Rosklide Fjord raid 12.05.2005.
Det var tid til den smukke tur rundt om Roskilde Fjord. DMI hade lovet sol
og godt vejr, og det viste sig at passe helt perfekt. Jeg drejer ind på
Shell tanken og der er mange cykler, der er dukket op i dag.
Det er vores stifinder Mogens på sin grønne Tiger 100 SS fra 1965, Jan
Schønwetterfahrer på sin Daytona fra 1998 i den lynhurtige gule farve, Frank på
sin sølvfarvede Daytona fra 2000, John på sin grønne Speed Triple fra 1998,
nye deltagere Jeff og Lotte på deres sorte Rocket III 2005 med sissybar og
touring windscreen (Meget velkomne Jeff og Lotte!), John på sin Honda CX 500
(ny mand, velkommen!), Henrik på sin Suzuki GSX750F (ny mand, velkommen!),
Bjørn på en orange Thunderbird Sport fra 2003 (ny mand, velkommen!). Så er der
Bo på sin røde Thruxton fra 2004, Lars på sin mørkeblå Sprint RS fra 2001, Erik
på sin blå Sprint RS fra 2004, Ib på sin sorte Daytona 2004, Michael på sin sorte
Bonneville 1978 med chesterfield sadel, og mig selv Kristoffrer på den blå Speed
Triple 2001. Mens vi snakkede og hyggede så kom der en cykel til. Det var Jesper
der kom på en sort Bonneville 650cc fra 1968. Jesper er også ny mand. Meget velkommen!
1) Rocket III
2) & 3) Thunderbird Sport 2003
4) Bonneville 650cc 1968
Så vi var 15 cykler der var klar til afgang til dagens tur. Jeg placerede Mogens
foran som stifinder og de to nye deltagere Jesper (Bonnie 68) og John (CX500) lige
efter for at sikre stille og rolig hastighed uden problemer for nogen. De andre nye
deltagere Bjørn (Thunderbird) og Henrik (GSX750) i mitten af feltet. Og jeg glemte at
placere Jeff og Lotte så de fik desværre kolonnens næst sidste plads foran mig.
Med så mange motorcykler, ville vi sikkert komme til at dele os, ved forskellige
vejkryds før vi kom ud til de små og sjove landeveje. Men med lidt erfaring havde
vi aftalt med Mogens at han ved kritiske veje og lyskryds skulle køre ind på den
første busholdeplads efter krydset med den forreste gruppe, for at samle tropperne
igen. Det virkede meget godt og vi kom igennem alle forhindringer meget elegant,
og kunne fortsætte i samlet gruppe.
Når vi kører 15 cykler sammen gennem mindre byer, så var der mange der kiggede og
smilede. Nogle vinkede tilmed. På min opsamlingsplads sidst i gruppen kunne jeg nyde
det imponerende syn, af en række motorcykler der kørte ad de snoede veje foran mig.
Meget lækkert.
Jan og Frank (gul og sølv Daytona'er) samt Bo Thruxton der alle havde taget de sidste
pladser lige foran mig og Jeff (Rocket III) fornøjede sig (som de plejer) med at på
de gode veje at åbne en luge til de forankørende, for derefter at give den gas og
tæske gennem nogle sving op til gruppen foran. Ups, tænkte jeg. Håber ikke det giver
problemer for Jeff og Lotte på Rocket III. De er jo nye og jeg kender dem ikke.
Men, men. Når Jan og Frank fyrede sine Daytona'er af så drejede Jeff en smule på
håndtaget, så flyttede hans Rocket sig utroligt stærkt. Flere gange kiggede jeg
forbløffet, når Jeff fra 70 km/h drejede på håndtaget og cyklen bare kørte af sted
og blev mindre og mindre foran mig. Jeg kunne ikke sidde og sove, men skulle virkelig
være med på håndtaget hvis jeg ville følge med. Den accelererer virkelig stærkt
denne Rocket. Navnet passer meget godt, den tager af sted som en raket når Jeff
drejer på hånden.
I svingene var Jeff nødt til at tage det lidt mere rolig. Men med mit gode udsyn
lige bagved så kunne jeg se at Rocket'en kørte meget godt også i sving. Nok en af
de bedre cruiser-motorcykler til at køre i sving med. Før vi tog af sted fra tanken
i Ballerup hade Jeff sagt at de skulle videre nordpå og ville derfor dreje af ved
Frederikssund. Vi vinkede farvel og gruppen kørte videre ind til Frederikssund og
over broen til den anden siden af fjorden.
Videre på nogle gode småveje sydpå ved fjordens vestside. Her kunne man nyde både
af vejene og den fantastiske udsigt over det danske landskab og fjorden. Ved Gershøj
drejede vi ned til havnen for en lille pause og strække på benene. Mogens havde lært
lektien og visete de efterfølgende, hvordan man stiller cyklerne op på række så at det
er nemt at komme ind og ud, men fremfor alt, så ser det flot ud og det er nemmere at
tage billeder.
Ved Gershøj havn var der nogle piger, der viste deres beundring over de flotte
Triumph motorcykler, og en af dem insisterede ret hårdnakket på at få en tur.
Så det fik hun. Vi andre strakkte på benene, snakkede lidt og kiggede på færgen
der sejlede på fjorden. Efter megen hygge så tog vi af sted igen. Videre sydpå
forbi Sæby og Lundby, under motorvejen og drejede østpå til Gevninge hvor vi
drejede norpå ind på nye snoede småveje mod fjorden og ind til Roskilde. Her
tog vi ned til havnen, stillede cyklerne på en pæn række og invaderede grillbaren.
Der var flæskestegsandwich, pølse, burgere, øller, vand og kaffe til den store
guldmedalje.
Nu begyndte lyset at aftage og det var tid til at køre den sidste del af turen,
tilbage til tanken i Ballerup. Efter de sidste dejlige veje drejede vi ind på tanken.
Der var et par der drejede fra på det sidste stykke, men vi var stadig 12 cykler der
drejede ind til turens slutpunkt på tanken. Mærkeligt nok så knækkede Mogens sit
koblingskabel da han drejede ind på tanken, og Michael fik et lignende problem.
Alle sammen med et stort smil. Klokken var nu 22 og vi hade været i gang i 3,5 time
og kørt 112 km. Alt lige fordelt på motorcykel kørsel og hyggesnak. Nu afsluttede
vi dagen med den sidste snak, debriefing og enkelte røverhistorier. Enkelte begyndte
at køre hjemad, mens andre tog en ekstra kaffe og noget at spise på tanken. Kl 22.20
tog de sidste af sted hjemad. Dagen kan opsummeres som en rigtig god motorcykel og
hygge dag.
Tak for i dag alle sammen, og vi ses næste gang. Det er Pinsemandag med en lille tur
til Græsted Veterantræf.
vi ses,
Kristoffer
Forneden kort over turen: