Stubbekøbings MC-museum 28.05.2005.


(Et tip: Nogle af jeg får ikke billedene i fuld størrelse når i klikker på dem. Hvis du har Windows Internet Explorer så skal du gøre følgende: (Jeg har engelsk IExplorer så jeg gætter på de danske menu-tekster) Åbn din Internet Explorer. Foroven i menuen klik på "værktøjer". Nu åbnes en drop-down menu. Her vælger du "Internet indstillinger". Nu åbnes et ny lille vindue, her vælger du fanebladet "Avanceret". Bladre ned i listen til "Multimedia". Fjern hakket for den første option "automatisk tilpasning af billede til skærm". Så vil du nu få billedene i original størrelse.)

Hvert år tager vi til Stubbekøbing og besøger motorcykelmuseet. Når vi kommer syd for Køge, så undgår vi landevejen, ved at dykke ind på nogle afsnit af Marguerit-ruten. Vi havde bestilt godt vejr og det fik vi.

I år skulle vi starte fra TriumphCity kl. 10 og der var morgenmad med kaffe, franskbrød med ost og syltetøj. Selv var jeg en smule sent på den, efter morgenmad med børnene, men jeg skulle nok nå det uden problemer. Først ind på tankstationen og fylde op. Ved kassen en lille ups! Jeg hade glemt pengene. Hurtigt tilbage, hente penge og betale. Lidt stresset ankommer jeg klokken et minut i 10 og får lov til at høre lidt for det. Morgenbrødet så lækkert ud, men det havde jeg ikke tid til.

Vi skulle checke deltagerne før afgang. Der var Ib på en sort Daytona 955 fra 2003 og Poul-Erik med en blå Daytona 955 fra 2002. Michael på sort Ducati Monster 800 fra 2004 og Jimmy på en gul Daytona 1200 fra 1994. Jimmy er ny. Meget velkommen! Jimmys gule Daytona 1200 er storebror til den gule Daytona 900 som en af gutterne kører i den franske tegneserie "Joe Bar Team".

         

Der var også Henrik på en Trident T160 fra 1975, og Lars på en mørkeblå Sprint RS fra 2002. Så var der Finn og Lene på en Bonneville T100 jubilæumsmodel i flot blå/hvide farver fra 2004. Nye deltagere. Meget velkomne! En anden ny deltager var Flemming, den erfarne mand med hvidt hår og en blå Suzuki SV1000 (fra 2004 måske?). Meget velkommen Flemming! Der var også Frank med sin sølvfarvede Daytona 955 fra 2000, Per på sin nye Aston Green Sprint RS 2004 model, og Jesper med sin sorte Bonneville 2004 med sidetasker. Der var flere nye deltagere. Morten på en sort Bonneville 2004 og Jan også på en sort Bonneville 2004. Begge nye deltagere, og meget velkomen Morten og Jan!!

Der var også Hans-Jørgen og Karl på hver sin Speed Triple 2004, en sort og en rød. Til sidst var der mig selv, Kristoffer, med den blå Speed Triple 2001. Nina var der for at vinke os af sted med kunne ikke deltage. Pligter og hvad ved jeg. Men os der skulle af sted, det var 16 motorcykler og de 5 af dem var nye. Kolonne kørsel kan være besværlig og derfor placerede jeg de tre nye Bonneville Finn/Lene, Morten og Jan sammen med Jesper foran, for at vi nemmere kunne tilpasse farten. Flemming og Jimmy var gamle i gårde og fik lov til at placere sig længe tilbage i gruppen. Så var vi klar til at tage af sted. Godt 15 minutter forsinkede. Min fejl selvfølgelig. Men solen stod højt og dagen skulle nok blive god.

Vi tog sydpå gennem byen og til trods for at vi var 16 cykler så lykkedes det at samle gruppen efter forskellige forhindringer som lyskryds og lignende. Alle kørte meget disciplineret og det takker jeg for. På vejen ud af byen skulle vi samle nogle ekstra deltagere op.

Fem-seks uger tidligere hade jeg fået en e-mail fra den svenske Triumph klub "Hinckley Skåne". Jeg inviterede dem selvfølgelig på tur og de valgte at deltage på Stubbekøbing-turen. Det er en halvdagstur så det var uklart hvor mange der havde tid, og det var spændende at se hvor mange der ventede på mødestedet lige syd for byen. Vi skulle mødes på Statoil tanken på Gammel Køge Landevej, lige efter den har passeret over E20 motorvejen. (Krak side 166 kvadrant G-4)

Vi drejer ind på tanken og der står 4 svenske Triumph motorcykler. Tre af dem har to entusiaster, så der er 7 styks svenskere i alt. Plus mig. Så er jeg ikke den, der snakker dårligst dansk i dag. Vores gæster kom på forskellige varianter af Triumph touring motorcykler. Der er Rolf på en sølvfarvet Sprint Executive fra 1998, hvilket var sidste produktionsår for den model. Derefter er der Johnny og Susanne på en meget rød Sprint ST fra 1999. God cykel, jeg har haft en 2001 selv. Dick og Anita på en mørkegrøn Sprint ST 2002. Dick mener den er British Racing Green, men jeg mener den kan være Aston Green. Begge farver meget klassisk britiske. Den sidste svenske cykel er en Sprint ST 2005 model i blå metallic, tre forlygter, tre runde instrumenter, tre udstødningsrør, og selvfølgelig tre cylindre. En meget flot cykel.

Ok, så tager vi sydpå. Lige syd for Køge (ved Vallø camping) skulle vi samle den sidste deltager op. Det er Jens og Lisbeth der bor i Køge og kører på en Thunderbird 900 fra 2002. Den er rød/hvid metallic og den er customisered med dobbeltlygter fra Speed Triple og en special flyscreen der passer til. Flot maskine.

Ok, så tager vi af sted 21 motorcykler. Lige efter skoven drejer vi til højre ind på vores første stykke Marguerit-vej. Forbi Vallø slot og nogle småveje ned til Hårlev hvor vi kommer tilbage til hovedvej 209. Nede ved Karise drejer vi af til venstre af den næste Marguerit-vej. Vi kører østpå mod Store Heddinge og ud til Højerup Gamle Kirke ved Stevns Klint. Her tager vi en kort rygepause, og nogle af deltagerne masserer deres bagdele efter næsten to timer og 130 km.


Så tager vi de fem kilometer sydpå til Rødvig hvor vi har planlagt frokost. (Lunch på svensk.) Jeg har en gang tidligere fået et tip fra nogle lokale beboere, og selv afprøvet, at man spiser bedst og billigst på byens kro, Restaurant Harmonien. Nogle af deltagerne synes, de hellere ville ned til havnen, sidde ude og spise turistpølser fra den lokale havnegrill. OK vi mødes bare dernede. 12 af os kom indendørs den i den rustikke og kølige kro, mens de andre tog ned til havnen.

På kroen fik jeg forhandlet mig frem til noget dansk mad, og gjort opmærksom på at stressede københavner-cyklister ikke kan vente en time på maden. Ok, vi kom ind og satte os ved bordene. Vi fik øl, cola og vand. Imens blev der opstillet en tag-selv buffet, kun for os. Her fik vi meget hurtig sild og brød. Sultne kastede vi os over den første ret. Da vi var færdige med den, så kom de allerede med den næste. Imens vi guffede silden i os, så havde de lavet varme fiskefileter. En klassiker med remoulade. Enkelte af os fik nappet en ekstra filet før den tredje ret kom ind. Det var mørbradbøf med løg og brun sovs. Det var rigtig OK som man siger i Jylland. Nu var de fleste godt mætte, men vi var jo på landet, så der kom også nogle store ostemadder ind. Noget mere, at skylle det sidste ned med. Og så var tid til at tænke på at tage videre. Hvad mon det ville koste, spurgte nogle lidt forsigtigt. Det går nok sagde jeg. Ind i køkkenet og bede om regningen. De kommer ind med en regning på 1198 kr. for 12 personer. Der er lige 100 kr. pr mand. Med det hele! Jeg samler ind og giver dem 1300 kr. Lidt skal de have for den ekstra service.

Nu tager vi ned til havnen for at hente de andre. Nogle vil køre hjemad, da de har eftermiddags aftaler. Os andre, der har afsat hele dagen til denne tur, kører videre i dagens program. Fra havnen kører vi tilbage op ad bakken og drejer med vest til Fakse Ladeplads. Mange småveje, med mærkelige 90-graders sving en gang imellem. Rundt om landmændenes marker. Efter Fakse Ladeplads lidt flere Marguerit-veje og så er vi tilbage på hovedvej 209 sydpå. Ned forbi Præstø og videre mod Kalvehave.

Det begynder blive rigtig varmt. Ved Kalvehave tager vi broen over til Møn. Her beslutter jeg at vi behøver lidt mere sjove Marguerit-veje og forlænger turen til Stege og Keldby, hvor vi drejer rundt om Stege Nor sø og småveje tilbage mod Bogø. Men først skal nogle have tanket op med benzin, så vi stopper i Stege for at tanke.

Her spørger jeg Flemming om han vil prøve en Speed Triple. Han kan tage min resten af vejen til færgen, så tager jeg hans maskine. Mens vi venter på dem der tanker, så prøver Flemming Speed Triple maskinen. Han kører lidt frem og tilbage, og parkerer med en dybt blik. Så siger han: Man sidder helt perfekt på den. Den er meget nem at styre og drejer af sig selv og er helt stabil. Man bliver narkoman. Jeg griner bare. Vente bare til vi kommer til færgen. Jeg ved den er farlig at prøvekøre. Imens leger Hans-Jørgen lidt med sin cykel. Han kunne nok ikke sidde stille i skolen da han var dreng, gætter jeg.

OK, har vi benzin og kan køre videre. Rundt om søen, på småveje og gennem små byer. Ved Tøvelde bliver jeg i tvivl og skal kigge på kortet, men så finder vi den rette vej igen. Ved Damsholte kommer vi til hovedvejen 287 og nu fornemmer jeg at folk gerne vil frem, så jeg dropper småvejene og kører direkte mod færgen. Jeg gør dog et lille stop midt på Lille Damme for at tage en god billede af alle cykler ved vejkanten.

Nogle minutter senere kører vi ned til Bogø færgehavn, stiger af cyklerne og venter på færgen. Der er mange gående der venter på færgen, og vores cykler bliver synet og beundret grundigt. Flemming afleverer den lånte Speed Triple med et smil. Sikken motor siger han. Den er bjørnestærk, men alligevel meget blød. Den trækker i alle omdrejninger. Ja, det ved jeg, siger jeg og smiler. Det er det første stykke legetøj, jeg har haft, der bliver sjovere og sjovere, jo længere jeg har det. Fedt. Vi venter på færgen i varmen. Det har været en lang og varm tur og vi har brug for vand.

I færgehuset kan man få forskellige sodavand fra køleskab, og øl hvis man er til det. vad koster det? Tre kroner. Hvad? Tre kroner? det må være løgn. Nej det passer. Du skal bare smide pengene i bøtten. Det er ligesom på ferie. Det er varmt og alt er OK. Jeg når lige en vand mere før færgen kommer.


Det er rigtig hyggeligt at sejle med en gammel lille færge. Jeg nyder det helt vildt, i hvert fald. De andre ser også tilfredse ud. Færgen ankommer til Stubbekøbing havn, og herfra er det kun fem minutter til selve motorcykelmuseet. Klokken er halv fem og triptælleren viser 198 km fra starten hos TriumphCity. En god tur.

Museet koster 26 kr. pr mand med grupperabat. Vel inde i museet opdager vi at et stort lokale, der opvarmes af solen hele dagen bliver rigtigt varmt. Jeg står og kigger lidt og overvejer en strategi. Men,... er der ikke noget om at varm luft stiger opad. Og jo varmere desto hurtigere stiger den. Så må der være koldt i museets kælderniveau hvor de har en del af samlingen. Det skal afprøves . Ned af trappen og... Yessss her er dejligt køligt. De flotteste cykler står alligevel her nede, mener jeg. He, he.

Efter lidt kiggen, skal vi ud til rygerne. Det er varmere udenfor !!! Svenskerne snakker om det varme vejr og at det endelig kom, da de tog sydpå til Danmark. Ja, siger jeg, når man tager på sommerferie, sydpå til Europa, så får man det dejlige varme ferievejr. Det må blive forfærdeligt koldt når de skal tilbage nordpå til Sverige. Så griner vi alle sammen. De sidste fylder benzin på tankstationen lige ved siden af museet. Så skal vi ned til havnen og spise lidt is før vi tager færgen tilbage.

Vi spiser is, nyder vejret og kikker på byens ungdom. En lille konference om hvilken vej vi skal tage tilbage og om hvor lang tid det må tage. Nogle vil dreje af og tage hjem, svenskerne vil gerne en lidt hurtigere vej nordpå, og de andre synes at der ikke skal være alt for meget sightseeing på vejen. OK, en slagplan lægges, hvor vi efter færgen drejer østpå til Møn og korteste vej over broen ved Kalvehave. Men her drejer vi vestpå til Stensved, hvor vi drejer ind til højre og kører nordpå på dagens sidste lille stykke Marguerit-vej gennem Mern og op til Præstø. Ind på vej 209 og ned til fjorden hvor vi standser ved vejen til Tappernøje. Her siger vi farvel til gæsterne fra ”Hinckley Skåne” og peger på vejen til motorvejen kun få kilometer herfra. Farvel, og tak for turen.

Vi andre fortsætter videre nordpå vej 209 mod Køge. Her har jeg planlagt pitstop med aftensmad på en italiensk restaurant, som jeg har fået tips om, af nogle lokale fra Køge. Stedet er ikke lige så billigt, men kvaliteten er i orden. Man kan ikke få det hele, til discountpris hele dagen.

10 cykler og 11 deltagere er nu nået frem til turens officielle endepunkt. Vi får et spisekort i hånden plus cola og øl på bordet. Nogle vælger en middelvej med entrecote, andre lidt pasta, nogen smørstegt filet, og mig selv citron marinerede halvtommer-tykke oksefileter med forskellige grøntsager. Jeg ved ikke med de andres retter, men min får 98 points af 100 mulige. Men den rigtige test skal stå med deres Tiramisu dessert. Jeg får den ind og den er god. Den får 85 points af 100 mulige. Tiramisu er meget svært at lave perfekt, så en score på 85 points er godt. Specielt hvis det er nord for Alperne. Stedet har også den bedste hjemmelavede indenfor en radius på 50 km, men de andre kikker underligt på mig så jeg nøjes med Tiramisu.


Vi får betalt og cirka ved 9 tiden så er klubbens Stubbekøbing-tur officielt slut og vi tager af sted hjemad.

Tak for turen til jer alle sammen, og vi ses næste gang.

Kristoffer




Kort over turen: (Vi fulgte den ikke 100%)