Jan K:
Som beskrevet på hjemmesiden ville der blive kørt en tur fra City2 Swap Meet kl. 13.00 dut. Men kun
hvis det var tørt vejr. Ved 8-tiden om morgenen kom der en ordentlig skylle, men derefter blev vejret
kun bedre og bedre. Vejene var dog meget våde de første par timer om formiddagen, men efterhånden
begyndte det at blæse lidt samtidig med at solen skinnede, og så tørrede vejene. Men inden nåede
maskinerne dog at blive beskidte. Øv.
Nå, men vejret viste sig denne oktoberdag som sagt fra sin allerbedste side og hurtigt var tanken
om at pudse motorcykel glemt.
På mødestedet ved City2 var John - Roulette Green Speed Triple T509 885cc, Mogens - grøn Tiger T100
500cc, Lars - Silver Norton 650SS og Jens - meget rød Ducati Pantah 600 allerede tilstede en gang før
11.30 tiden.
Nu arriverer også Bo - Sunset Red Thruxton 900, Frank - på Bo's Black/Chrome Bonneville 650
(for han har solgt sin Guzzi LM) og Jan - Lightning Yellow Daytona T595 955cc.
Vi sludrer lidt og går rundt og kigger og hilser bl. a. på Hans-Jørgen fra TriumphCity. Han har en stand
med en T100 Bonneville 2004 og noget Triumph tøj og merchandise. Da vi kommer tilbage til
motorcyklerne er også Keld - Sunflower Yellow Trident T160 ankommet. John vælger ikke at tage med,
han har ikke tid.
Klokken 13.00 dut kører vi syv maskiner mod Køge ad små snoede gedestier, og vi følger planlagt rute,
næsten da, men til Køge kommer vi. Vi styrer mod havnen gennem heftig trafik denne søndag i Køge.
Vel ankommet i havnen parkeres der nogenlunde reglementeret, vi har jo ikke vores parkeringsindpisker
Kristoffer med i dag, men det lykkes sådan nogenlunde. Vi styrer derefter målrettet mod et værtshus
der har havemøblerne udenfor, for solen skinner lystigt, det er rigtig godt vejr.
1) Jan, Bo, Frank, Lars,..... 2) .. Keld, Jens, og Mogens. 3) Ups.. en mere der gumler
Nogle af gutterne går ind for at hente forsyninger da en herre med svensk accent siger: Kan man få
noget at spise her? Ja, sørme om det ikke er Kristoffer der er ude og tjekke om Triumph-kbh drengene
opfører sig sømmeligt nu de er alene ude og lege. Næ, hvor hyggeligt, der snakkes og skylles og
Kristoffer gumler. Det viser sig at Kristoffer er på vej til Jylland og lige skal se om vi tilfældigvis var her.
Det var vi og så var der også lige en til at tage foto's af hele holdet. Efter at have udvekslet (sande)
historier på kryds og tværs over bordet er det tid til at tage sidste ben på ruten.
1) Tid til afgang... 2)...er alle parat..?
Vi er helt alene ude og lege igen, bare det nu går? Vi styrer mod Lellinge og ind over landet, små
snoede gedestier igen, næsten efter turplanen, ved Fløng må vi dog lige ind og have en kop benzin
på Norton'en og Daytona'en. Godt Kristoffer ikke var til stede, så havde der været balle for ikke at
have mødt med fuld tank! Vi snor os videre og slutter på Shell i Ballerup hvor der er "after race chat"
og vi siger hej, hej og kører hver til sit.
1) Bo viser op sin nye Triumph jakke. Flot! 2) Tilfredse drenge efter dagens tur.
Alt i alt en god tur på en rigtig dejlig oktober solskinsdag.
Jan K.