|
Når andre ikke har tid eller er bange for vejret, så må vi andre lave det beskidte arbejde.
Så jeg pakkede min sportstaske og "udvandrede"til Sverige , dog kun for nogle timer.
Efter at næsten have en følelse af at køre på is på Helsingborgs Rådhus Torv, p .g.a. regnvand
på de blanke og toppede brosten, så fik jeg afleveret min leverance af plysdyr til en kunde
i Helsingborg.
Efter 20 minutter i Harley & Tattoo Templet, så var vejret stadig "ømsom vin, ømsom vand" eller
"skidt og kanel", frit valg efter nationalitet. Jeg besluttede mig for at tage turen til Kullen. Så
Thunderbirden styrede mod nord og ud af Helsingborg og forbi flere overfyldte marker som blev brugt
til p-pladser rundt om Sofiero Slott, der må have været et særligt arrangement.
Nå, videre ind i den svenske bøgeskov, ned af bakken imod Domsten.
Her indhentede jeg 8 dansk registrerede cykler,
på vej til havnen, i tis regn vejr. Nimbusser med og uden sidecar, BMW, Honda og andet.
Vejret opfordrede ikke til stilstand, så jeg dunkede videre i min ensomhed, imod Nord. Igennem
Lerberget, Höganäs, Viken og ned i de små havne byer. Fint bevaret og smukke omgivelser aldeles
på højde med vores kystveje. Så nåede jeg Mølle og tog en pause, i solskin og kiggede hjem til
Dronningmølle.
Der kom så pludselig landsmænd igen, en gul Triumph Daytona 955 sammen med tre Honda:er.
Vi nikkede til hinanden og jeg tog mit grej på og da de også var på vej igen, så jeg hægtede på dem.
De kørte sørme forsigtig, bortset fra Triumph-manden, som blev en kilometer foran og som
var ved at gå ud af sit gode skind. Han vendte sig om , zig zaggede på vejen , halede sin jo-jo frem og
havde svært at få tiden til at gå. Imens de tre andre luntede frem, der ville en utunet knallert 45 godt
kunne udfylde hullet imellem den gule hveps
og de tre riskogere. Som "gæst", så holdt jeg mig sidst
i køen, men måtte arbejde intens med gearskifteren, da det var uudholdeligt at høre kæden rasle , den
trænger nok til at strammes...
På et tidspunkt, på vej imod Jonstorp, skulle vi ud på en bredere vej, der var jeg næsten igang med
at lede efter en P-skive imens fører nummer to, stærkt overvejede sin cykels evner til at finde et
passende hul på nogle hundrede meter, imellem de ubehagelige bilister kom enten fra højre eller
venstre. Til sidst lykkedes det og vi overhalede den fiktive knallert 45. Det gik så stærkt, at de på
et tidspunkt missede afkørselen på højre hånd til Helsingborg. Af hensyn til Thunderbirden, vinkede
jeg farewell. Og passerede stryger kvartetten imens de holdt et møde inde på en rasteplads og så
tog jeg bare af ved næste vej til højre og rensede lige indmaden og tændrørene indtil jeg ramte
en skilt, der havde pil imod Helsingborg. Det blev en god og dejlig tur, selvom vejret var ombytteligt.
Men lidt selskab havde selvfølgelig været sjovere. Jeg gemte selve Kullen til næste gang turen
kommer på kalenderen ! Lidt skal der være tilbage.... Desværre havde jeg ikke kamera med,
men en hurtig tour på nettet klarer alt inklusive billede af forfatteren og hans gamle Thunderbird...
See You,
(Kim kører en mørkeblå Thunderbird 650cc fra 1959 lige som Marlon Brando i filmen
"The Wild One". Filmen er laved i 1954 og Brando kørte sin egen 1950 Thunderbird i filmen.
Jeg mener også at 1950 var første årgang for Thunderbird 650cc. Red.)
|