En lille raid til Damptromleklubbens stumpemarked 02.10.2005.


Så skulle vi på en søndagstur til Damptromleklubbens stumpemarked, der i år blev afholdt i Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk. Dagen før, om lørdagen, da væltede regnen ned hele dagen. Men som så mange gange før, på vores ture, så var der blå himmel og sol da vi skulle ud at køre.

Jeg mødtes med John nogle timer før for at checke com-radioerne. Da vi var tilfredse, tog vi ud til mødestedet, Shelltanken ved Hold An Vej i Ballerup. Vi var der over en halv time før tid og derved de første der ankom. Tid til at tanke, kaffe og snegl, plus organisere notat-papir. Den næste der ankom var Mogens stifinder på sin grønne Tiger 100 ss fra 1965. Derefter kom Bjørn på sin orange Thunderbird Sport fra 2003 og Poul på sin Trophy 1200 fra 1995. Så kom Søren på en rød Honda CB360T fra 1975. Søren har kørt med os siden 2003, men har haft dårlig tid i år. Men han skulle med i dag. Næste mand der kom var Peter på den blå Tiger 100 fra 1963, efterfulgt af Per på den mørkegrønne Sprint RS fra 2004, og Jesper på den sorte Bonneville 2004.

Lidt over kl 11 så var vi 9 cykler der startede på turen. Det var nogle småveje forbi Ganløse og Slangerup mod Frederikssund.

Klik for video. (5,6 MB)

Ved Frederikssundsbroen samlede vi en ny deltager op. Det var Kim der bor i nærheden af Sommerland Sjælland. Kim kører på en mørkeblå Thunderbird 650cc fra 1959. Herfra kørte vi videre sydpå forbi Gerlev, Skuldelev og Sønderby ud til Skibby. Videre forbi Gershøj og Sæby ned til Lundby og så drejede vi vestpå til Munkholm broen og Tjebberup til Nyvang.


1) Kim, Thunderbird 1959       2) Jesper, Bonneville 2004           3) Bjørn, Thunderbird Sport 2003

Klik for video. (5,6 MB)

Klik for video. (2,6 MB)

Klik for video. (3,5 MB)

Vi ankom til stumpemarkedet ved halv et tiden. Per skulle besøge familie og kørte videre. Vi andre aftalte at halvanden times kiggeri skulle være nok og aftalte at mødes på parkeringspladsen et kvarter over to til næste punkt på dagsordenen. Men først skulle vi kigge lidt. Her var der alt muligt gammelt ragelse og nogle flotte gamle ting. Dødsdromen var her også i dag, og dem der ikke havde set den før, tog chancen.


1), 2) og 3) Stumpemarked


1) John prøver 50 ccm racer


1) Triumph rotter                   2) Peter siger tak for idag           3) Afgang

Efter lidt kiggeri var det tid til afgang igen. Peter meddelte at han skulle videre til en kammerat i nærheden. Vi vinkede farvel og tog videre på en ganske kort tur til Finn og Lene der bor lige i nærheden. De hade inviteret til kaffe og kage. Der var tilmed lagkage. To slags. Plus to slags tørkager. Der var glade smil og masser hyggesnak, hvor vi sat udendørs og nød solen og det lune vejr. Dagens tur var næsten mere pauser og hygge end ren motorcykelkørsel.


1) John, Bjørn, Kristoffer, Kim, Søren   2) Kim, Jesper, Mogens, Finn, Lene, John, Bjørn   3) Gæt selv...


1), 2) og 3) Foran Finn og Lenes hus

Efter et godt traktement så var de tid til at stige op på cyklerne igen. Vi skulle passe på at ikke falde i søvn efter alle kagerne. Finn og Lene skulle med på deres Bonneville T100 2004. Søren skulle videre hjemad. Så vi var 7 cykler der skulle videre på den næste etape. Vi tog småvejene forbi Vipperød, Maglesø, Tølløse, Kirke Hvalsø, Lejre og Kornerup. Boserup Skov til Roskilde havn for en lille pause.

Klik for video. (3,4 MB)

Klik for video. (2,4 MB)

Klik for video. (3,3 MB)

Pausen brugtes til lidt hyggesnak. Ingen havde rigtig brug for kiosken på havnen efter alle de kager vi hade fået hos Finn og Lene. Efter en kort pause, så var det tid til dagens sidste etape tilbage til tanken i Ballerup.

Et kig på triptælleren viste at vi hade kørt 161 km og brugt over 6 timer på en rigtig god dag med masser af hygge og noget motorcykelkørsel.


1) Jesper, Bjørn, John, Poul, Finn, Mogens   2) John, Bjørn, Poul, Mogens, Kristoffer   3) Planlægning...


Tak for i dag, og vi ses fredag til årets sidste tur i kalenderen,
Kristoffer



Kort over turen... (hvis du klikker på kortet så får du en større version)