Rapport fra turen 15-05-2003.


Trods det lidt kølige vejr med en hel del blæst så var vi 4 Triumph-riddere der var mødt op til en Lynæs-tur. Der var Preben & Airi på deres flotte silver/sorte Tiger 100 fra 1954 (se billeder forneden), Mogens på sin grøn/silver Tiger 100ss fra 1965, og Kristoffer på en blå Speed Triple 2001.

Mogens Tiger 110ss 1965 Prebens Tiger 110 1954 Kristoffers Speed Triple 955i 2001

Kl 18.00 startede vi nordpå ad vej (211) til Frederiksværk og videre vestpå til Lynæs. Der var regnbyger tidligere på dagen, men når vi startede så var der tørvejr og efterhånden kom der mere sol så vi rigtig kunne nyde den dejlige udsigt ved Roskildefjorden.

I Lynæs gjorde vi et depå-stop på havnerestauranten med lidt cappucino, chokolade og rigtig kaffe til Preben. Efter dejlig kaffe startede vi maskinerne igen. Ved Frederiksværk tog vi nordpå ad (205) med flot udsigt over Arresø. Herefter videre forbi Ramløse, Skærød, Annisse, og lidt småveje forbi Helsinge og Kagerup og sydpå (267) mod Hillerød.

Airi og Preben gør sig klar igen. Mogens smiler efter en kop varm kaffe.

Vi kørte aldrig forkert. Men måske lidt mere sight-seeing på de dejlige småveje. Så skiftede vi til den brede (19) sydpå fra Hillerød. En sådan bred vej er ju ikke så sjov, så vi drejede af til venstre til Karlebo og ad småveje forbi Avderød for at ende i Kokkedal. Herfra sydpå ad Strandvejen, der er en klassiker.

Ved Charlottenlund var min bagdel lidt stiv og mine fingre lidt kolde, og då klokken samtidig var blevet 21:00 så drejede jeg af ved "Cafe Jorden Rundt" for at få lidt varme. Preben & Airi sku hjem, så vi sagde farvel på P-pladsen, men Mogens og mig trængte til lidt kaffe at varme sig på. En varm bolle ordnede aftensmaden. Det er ikke det billigste sted, men man fik da varmen.

Nu begynte det at blive lidt mørkere så vi tog farvel og kørte hjem. Alt i alt en dejlig tur til Lynæs og frem for alt småvejene i Nordsjælland. Dejlig sol og dejlige udsigter sammen med snoede skovveje gjorde det til en god tur, trods at man ikke ku se nogen overdreven sommer. Min kilometertæller viser 150 kørte kilometer. Så var det en god tur.

De tre cykler foran Lynæs havnerestaurant.