Syd-Vest raid 23.06.2005.
Når jeg i januar/februar sidder og planlægger årets raid-kalender så vælger jeg
nogle tilfældige torsdage. Jeg tænker ikke på at "min" torsdag kan være speciel
i Danmark. Flere måneder senere, faktisk for en uge siden, da jeg snakker med Ib
siger han: Ved du at næste torsdags-raid ligger på Sankt Hans aften? Øøøhhh, hvad?!?,
siger jeg. Selvfølgelig ved jeg ikke det. Skidt, hvad skal jeg gøre, at flytte turen
er lidt sent, og til hvilken dag? Jeg checker med et par gutter og beslutter at holde
fast på planen uden ændringer.
De forskellige danske hedenske ritualer er ukendte for mig. Hjemme i Sverige har
vi den meget mere stilfulde og kulturelle Midsommer. Når vi har danset rundt om
majstangen så går vi over til de mere avancerede aktiviteter. Her drikker vi os
fra barstolen helt ned på gulvet og vi bliver ved. Når det bliver svært at holde
balancen mens vi ligger ned og drikker, så må vi bare holde fast i noget, mens vi
ligger ned. Se, det er rigtige traditioner. Ikke noget med bål og brand, og lignende
simple ting.
Men idag skulle vi ha en Triumph-raid. Hvis der kun kom tre deltagere så skulle vi
ha en super-raid alligevel. I dag har jeg god tid, og lidt uvant ankommer jeg i god
tid til mødestedet på shell-tanken. Vil jeg være den første måske? Nej, da jeg drejer
ind på tanken så er der allerede 6-7 motorcykler. Det er mærkeligt, men dejligt.
Jeg får tanket cyklen og hentet lidt papir i butikken så jeg kan notere deltagerne.
Ellers kan jeg kun huske højst fire stykker.
1) Kim og Flemming
2) Pouls Trophy 1200
3) John, Kim, Ole.
Den føste der hilser er Mogens Stifinder der kører en grøn Tiger 100ss (500cc)
fra 1965. Derefter er der Finn og Lone på Triumphs jubilæumsmodel Bonneville T100
i Union Jack farverne blå hvid og rød. Denne model blev lavet i 2002 hvor Triumph
havde 100-års fødselsdag. De laver stadig modellen og nu kan den også fås i
grøn/creme/rød. Så er der Poul på en grøn Trophy 1200 fra 1995 med bagageboks.
Så var der brødrene Poul og Niels på en sølvfarvet Norton 850 Commando Mk3 fra 1977.
Der var også nogle nye deltagere, Kim på en rød Speed Triple 2004 (Velkommen Kim!),
Flemming på en sort Speed Triple 2004 (Velkommen Flemming!) og Ole på en sølv SV1000
2004 (Velkommen Ole!).
Mens vi hilste på hinanden, kom der flere deltagere. Lars på en mørkeblå Sprint RS,
John på en grønne Speed Triple 1998, og Per på sin aston green Sprint RS 2004.
I sidste øjeblik drejer der også en sølv Daytona 955 ind på tanken. Det er Frank
der prøver at undgå at komme med på billederne. Inklusive min egen blå Speed Triple
2001 så er vi 12 cykler der skal på raid i dag. Imponerende på en Sankt Hans aften.
Så er der afgang kl 18.30.
Mogens tager føringen. Heldigt fordi jeg ikke har en anelse om, hvordan man finder
vej på dagens rute. Vi tager småveje sydpå forbi Ledøje mod Sengeløse. Ved Taastrup
er der et lille stykke kedelig transportvej, men så drejer vi af til Reerslev, Tune
og Havdrup.
Så kører vi videre via Viby, Lejre og Gevninge til Roskilde hvor vi tager ned på
havnen som vi plejer. Men, denne Sankt Hans er havnen oversvømmet med mennesker
og vi må snegle os frem til parkering midt på havnen. Oh nej, jeg ser at min
pølsekiosk er belejret af 50 mennesker, der står i kø. Hvordan skal jeg overleve?
Men se, det er en is kø denne supervarme dag. I grill køen står kun 4-5 stykker.
Så kan jeg få en bøfsandwich og en øl. Havnerestauranten har ude servering og det
er der nogle der har opdaget. Så snart har alle der ønsker, fået burger, pølse, øl
og vand.
1) Finn, Niels og Poul
2) Finn og Lone
3) Per, Poul, Lars,...
Mens vi hygger og ævler, er der mange der kigger og spørger til vores Triumph-cykler.
HD cyklerne en bid væk er der ikke mange der beundrer, når de ser alle flotte Triumph
maskiner foran restauranten. Frank har tilmed poleret sine grenrør så der er noget at
kigge på. Han prøver stadig undgå at blive fanget på billedet, men jeg synes nu han
skal dele byrden med os andre.
1) Frank og hans Daytona
2) Ja, lige præsis der.
3) Flemming, Kim, Ole
Efter en god pause med masser af godt selskab, er vi klar til afgang kl 21. Finn
og Lone der har et godt stykke vej hjem, siger farvel og kører hjemad direkte fra
havnen. Så kører vores "raid" videre via Veddelev og Ågerup. Flemming og Ole drejer
fra ved St. Valby. Resten fortsætter tilbage til Shell tanken i Ballerup. Et sted på
tilbage turen er hele vejen fuld med af nogle kilometer. Man skal ikke sove, mens man
kører. Men størstedelen er dejlige småveje, hvor man kan nyde sin motorcykel.
Tilbage på tanken vinker Lars farvel, mens vi andre lige skal have en sidste hyggesludder
før vi også skal hjem. Vi får lidt vand eller kaffe og står og smiler efter godt 100 km
i dejligt solskinsvejr. Det er måske ikke så dårligt med Sankt Hans i Danmark, tænker
jeg på vej hjem.
Tak for turen boys and girls. Vi ses næste gang.
Kristoffer