Han endte med en bedste
omgangstid på 1.15, hvilket var godt, fordi det placerede Bo indenfor de 30 bedste,
men desværre lidt langsommere end hovedkonkurrenten Thomas Stang. Endvidere var der
enkelte af de bedste kørere, der ikke deltog, så det var svært at vurdere, hvor langt
tiden rakte. Efter træningen afmonterede vi tændingsrøret for at checke farven. Den
var lidt for mørk, men vi besluttede ikke at dyse om til 260, men køre eftermiddagens
tidstagning med samme dyse, men med et nyt tændrør.
1. Tidstagning senere om fredagen forløb også fint. Bos omgangstider krøb langsomt nedad,
så han til sidst klokkede banen på tider omkring 1.14. og dermed med en 27. plads var
foreløbigt kvalificeret til at deltage i lørdagens løb. Bo syntes dog ikke, at motoren
drejede helt ud for enden af langsiden, så det var spørgsmålet om, ikke vi skulle skifte
en tand ned på forreste tandhjul på sekundærkæden, også for at få en bedre accelleration
ud af svingene. Tændrøret blev også igen skruet ud og endnu engang vurderede vi, at det
var for mørkt, så vi godt kunne dyse om til 260. Bo havde dog lige brug for en
ekspertudtalelse, så han tog tændrøret med til en konsultation hos ”Doktor Lars Sandberg”,
der efter en kort granskning af farven stillede diagnosen: ”Dys ned”. Tak for det.
Vi endte med både nedgearing og neddysning og kunne derfor efter endt skruning slappe
af og tilbringe aftenen med underholdning fra et svensk Country-punk band. Vi ville
have taget et par håndbajere med på pladsen, men glemte dem, hvilket senere skulle
vise sig at være yderst fornuftigt.
Inden vi nåede så langt stødte Steen til teamet. Han havde kørt non-stop på sin Daytona,
og måtte straks behandles for et mildt tilfælde af dehydrering.
Inden 2. tidstagning lørdag formiddag måtte Bo over til Team Beaujolais for at få gode
råd om dæktryk, fordi det dæktryk han kørte med om fredagen tilsyneladende ikke var højt
nok til at udnytte dækkene godt nok. Holdet fik travlt med pumpen, da det blev klart,
at trykket både for og bag skulle hæves til 30. Inden tidstagningen blev Bo udtaget
til alko-test, men der var ikke antydning af ”baksmälla”, så det var nok meget godt,
at vi havde glemt håndbajerne aftenen før. De gode råd om dysning og dæktryk viste sig
at have effekt på tiderne, der nu på de bedste omgange lå på 1.13. Det var nok til en
kvalificering til 1. løb om eftermiddagen, og endnu vigtigere lå tiderne nu bedre end
de tider Thomas Stang kørte på.
Tiden indtil 1. løb fordrev vi med at se på modeller i ryttergården og snakke med de
andre teams.
Der var lidt nerver på inden løbsstart, men der var ingen grund til bekymring, for
Comosetten startede villigt og rullede snart rundt på omvarmningsrondellen. Så ud på
opvarmningsrunde og frem til stregen og under starters kommando. Teammedlemmerne så
til med spænding, men - pis og lort – i første sving lå Bo sidst på grund af en misset
start. Der var dog ingen grund til bekymring, for efter halvdelen af de 12 omgange
havde Bo kørt sig lidt op i feltet og holdt en plads som 22-23 da løbet blev flaget af.
Efter løbet fik vi forklaringen på den missede start. Bo turde ikke holde på startlinjen
i gear af frygt for at den særprægede Velocettekobling skulle brænde af. Han kunne derfor
først lægge første gear ind, da starteren løftede flaget, og så var alle de andre strøget.
Vi brugte resten af eftermiddagen dagen til at kigge race, hvor vi i 750 klassen så Jens
Kroon og Hasse Gustafsson udkæmpe en enormt spændende duel, som Jens Kroon til sidst vandt.
I ”Forgotten Era” klassen lå Hans Jørgen Kordovski og udkæmpede den sædvanlige duel med
nordmanden på den seksbenede Honda 1000. Hans Jørgen udbremsede Hondaen i sidste sving
og kom først over stregen. Vi hørte dog over højttaleren, at Hans Jørgen blev kaldt til
dommertårnet, så vi havde noget at spørge om til senere.
Vi opdagede også, at der holdt en specialitet hos Ducati-finnen. : En Hedton. Det er
en 1000 cm3 V2 sidevognscross-motor bygget af svenskeren Niels Hedlund monteret i en
Wideline Featherbed-ramme. Overskrevs på maskinen sad Tobbe Hedström, der er formand
for Hedlund selskabet. Han fortalte vidt og bredt om Niels Hedlunds motorer og hans
eget virke med at opspore alle motorer, der er bygget. I alt er der fremstillet 141
500 cm3 encylindrede og 58 1000 cm3 V2’ere. Der kan læses mere om emnet på
www.hedlunds-motor.se.
Underholdningen om aftenen var et svensk band, der spillede engelsk akustisk folk-rock.
Det mest ophidsende ved bandet var nok i virkeligheden en lyshåret, langhåret pige, der
spillede violin.
Senere var vi rundt på pladsen og faldt ind i Kordovsky-teltet for at høre om, hvorfor
Hans Jørgen var blevet kaldt til dommertårnet. Det viste sig, at han var blevet udelukket
fordi han havde overset et gult flag. Hans Jørgen var dog ikke særligt ked ad udelukkelsen,
for som han sagde: ”Bare jeg tog han ham Hondaen” Vagn Jensen var også på besøg i teltet
og fortalte, at startnummer 57, Torben Stig Nielsen havde fødselsdag om søndagen, og der
var vækning med fødselsdagssang kl. 8.
Efter vækning og fødselsdagssag var der lige til at øve starten inden 2. løb. Bo foretag
nogle teststarter i pitten, hvor han holdt med trukket kobling og første gear lagt ind med
samtidig gasgivning. Det gik over alt forventning uden problemer med koblingen, så nu var
der lagt op til at lave en meget bedre start end i første løb. Da starten gik, så det ud
til at have båret frugt.
Bo var godt med fremme ved første sving, men på 3. omgang fik
hele teamet en kold spand vand i hovedet: Officials viste Bos startnummer med en straftid
på 20 sekunder for tyvstart. Der var sket det, at Bo havde lagt første gear ind i tillid
til at starten gik umiddelbart efter. Da der var gået 30 sekunder uden at starteren havde
løftet flaget, begyndte koblingen at blive varm og tage ved, så motoromdrejningerne faldt.
Der var ikke andet at gøre en rulle i gang, ellers var motoren sat ud eller koblingen
brændt af. Det hele endte derfor med en sidsteplads, når straftiden var indregnet. Uden
straftid var det blevet til en 14. plads.
Efter løbet var der dømt hurtig nedpakning og afgang mod færgen i Helsingborg.
En kort opsummering af resultaterne på færgen hjem mundede ud i en konstatering af,
at teamet havde opnået det bedst mulige i forhold til de opstillede mål og de muligheder,
der er i materiellet.
|