Classic Road Race Linköping, 4-6 august 2006.
Så var det tid til årets største skandinaviske Classic Road Racing løb. Det forgår
hvert år på Sviestad-banen undenfor Linköping og det regnes med i den europæiske
point serie, så der altid mange deltagere sydfra som tyskere, hollændere og englændere,
der skal samle points og det sikrer den hårdeste konkurrence i Skandinavien hvert år.
Løbet køres i år for 41'e gang og kaldes derfor for 41-års-løbet.
1) HJ, Brian og hans mekaniker.
2) Brian.
Hvilke helte fra "triumph-kbh" klubben skulle deltage? Hans-Jørgen deltager i 7A klassen
"Forgotten Era" med sin Triumph Metisse 900cc. Karl er har stadig problemer med foden
efter styrtet på Falkenberg, så han deltager ikke i år. Lars deltager på sin Seeley G50
i 500cc klassen, ligesom Bo deltager i 500cc klassen på sin Velocette. Endvidere deltager
vores ven fra Jylland, Brian, på sin flotte Triumph Trident i 750cc klassen. Her er også
Vagn og andre kendte fra classic racing miljøet.
1) 7500cc og Forgotten Era venter på adgang til bane.
Hvordan gik det så for vores helte? Jeg prøver at opsummere. Vi starter med Hans-Jørgen
på den røde Triumph Metisse med #7. Fredag havde træning og tidskvalificering på programmet.
HJ lykkedes få 8'e bedste tid med 1:03,8 minutter. HJ var ikke helt tilfreds. Den anden
tidskørsel blev lidt bedre med en tid på 1:02,4 men stadig 8'e plads. Det gav en plads
i tredje startrække.
1), 2) & 3) Hans-Jørgen.
Så blev det lørdag med første race. Starten gik og HJ kom ikke så godt i gang. Han kæmpede
meget med Tommy Haglund på hans Yamaha TZ350 2-takt racer. De skiftede placering tre gange,
men lykkedes at komme af med ham til sidst. Så kunne HJ høre, at Torben Stig nærme sig
bagfra på sin Ducati. Her blev det også en hård fight og igen slap HJ af med sin modstander.
Pludselig kom der en MotoGuzzi forbi. Nu måtte HJ tage sig sammen. HJ fik taget Guzzien
og fik øje på på nordmanden Jarl foran sig på en 6-cylindret Honda 1130cc. Jagten gik
ind på Jarl. HJ lå lige efter ham et par omgange. Næste gang de kommer ud på langsiden
så har Tommy kørt på sin Yamaha af banen af langsiden. Der kom Jarl og HJ for fuld skrue.
Flagvagten viser det gule flag, der betyder pas på og forbikørsel forbudt. Jarl bremser
tidligt og måske lidt for meget. HJ når ikke at bremse ned og suser forbi Jarl. Efter
løbet indgiver normanden en protest til dommerne og HJ bliver disket fra sin tredje
plads. Lidt kedelig måde at vinde points på. Men HJ er tilfreds for på banen kom HJ
foran, pyt med listen bagefter. HJ's bedste tid i løbet blev 1:01,2 en sekund hurtigere
end træningen.
1) & 2) Hans-Jørgen.
Så blev det søndag og tid til andet race. HJ kom nogenlunde af sted fra start. Han fik
nogle gode fights med Torben Stigs Ducati, men kunne ikke holde ham bagude. Men Torben
er jo også 10 år yngre end HJ. Torben fyldte 40 år og fik en fødselsdagssang på
campingpladsen om morgenen før løbet. HJ sluttede dagens race på en 5'e plads,
og en god tid hurtigste omgang 1:00,7 hvilket er tilfredsstillende. De skrappeste
kommer rundt på under 1 minut så vi nærmer os. Normanden Jarl sluttede på 8. plads
i søndagens løb, så det blev en god revanche for HJ.
1) Brian, Trident 750cc.
Videre til Brian i 750cc klassen. Han kører den flotte blå/hvide Trident med #69.
Han lykkedes at kvalificere sig på en 14. plads af 27 startende, med en tid på 1:04,9.
Et hårdt startfelt. Jens Kroon fik pole position med 58,5 sekunder. Jeg har ikke fået
en beretning fra Brian, men jeg kan se i resultatlisterne at han lykkedes lave en 13.
plads om lørdagen, men kom ikke til start om søndagen. Maskinproblemer måske?
1) Lars, Seeley G50.
Så er vi kommet til 500cc klassen med Lars på Seeley G50 #71 og Bo på Velocetten #51.
Det er en populær klasse og der kom 36 deltagere til kvalificeringen. Det er mere end
tilladt til race, så de langsomste ville ikke deltage i selve racet. Lars fik kvalificeret
sig på en 7. plads med en tid på 1:02,1 og Bo lykkedes også at kvalificere sig med en
tid på 1:13,1 og en 28 plads. Fint, begge vores helte kunne komme til start i de to
500c løb lørdag og søndag. Her skal vi lige huske, at Bo lige har taget licens i år
og kører en hjemmeprepareret Velocette. Godt gået drenge!
Lørdag går det første 500cc løb. Lars kommer lidt skidt af sted. Der vælterr nogen på
banen og Lars kører udenom, men mister et gear og to gutter smutter forbi. Nu starter
en hård kamp om placeringerne, men de forreste er allerede kørt af sted med en god luge
ned til 4-5-6 plads. Lars lykkes til slut at komme ind på en 5. plads. Bo lykkes at komme
i mål på 21. plads eller 3 fra sidstepladsen. Flot klaret for en begynder at komme i mål
og undgå sidste plads.
1) & 2) Lars, Seeley G50.
Søndag går det andet 500cc løb. Alle har samme startposition som lørdag. Her kommer
Lars lidt bedre fra start og lykkes holde sig i nærheden af lederne. Lidt kamp om
pladserne og Lars går i mål på 3. plads 1,5 sekunder efter vinderen og 0,2 efter toeren.
Bo kommer ind på 18. og sidste plads, grundet straf på 20 sekunder. (For udførlig rapport
og forklaring læs Team Comos egen rapport fra løbet.) Der var seks kørere der styrtede
eller fik problem. Flot klaret Lars og Bo.
Alt i alt en meget god weekend fuld af benzindamp og hygge på campingpladsen, og masser
af race på banen.
Hilsen,
HJ, Lars og Bo.
1) Hygge...
1) & 2) Lars prøvekører en Triumph 500cc -58 med Rickman-stel.