Stubbekøbing MC-museum 27.5.2006.


Så var det tid til den årlige tur til Stubbekøbing MC-museum. Det er en heldags tur, og vi mødes hos Triumph Copenhagen kl 9 til lidt kaffe og morgenbrød. Vejret var længe usikkert. Det havde regnet af og til i over en uge og det truede med skyer og byger. Efter lidt kig på radarbilleder og vindretninger så besluttedes det at det nok skulle gå. Vejrguderne plejer ofte at være os nådige, og det viste sig at vi var meget heldige. Dagen efter, søndag, sidder jeg hjemme og editerer billeder mens regnen vælter ned udenfor. En rigtig regndags hygge foran computeren. Og så tænker jeg at vi var utrolig heldige at få en tør dag på vores rute når det ellers regner hist og pist.

Tilbage til lørdag morgen. Inde i Triumph Copenhagen klokken 9 ser jeg Karl og Hans-Jørgen, der har lavet kaffe og morgenbrød. De skal køre på en sølv Rocket III og en gul Daytona 675 som Hans-Jørgen er ved at køre til. Den skal fungere som democykel i butikken. Endvidere er der Emil på en sort Thruxton 2005, og Kian der også kører sort Thruxton 2005. Kian har den tidsvarende halvhjelm med øjne foran. Derefter har vi Hans på en sort/rød specialmalet Bonneville 2004 og han har taget med sin datter Karina med, der kører på sin egen blå Suzuki GS500E. Velkommen Karina, det er altid hyggeligt med nye deltagere.


1), 2) & 3) Morgen foran Triumph Copenhagen.

Så har vi Carsten på den sort/røde Speedmaster 2005, Ramon på den sølv/grønne Bonneville 2001, Poul på den grønne Trophy 1200 fra 1995, Daniel på en sort Bonneville 2005, Preben på den customiserede Thruxton 2006. Preben har nu også lært sin Thruxton at spille rock & roll. Det skal høres.


1) & 2) Prebens rock & roll Thruxton.


Video: Prebens cykel med indbygget musikspiller! (klik på play)


Så har vi Jørgen på den sorte Rocket III 2006 med touring vindue og tasker, Ib på den sorte Daytona 955 fra 2003 og Bente på sin sorte Sprint RS fra 2004. Til sidste er det mig på en lånt Speed Four. Jeg lover, jeg skal nok samle min egen gadecykel før sommeren er forbi. Men... vi mangler nogle kendinge. Nummer to og tre i klubben Mogens Stifinder og John S3 mangler. Mogens har familielørdag og John er på arbejde. Så de er undskyldt.

Vi er blevet 15 cykler der skal på tur. Det er familiehelligdag, der er regntrusler og det er en heldagstur fra klokken 9 til klokken 21. Trods det har vi 15 cykler klar til afgang. Dejligt. Faktisk blev vi en mere. Bjørn der kører en orange Thunderbird Sport fra 2003 har lidt arbejde om morgenen, men får tidligt fri og fanger os ved Greve Strand på vej sydpå. Så vi bliver 16 deltagere i dag.

Klokken 10 så er vi færdige med kaffe og morgenbrød og så er der afgang sydpå til Køge. Det første stykke fra Triumph Copenhagen via Nordre Fasanvej og forbi Zoologisk Have ned til Avedøre er ren bykørsel med masser af lyskryds. Det er sin sag at holde gruppen samlet. Nogle gange efter forskellige kryds kørte vi ind til siden for at afvente og samle gruppen igen.


1) Nordre Fasanvej.

Efter Avedøre så kom vi til Brøndby Strand og Gammel Køge Landevej. Det er nok en af de mest kedelige transportstrækninger. Det er en bred fin vej hele vejen ned til Køge, men fuld af kryds og rundkørsler og begrænset til 50 km/h det meste af vejen.


1) Gammel Køge Landevej.          2) Køge Ringvej.    

Vi kom endelig ned til Køge, og skulle dreje fra Ringvejen til venstre ind på Søndre Viaduktvej, forbi Vallø Camping og gennem skoven. Her startede dagens tur, da vi drejede ind på dagens første Marguerite vej. Det er til højre mod Herfølge og direkte ind til venstre gennem alléen mod Vallø Slot. Over brostenene og videre på Marguerite ruten forbi Himlingøje og Hårlev ud til hovedvejen.

Lidt sydpå, på hovedvej 209, og ved Karise drejer vi til venstre ind på den næste Marguerite vej. Her tager vi en tissepause for de børn der ikke har tisset af ved turens start. Så er det videre på de lækre småveje til Frøslev og Højerup, for at køre ned langs kysten til fiskebyen Rødvig. Her standser vi for en frokostpause. Klokken er 12, og vi har kørt i to timer. Numserne har brug for hvile og sulten kræver lidt.

Vi får fisk og fritter, burgere og sandwiches. Cola og til og med cola light. Til slut er alle tilfredse og der er tid til tobak og hyggesnak.


1) Hans og Karina.      2) Jørgen, Carsten, Karl, Emil, Kristoffer, David.     3) Bjørn, Ramon, David,...


1) David, Kian, Karl, HJ.           2) Ramon, Carsten, Karina.      3) Bente, Ib, Bjørn.


1) Rødvig havnegrill.                       2) Carsten, Emil, Hans, Karina.      3) David, Bjørn, Bente, Ib....


1) Cykler foran havnegrillen.


Video: Vi kører ud fra Rødvig. (klik på play)


Efter en times frokostpause, så er vi klar igen klokken 13 for at tage næste bid af turen. Først siger vi farvel og tak for i dag til Ramon der skal hjem. Hans kone skal på arbejde klokken 15 og Ramon skal passe børn. Godt at han fik lidt af turen. Vi andre, nu kun 15 cykler, kører videre på skiftende små landeveje og skovveje forbi Vemmetofte Kloster og Fakse Ladeplads til Vindbyholt hvor vi kommer ind på vej 209 og kører langs Præstø Fjord. Meget smukt.

Syd for Præstø tager vi vej 265 mod Kalvehave og broen over til Møn. Her synes jeg vi nok kan klare en lille skøn omvej så vi kører østpå til Stege.


1) Stege.


Video: En dejlig sving. (klik på play)


Efter Stege drejer til højre efter golfbanen, ind på nogle rigtig smukke veje. De er lige som de var taget direkte fra et H C Andersen eventyr. Ved Store Damme tager vi en sidste lille tur forbi Fanefjord Kirke, og så er det over dæmningen til Bogø og ned til færgelejet.


1) & 2) Dæmning mellem Bogø og Møn.

De fleste deltagere siger de er ved at køre tør for benzin, jeg siger at der er en tank 3 minutter fra færgen lige ved MC-museet. Så kan vi slappe af og nyde sejlturen over til Stubbekøbing. Vi er 15 cykler og får købt tre 10-tur kort til MC og kører. Det bliver 80 kr. per mand for t/r.


1) Færgelejet.

Vi kører af færgen og det er kun 3-4 kilometer til rejsens mål, MC-museet. Klokken er 15 og vi har kørt 185 km regnet fra Triumph Copenhagen. Deltagerne kan hvile, tanke, strække ud, og kigge på gamle motorcykler.


1) & 2) Tankning.


1) Foran MC-museet.                                2) Ib og Bente.


1), Emil, Bjørn, Carsten.           2) Hans-Jørgen.                     3) Daniel, Karl, Preben.


1), Bjørn og Poul.                   2) Hans, Emil, Kian, Karina.      3) Bjørn, Hans, Karina.


1) På trappen foran museet.     2) Klar til afgang igen.

Pausen er normeret af turlederen til 1 time, og klokken 16 så er vi klar og tager ned til havnen hvor vi venter på færge tilbage til Bogø.

Her siger vi farvel og tak for i dag til fire deltagere som skal hjem til familieaktiviterer om aftenen. Karl, Hans-Jørgen, David og Preben drejer til venstre ud til motorvejen nordpå.

Vi andre, 11 cykler, fortsætter turen. Vi tager tilbage til Møn og over broen til Kalvehave, hvor vi drejer til venstre i rundkørslen og ud til Stensved hvor vi drejer til højre ind på en ny Margeurite-vej nordpå. Vi kommer forbi Tolstrup, Mern og Allerslev før vi kommer tilbage til hovedvejen ved Præstø. Så tager vi igen den skønne vej lige ved Præstø Fjord og fortsætter på vej 209 forbi Fakse og op til Køge. Et par gange så virker det som det drypper lidt regn, eller er det indbildning? Så vi har været meget heldige hele vejen.


Video: Et lige stykke vej. (klik på play)


I Køge tager vi til Elverhøj Ristorante, der er en meget velbesøgt og rimelig italiensk restaurant. Klokken er 18 og vi har kørt 2 timer og 95 km. restauranten er selvfølgelig fuld indendøre, men vi får stillet et bord op udendørs. Det er ikke varmt men vi har tøj nok til at sidde udendørs. Først ser det skyet og gråt ud, men det lysner og solen kigger frem et par gange mens vi spiser. Vi har bestilt oksefilet, entrecote, pasta, og pizza. Alle mener at det er rigtig godt og meget bedre end prisen. Selv var jeg helt optaget og glemte at tage nogle billeder fra spisningen.

Klokken 19 er vi færdige og der er fri kørsel hjemad. Mange vælger motorvejen tilbage til København. For de fleste slutter dagen omkring klokken 19 eller 20 og efter 350 km på cyklen. Der er mere end, en enkelt deltager som ser lidt træt ud og bare skal slappe af i sofaen derhjemme. Jeg kan se at omkring klokken 20 så begynder det at regne en smule i København. Så jeg sender et stor tak til vejrguderne, at de gav os tørvejr på vores klubtur.

Tak for en god dag og masser af hygge. Vi ses.
Kristoffer




Forneden kort over turen: