Jeg tager af sted i god tid synes jeg men ankommer til tanken kun et kvarter
før afgang. Der er allerede mange cykler der venter. Jeg prøver at notere deltagerne.
Der er Bo på den sort/gule TT600, Poul på den mørkegrønne Trophy 1200 (med topbox),
Mogens på sin grønne Tiger T100 SS, John på den grønne Speed Triple fra 1998,
Frank på en sølv Daytona 955 fra 2000, Bo på den røde Thruxton 2004,
Per på den mørkegrønne Sprint RS fra 2004, Erik på en blå Sprint RS fra 2004,
Henrik og Gitte på en sort Bonneville 2004, Hans på en sort Bonneville 2004,
Jan K på en gul Daytona 955 fra 1998, Steen på en gul Daytona 955 fra 1998,
Steen på en rød Bonneville 1968, Lars på en sort Bonneville 2004,
Finn og Lene på en Bonneville T100 2004 (Jubilee modellen i blå/hvid/rød),
Niels-Henrik på en sort Speed Triple 2004, Jan på en grøn Speed Triple 2004,
Peter på en blå/sølv Tiger 100 fra 1963, Fatma på en rød Suzuki GS500E,
og Glenn på en blå Sprint RS 2004. (Glenn er bilmekaniker i Autogaarden Lygten,
og det er første gang han er på tur med os.) Lidt efter ankommer Jesper på sin
sorte Bonneville 2004, Ib på den sorte Daytona 955 fra 2003, og Lars på den
mørkblå Sprint RS fra 2001. Sammen med mig på den blå Speed Triple 2001 så er
vi 24 deltagere. Ups, jeg tæller til 25 cykler på pladsen. Men jeg kan ikke
finde ud af hvem det er jeg mangler at notere. (Send mig en email.)
Uha, tænker jeg. Erfaring siger at det er svært at holde pænt sammen allerede når
vi er 15 cykler, der kører. Med dagens rekord på 25 cykler, så kan det kun gå galt
tænker jeg stille. Heldigvis har vi været lidt forudseende og købt noget moderne
teknologi til forsvar mod denne situation. Vi har anskaffet com-radioer med høresæt
til hjælme. Det skal gøre det nemmere for os at holde gruppen sammen. Normalt får
Mogens ansvar for føringen, John for bagtroppen og jeg frit løbende problem-runner.
Men med com-radioer så skulle det blive nemmere håber vi.
Som med al ny teknologi så virker det aldrig perfekt første gang, lige som det skulle
vise sig her. Mit og Johns høresæt er allerede monteret i hjælmene, men Mogens har
en open-face hjælm så vi havde skaffet en høresnegl med mikrofon. Den viste sig ikke
at være så nem at montere eller bruge. Selv hade jeg glemt kablet til sende knappen
så jeg kunne ikke snakke, men kun høre de andre.
Tid til afgang og jeg anviser plads til deltagerne. Taktikken er at de langsomste
cykler skal op foran i gruppen. Det bliver nemmere for den førende cykel at chekce
så han ikke kører for hurtigt og splitter gruppen. Samtidig undgår cyklerne foran i
gruppen den værste "gummibånd effekt" der altid forekommer ved gruppekørsel.
Jeg placerer de gamle kendinge med sportscykler i bagtroppen og mener at de bedre
kan tåle gummibånds effekten.
OK, alle kommer ud fra tanken. Ups, jeg må skynde mig og midt i det hele tilslutter
jeg mit radiokabel forkert, så nu kan jeg værken høre eller snakke med John og Mogens.
Lidt senere, ved første stop, fandt jeg ud af at Mogens radio var hoppet over til en
anden kanal så ingen af os kunne faktisk kommunikere med de andre. Vi kommer i hvert
fald godt af sted, og det går fint i starten. Men da vi kommer lidt ud af byen så
viser sig gummibånds effekten sig i fuld styrke. Gruppen trækker ud og splittes til
slut i to dele. Jeg prøver køre lidt imellem og skabe forbindelse. Men ved et kryds
i en by så går det galt og bagtroppen kører lige ud, hvor stifinderen med hovedgruppen
er drejet til højre. Nå, så kan jeg lige så gerne tage pause og ordne mit høresæt så
jeg kan høre hvad de andre siger. Intet signal, så jeg er udenfor radio rækkevidde.
Jeg vender og prøver fange nogle af de sidste der kørte en anden vej. Jeg lykkes
samle 5-6 cykler og kører videre mod Frederikssund. Håber Mogens er smart nok til
at holde ind ved broen. Det viser sig at være rigtigt og det lykkedes at samle os
der. Jeg tæller cykler og ser at vi har tabt to stykker. Skidt. Men det kunne have
været meget værre. (Og det bliver det næste gang.)
Her holder vi pause, og mange deltagere bruger det som en spisepause og checker
hvad bro grillen kan tilbyde. Vi sidder og spiser, hygge snakker og går rundt
og sparker dæk. Solen begynder at stå lavt på himmelen og giver et varmt og
gyldent lys over landskabet. Flot, meget flot. Men vi skal videre på turens
anden etape til Roskilde havn. Efter lidt taktik snak med Mogens og check på
at vi kan høre John fra bagtroppen så kører vi ud fra parkeringen og over broen
til den anden side.
Vi kører godt samlet og alt virker en del bedre nu. Alle 23 cykler kan ses.
Når jeg slapper af så nyder jeg synet af over tyve cykler foran mig på vejen.
Det er næsten som en bakketur, vi fylder ret meget på vejen. Johns information
i radioen hjælper og der er så meget ro i kørslen at jeg begynder finde nogle
steder til at fange lidt billeder af dagens tur.
(Klik her for video. Pas på størrelse 6,3 MB)
(Klik her for video. Pas på størrelse 8,7 MB)
Her ude på de dejlige snoede veje og i dagens sidste gyldne lys møder vi nogle
andre motorcykler, der nyder en af sommerens sidste dage. En blå/hvid Suzuki
Hayabusa vender om og tilslutter sig kolonnen og kører med til Roskilde havn.
Her får vi hilst og han heder Bent. Så er det rigtig pitstop med vand, kaffe og
øl og forskelligt at spise. Grillen er åben, solen på vej ned, og humøret højt
blandt triumph-rotterne. Vi hygger os, griner og snakker.
Turens tredje og sidste etape går tilbage til tanken i Ballerup hvor vi startede.
Nogle deltagere, som bor i den anden retning siger tak for i dag. Vi takker for
selskabet og vinker farvel og på gensyn.
Solen er helt nede og den sidste etape foregår helt i mørke. Flot syn med en
masse mc-lys, der lyser de mørke landeveje foran mig op. Et sted ved en lille
by ligger der et gul plasticrør fra et byggeri. Fatma standser og rydder op og
så kører vi videre. Efter en flot nat tur så kommer vi til sidst frem til tanken
i Balleruo. Et par stykker vinker farvel direkte uden at køre ind på selve tanken.
Vi er nu 15 cykler der er parkerede på tanken der er turens officielle afslutning.
Vi har kørt 108 kilometer og klokken er halv ni. Vi har hygget i 3,5 timer.
Det var en god tur.
Vi køber kaffe for at varme os, men nogle af gutterne synes vi skal ned til den
lokale kro og tage en enkelt bajer. Efter lidt hyggesnak så tager fem stykker
direkte hjemad, mens ti cykler tager ned til den lokale kro. Her får vi en enkelt
bajer og lidt mere ævle bævle. Ikke så tosset endda. Jeg siger noget om lidt
spisning. Jan og Steen bider på og pludselig står der foran mig på bordet en
rigtig lækker pasta carbonare fra den italienske ristorante lige ved siden. Super.
Efter masser af hygge og en enkelt øl så er det tid til afgang. Mange er rigtig
tilfredse men også trætte, der er mere end en enkelt der bare skal hjem og smide
bagenden i sofaen, benene på bordet, og slappe helt af.
Tak for turen og selskabet til alle 25 deltagere. Også til de to vi tabte.
Vi skal gøre det bedre næste gang.
Vi ses,
Rosklide Fjord raid 23.09.2005.
Det er helt utrolig hvor heldige vi er med vejret til vores ture. Denne fredag
sidst i september er det rigtig "indian summer" hvor solen varmer lunt og
temperaturen sniger sig op på de 20 grader. Vi får en rigtig god tur i bedste
triumph-kbh tradition, men den skal dog starte med lidt problemer.
1), 2) og 3) Pause ved bron i Frederikssund.
1), 2) og 3) Der er en grill på parkeringen.
Kristoffer
