Tur nordpå Strandvejen 14.04.2005.


Så skulle vi køre sæsonens første tur. Hele formidagen var det gråvejr og regnbyger, men DMI hade lovet tørt til aften. Måske dis og tåge, men tørt. Så vi besluttede at årets første tur ikke kunne vente længere, men at vi skulle ud at køre.

Udenfor pølsekiosken "Familieboden" i Parken var der samlet 6 cykler og 7 entusiaster der havde besluttet at trodse det grå vejr og tage på tur. Der var Lars på en mørkeblå Sprint RS (måske fra 2003) med sort ramme og dobbeltsving. Der var også Erik og Lotte der for 2 ugers siden hade hentet sin nye blåmetallic Sprint RS 2004 med enkeltsving. De hade allerede kørt 1200 km og motoren er allerede tilkørt 80%. Så var der Bo på sin sorte Bonneville fra 2004 og Jesper på sin en uge gamle Bonneville. Hans-Jørgen kom direkte fra arbejde med sin sorte Speed Triple 2004, og mig (Kristoffer) på den blå Speed Triple 2001.

Efter lidt hyggesnak på mødestedet så startede vi turen klokken 18:35, fem minutter efter planen. Meget atypisk var der kun nyere Triumph cykler der var mødt op i dag. Ellers plejer der at være en god blandning af dejlige klassiske cykler sammen med de nyere. Mens mange af de gamle deltagerne manglede (vejret var jo gråt), så var hele 5 deltagere nye: Lars, Erik, Lotte, Bo og Jesper. Meget velkomne boys and girl. Det passede meget godt da turen var designet til at skrubbe den værste vinterrust af førerne med en forholdsvis lille tur. Den første del af turen var op ad Strandvejen til Helsingør havn hvor vi tog en pause på Cafe Titanic med udsigt til havnen og Kronborg.


Billede: Bordet rundt fra venstre, Erik, Lotte, Lars, Jesper, Bo og Hans-Jørgen.

Her kunne vi sidde indendørs og varme os med kaffe og kage. Tiden går hurtig når man hygger sig, men før det blev alt for mørkt så skulle vi nå den sidste del af turen. På med tøjet og op på cyklerne igen.

Vestpå ad Strandvejen til Dronningmølle hvor vi drejede sydpå af nogle småveje ned mod Esrum. Her kunne vi dreje ind på en rigtig lækker vej ned langs Esrum Sø’s østside, ned til Fredensborg. Det var turens højdepunkt hvor både kørsel og omgivelser var nydelige. Fra Fredensborg drejede vi vestpå mod Hillerød og så videre sydpå mod Hørsholm. Lige før motorvejen lavede vi et stop på tankstationen for at sige farvel og få en eksta varm kop kaffe. Klokken var blevet 9 og vi havde været på tur i 2,5 time og kørt 110 km.

Tak for turen og vi ses næste uge.
Kristoffer

Forneden kort over turen: