|
Så skulle vi i biffen for at se "Mission Impossible 3". Vi skulle gerne bruge vores
28 fribilletter. Sidste dag, den går i Imperial er den 18/5, men det går ikke for da
har vi en torsdagstur. Derfor blev det tirsdag den 16/5.
Informationen blev lagt på klubbens "nyheder" og "kalender" den 10/5, kun med 6 dages
varsel. Nu blev det interessant at se, hvem der checker klubbens hjemmeside mindst en
gang om ugen, og hvor mange der ville dukke op.
Klokken halv seks kom jeg ind i biografen og der var allerede Mogens, Erik, Lotte og
et par til. Jeg fik byttet fribilletterne til pladsbilletter og vi afventede flere
deltagere. Lidt cola, øl og hyggesnak gjorde ventetiden kortere. Et kvarter over seks
var vi 14 stykker, og vi begyndte at finde vores pladser.
Selve filmen, MI-3, er der ikke meget at sige om. Den er i det store hele en kopi af
den sidste film, ingen overraskelser. Alt foregår i standard Hollywood tju-bang stil
med masser af eksplosioner, skyderier og lignende.
Var der en Triumph i filmen? Ja, en smule. Helten tager sin Bonneville Scrambler
(malet i grå farve) ud til et fly han skal nå. Det er det hele. Efter filmen sagde vi
farvel og håbede at vejrguderne ville være os nådige torsdag aften til vores klubtur.
Mon ikke de plejer tilpasse sig vores kalender i de fleste tilfælde?
Men, men, men... vi skal også have brugt de sidste billetter.
Derfor: Var du tilmeldt, og deltog du i Triumph turen gennem Imperial og ved og Palads
biograferne den 5/5, så kommer du bare ind til Triumph Copenhagen og henter en biograf
fribillet hos Hans-Jørgen. Jeg lægger de sidste 14 fribilletter hos HJ og i kan bare
afhente jeres billet. I kan selvfølgelig bruge fribilletten til en valgfri film i en
valgfri Nordisk Film biograf.
vi ses,
|