|
Der er lidt støvregn ved afgangen kl. 12. Men vi tager af sted mod Roskilde og
videre til Odden og færgen til Århus. Halvvejs gør vi en pause, når den gamle
Norton kræver lidt attention. Imens pakker vi regntøjet ned, da det er blevet
tørt med lidt sol, og godt lunt. Ib guider os, eller de fleste af os, rundt om
vejarbejde og ler på hovedvejen. HJ kører lidt for hurtig til at opdage Ibs vejledning.
Vi samles igen på færgen, hvor vi også mødes med Nina og Karl der har taget
kassevognen med de to røde klassiske racer maskiner.
Fremme ved Mosten betaler vi 200 kr. ved indgangen og finder et sted at campere.
Efter at teltene er kommet på plads, finder vi så nogle bajere og lidt mad.
Her opdager jeg, som er med første gang, at træffet må være en god forretning.
En øl koster 15 kr og en sodavand 20 kr. En ikke alt for stor skål biksemad eller
suppe koster 40 kr. Der er ikke noget med hyggeklub og selvbetjeningspris. Næste
gang tager jeg egne bajere med. Ellers er alt OK. Det er skyet men tørt vejr og
kl. 18 begynder 1/8 mile drag race. Alle kan deltage. Der er forskellige klasser
med cykler op til 1948, op til 1988 og efter 1988. Jeg har ikke prøvet før og er
lidt fej ved tilmeldingen. Det skulle jeg ikke have været. Der kører forskellige
maskiner og mandskab, mere eller mindre seriøst. Alt fra 30 hk til 130 hk.
HJ og Karl deltager med henholdsvis en ny og en klassisk maskine.
Dagens hurtigste tid i alle klasser laves af en gul Daytona 955 fra 2000. Han får
tiden 7,18 sekunder. HJ får 7,70 sekunder og ellers husker jeg ikke de andre tider.
Det var alt for sjovt, bare at kigge på og følge med i det hele.
Om aftenen var det tid til fest og musik. Live band spillede godt, baren var åben
og alle hade det sjovt. Da man ikke skulle køre hjem næste dag, men kun kigge på
eller køre race, så kunne man drikke så meget man lystede. Nogle mere end andre.
Men sjovt det havde alle. Om natten begyndte det at regne, men det er lige meget
i festteltet og når man skal sove i sit eget telt.
Lørdag definerede hver mand selv hvornår det blev morgen. Der var god morgenmad i
finde festteltet, og de forskellige mandskaber begynde at vågne op til livet igen.
Jens var vågnet i løbet af natten i sin egen swimmingpool inde i teltet. Det var
helt nyindkøbt, men ku ikke tåle mosten. Uheldigt. Hele formiddagen var det regnvejr.
I sådan en grad at mange begyndte at pakke sammen for at køre hjem. Vi tabte tre
svenskere og tre danskere. Jeg tror det var cirka 15-20 % af deltagerne der tog
hjemad lørdag formiddag.
Mig og mange andre syntes, at nu da vi var her, så skulle vi se, hvad der skete.
Vi kunne sidde i storteltet og spise morgenmad og frokost og ellers hygge os. Vi
mødte Lars (mørkeblå Sprint RS) der kører med os nogle gange. Han var her med fire
venner. De hade slået telt op, plus en medbragt presenning så man kunne hygge sig
udendørs trods regnen. Vi hilste også på Michael (Bonneville & Monster) der også
kører med på vores ture. Generelt var der mange gensyn og meget hyggesnak.
Om eftermiddagen begyndte også de værste at vågne op, det var tid til dagens program,
nemlig "Classic TT Race". De to mindste klasser op til 350cc og op til 500cc kørtes
sammen, og de to store klasser op til 750cc og over 750cc kørtes sammen. Kl 15 var
der fri træning for de små klasser, og 15:30 for de store klasser.
Kl. 16 var der tidskørsler for de små klasser. Tidskørslerne bestemte startordenen
ved selve løbet. Det er ret vigtigt at starte så langt op i feltet som muligt. Specielt på denne tilfældigt afspærrede "bane" der bestod nærmest af forskellige markveje med skiftende asfaltkvalitet. Der er overvejende meget smalt og ikke megen plads til at overhale.
kl 16:30 var der tidskørsler for de store klasser. I den fri træning havde Karl kørt
fantomtider mens Hans-Jørgen hade lidt oliespild. I tidstræningen kørte Hans-Jørgen
godt mens Karl afbrød på grund af ”snavsproblemer”. Det endte med at HJ fik anden
hurtigste tid og Karl den tredje hurtigste tid. Den professionelle FSA-Trident var
urørlig, mens den anden Trident fik tændningsproblemer.
I kan tro det var en oplevelse at høre de forskellige maskiner drøne forbi for fulde
gardiner. Specielt god lyd (synes jeg og nogle andre) var der fra de store 900 og
950 cc Metisse maskiner som Karl og Hans-Jørgen kørte. Jeg har et lille videoklip.
Hvis du har gode højtalere med god bas, så prøv at downloade og lytte. Det lyder
altså godt det her.
Klokken 17 var der spisepause. Selve løbet skulle starte kl. 19. Det skulle også
regne. Den lille klasse havde en smule regn, men da den store skulle starte, så
var der ret meget regn, og en helt våd bane. Løbet skulle køres alligevel.
Starten går og Hans-Jørgen kommer af sted som tredje mand. Da han drejer ind igen
på den lange lige bane ved start/mål så ligger han nummer to. FSA-Tridenten er på
første pladsen og regnspecialisten på sin Honda er på tredje pladsen lige bagved HJ.
Karl tager det mere rolig. Man skal også komme i mål, ikke?
Ved slutningen af anden omgang da cyklerne skal dreje ind på start/mål strækningen,
så er det nu Hans-Jørgen der er på første pladsen, Tridenten er toer og regn-Honda
treer. Næste gang er regn-Honda toer og jagter Hans-Jørgen. Enten må Hans-Jørgen
køre sit livs løb eller så har han ikke opdaget at det regner. To omgange senere
har han åbnet en større luge ned til Honda regnspecialisten som giver op og passer
på sin andenplads. Stillingen i mål o klassen over 750cc er: Vinder Hans-Jørgen,
toer regn-Honda, og treer Karl. Det lønner sig at blive på hjulene.
Jeg smutter ind i partyteltet, væk fra regnen. Her er der stemning, og lidt efter
lidt kommer kørerne også ind til en bajer, fest og ballade. Live-bandet gør sig
klar på scenen, men først er der præmieuddeling. Top tre kørere i hver klasse får
en præmie og bliver hyldet. Derefter er der musik og fest. Det var sgu et godt MC-træf.
Lidt regn gør ikke noget. Når der er aktiviteter, MC-kørsel, race og stemmning, så
kan det kun blive godt.
Søndag morgen spiser vi morgenmad, pakker sammen, for at påbegynde hjemrejsen.
Tak for i år.
Kristoffer
|