|
I løbet ugen kom Mogens ind til Triumph Copenhagen for at finde den rigtige størrelse.
Mogens er med næsten hver gang, han har designet måske halvdelen af vores ture, så vi
syntes at han har fortjent en sponsoreret jakke. Nu har han den rigtige jakke, så
førerhunden kan ses nemmere af dem der kører bagved på vores ture.
På tanken kan jeg også se John, klubbens nummer 3, talt i den orden de kom med i klubben.
John kører på sin vel pudsede grønne Speed Triple 1998. Alle andre deltagere regner jeg
som nummer 4. Af dem har vi mange. Her er de som deltog denne dag. Jeg ser Steen på en
mørkerød Bonneville -68, og Ole på en rød/hvid TR6R -69. Så har vi Per på den hvid/orange
Bonneville T100 -06, og så er der to nye deltagere. Det er Bruno med kone Heidi på hver
sin Speedmaster. Bruno på den sort/gule og Heidi på den helsorte, begge fra 2005.
Velkommen Bruno og Heidi!
Så har vi nogle gamle kendinge som Bjørn på den orange Thuunderbird Sport -03,
og Poul på den mørkgrønne Trophy 1200 -95. Her er også Jannik med sin røde Tiger 100 -68.
Jannik kører på den gamle klassiske cykel i dagens anledning, ellers plejer han komme
på sin nye cykel.
Så har vi flere nye deltagere. Peter kommer med hele familien. Peter selv på en
Bonneville Black -06 med Georg bagpå. Og så er der Peters kone Trille på en Suzuki
Savage -91. Velkommen til Peter, Trille og Georg!!! Men vi har flere nye. Her er Ole
som deltager første gang på sin sorte Thruxton -06 og Henning på sin utrolig vel pudsede
grønne Thunderbird -98. Velkommen Ole og Henning!!!
Så er der også nogle gamle kendinge. Vi har Steen på sin Bonneville Jubilee 2002. Og
festen afsluttes med Hans-Jørgen der kører Triumph Copenhagens democykel Daytona 675 til,
og Karl på den sølvfarvede Rocket III. Og til sidst mig selv på en lånt Speed Four.
I dag prøver jeg at tape et videokamera bag på cyklen for at se om det bliver til noget
der kan bruges. Der er små klip her i rapporten, men selve filmen blev lidt stor så
deltagerne kan afhente en kopi hos Hans-Jørgen. (Hvis han kan finde ud af at lave en
kopi.)
Video: Græsted-1 (Størelse 3,3 MB)
Lidt over klokken 10 så tager vi af sted. Først en kort tur op af Isterødvejen, hvor vi
drejer til venster i rundkørslen. Lige efter rundkørslen drejer vi til højre ind på en
lille vej der går gennem skoven ud til Kongevejen. Her tager vi den første vej til
venstre (Kirkeltevej) og kører gennem Ny Hammersholt til Hillerød. Her tager vi ud til
Isterødvejen igen, som vi dog drejer af umiddelbart ind på vej <267> nordpå mod Græsted.
Under vejs kører vi ind på nogle småveje før vi ender ved målet, selve Veterantræffet.
Vel fremme valgte nogle at parkere sine nyere cykler udenfor, mens nogle flotte gamle og
nyere Triumph kørte ind på selve udstillingspladsen. Her var det tid til at finde lidt
frokost. Og her manglede man ikke noget. Forskellige hjemmelavede pølser og bøffer blev
tilbudt mange steder, og kolde drikkevarer manglede heller ikke.
John og jeg ville videre til Falkenberg for at træne til ERF, så vi skulle køre tilbage
ret hurtigt for at pakke racer cyklen og køre til færgerne i Helsingborg. Karl og HJ var
færdigpakkede og kunne nyde veterantræffet et par timer mere. Der var fri hygge for alle
klubdeltagere, og der var meget at kigge på. Blandt gamle dampmaskiner, biler og
motorcykler var der også opvisning med klassisk motocross med overvejende engelske
maskiner. Kameraet blev givet til Mogens, for at han kunne tage nogle billeder.
Tak til alle deltagere. Vi ses på næste tur.
|