Rapport fra banekørsel 27-05-2004 på Ring Knutstorp i Sverige.


Kristoffer og John startede ved halv otte tiden på morgonen. Vi tog over broen. Med brobizz så er det 62 kr per overfart. Ikke så slemt. Vi tog motorvejen rundt Malmö og drejede af ved Löddeköping og via småveje til Kågeröd og Knutstorp. (Se kort forneden.)

Jeg tumpede mig og glemte mit kørekort. Skidt, skidt, nu ku jeg ikke få lov at køre. Men et telefonopkald til politiet der fortalte at mit kørekort er i orden, så fik jeg lov at køre alligevel. Tok og lov for mobiltelefoner, computerdatabaser og venlige politifolk.

Her ovenfor ses et luftfoto over Knutstorp Ring. En dejlig og meget teknisk bane der også har mange bakker. Rigtig svær og sjov at køre. Den højere billed viser banen med nogle punkter hvor man ser hastigheden for Porsche Cup GTR racingbiler. (Husk banen er kun lidt over 2 kilometer lang.)

Vi startede i en meget langsom og rolig tempo med instruktør foran kun for at lære banen at kende. På formiddagen kørte vi uden at bruge bremser, hvilket lærer os at køre dejligt blødt og flydende hvor man rigtig kan finde sporet og tekniken for banen. Hvert kørepas blev en smule hurtigere. Efter lunch (frokost) så sku vi også bruge bremser, og det begyndte at gå rimeligt stærkt. Vi øvede på svingdelene af banen og samlede tropperne på langsiden. Hvis vi sammenligner med GTR-bilerne så hade vi lignende hastigheder på halvdelen af banen med alle sving. Jeg blev lidt forbavset over at vi kørte så hurtigt. Men hvad kan man forvente af fire hjul, he, he.

Kørseln var opdeled i fire grupper: langsomme, mellem, hurtige, og de tossede. Alle grupper fik køre 15 minuter hver time. Jeg startede i mellemgruppen. Hade en ide om at også få lov at køre med passagerer hvis instruktøren ellers menede at jeg kørte sikkert nok.

John vil gerne give lidt mere gas, så han var skrevet op til den hurtige gruppe. Han erkendte dog at de kørte rimeligt stærkt og mage var gamle banerotter. Der var også nogen der byttede ned sig til mellemgruppen da det kørtes lidt for stærkt. John blev i gruppen og det blev bedre og bedre. Ved et tidspunkt så kørtes det alt for stærkt og en gut lænede så meget så rammen slog i og han røg på røven. Den efterfølgende kørte på den liggende cykel og hans cykel lavede nogle koldebøtter og fik smadret al plastik, forlygter og instrumenter. Synd på en helt ny cykel.

John kom lige efter som 3'e mand og sku lige køre på de andre to, men lykkedes dreje ud fra svingen og over på græsset. Her falt cyklen omkuld lige før stop, og lavede kun nogle få og små skader på blinker og kørelophæng. John klarede sig fint.

De andre to kørere klarede sig heldigvis bægge to uden større skader. De fik nogle hug og nr to fik en smule blod i panden men bægge forklaredes OK efter en check ved den ventende lægeambulance. Efter en pause så var John klar igen til dagens sidste tur.

Hos mig i mellemgruppen så startede vi langsomt og skruede gradvis op for tempoet. Instruktørerne planlagte øvelser og gav meget god feedback efter hvert kørepas. Veronica der var med ville meget gerne komme med ud på banen bagpå. Hun må være sindsyg :-) Nå, men efter et par gange så synets instruktøren at jeg godt ku prøve med en passagerer. Jeg vil sige at højere svinghastigheder påvirker motorcyklen meget mere end det man er vant ved, ved normal kørsel. Det tog lidt tid at vænne sig ved den forhøjede vægt (50kg) ved ekstreme sving og nedlægg. Helt pludslig blev den meget hårde affjedring på Speed Triplen lidt mere komfortabel. Men når jeg hade vant mig ved hvordan jeg sku bruge vægten ind i svingen så begyndte det gå rimeligt godt.

Ved et tidspunkt når instruktøren vinkede mig foran så kørte vi fra første sving efter langsiden til den sidste sving hvor langsiden begynder igen, så kørte vi fra mellemgruppen med 2-300 meter. Så lidt langsomt på langsiden for at samle alle, og så på med gassen på svingafdelingen. Rigtig sjovt. En check på "backen" viste 140 km/h med fuldt nedlegg. (Porsche GTR, eat your heart out, he, he.) Blev lidt forbavset når fotpindende begyndte at skrabe i asfalten i de to sving efter hårnålen. Så var det måske dags at slappe lidt af. Instruktøren smilede bare og sagde at jeg sku passe på med gassen ud af hårnålen hvor det var lidt glat. Nå men man kan sige at vi hade det lige så sjovt som John i den hurtige gruppe.

Dagen tog slut ved halvfemtiden, og da kan jeg sige at vi var godt trætte efter 7 timer bane og masser af sol. Det var dejligt at stille og rolig køre hjem igen. Kan sige at jeg følte mig lige så træt som John såg ud at være. Jeg kom tidligt i seng denne aften.

Vi kører igen 5 Juli.