|
Jeg tager min Speed Triple til dagens tur. Den er endelig blevet færdig, og det er dejligt
at køre med sin egen cykel igen. På mødestedet venter allerede nogle deltagere.
Jeg starter med at hilse på et par nye deltagere. Det er Andre på en sort Thruxton 2005
og Hanne på en orange Sprint RS 2003. Meget velkomne!! Så har vi Mogens der har opfundet
dagens tur. Han kører på sin grønne Tiger 100 ss fra 1965. Her står også Hans med sin
sort-røde Bonneville 2004, Finn med sin blå Bonneville T100 fra 2004 (hans kone Lene
vil fange os på Munkholmbroen), Poul på den mørkegrønne Trophy 1200 fra 1995, Kai på
den sølv America 2006, og Bjørn på den orange Thunderbird Sport 2003.
Så har vi igen to nye deltagere, Rikke på en rød Bonneville 2004 og Hans på en blå
BMW K100 1985 med slidt sadel. Rikke og Hans plejer komme til vinterfilmaftener,
men det er første gang de har fri samtidig med en af vores ture. Velkommen til jer!!
Så har vi Per på en hvid/orange Bonneville T100 2005, Peter på en rød Speedmaster 2004,
og mig selv på den sort/gule Speed Triple 2001. Vi er 14 cykler der tager af sted på
turen lidt over klokken 10 søndag formiddag.
Første etape går via småveje til Roskilde og videre til Munkholmbroen. På vejen efter
Roskilde fanges vi af Kim fra nordøstsjælland der kommer på sin blå Thunderbird 1959.
Kim har efterhånden specialiseret sig i at at fange os et sted på vejen på vores ture.
Så er vi en mere.
Video: Et sted før Roskilde. (størrelse: 16 MB)
Video: Lidt efter Roskilde. (størrelse: 13 MB)
Ved Munkholmbroen standser vi ved grillen. Her venter Finns kone Lene. Vi får alle sammen
noget vi trænger til. Nogle får pølser og lignende for at supplere morgenmaden, mens andre
nøjes med vand eller is. Jeg har fået et ring på mobilen. Frank, Keld og en af deres venner
er på vej for at tilslutte sig turen. Vi nyder vores forplejning mens vi venter. Så kommer
de ind på parkeringspladsen. Frank på sin sølv Daytona 955 fra år 2000, Keld på sin blå
Thruxton 2006 og Asger på en Suzuki Intruder 1400 fra 1993. Han siger den er original.
Men jeg synes at i hvert fald hans baglygte er ekstraudstyr. Asger har sin datter Sasja
med. Velkommen til jer!!
Nu er vi 17 cykler og vi starter på dagens anden etape, op til Lammefjorden og videre
forbi Fårevejle. Et sted på vejen så skal Mogens supplere sin store GPS i A4-format med
lidt råd fra nogle lokale indfødte. Efter lidt råd så kører vi videre igen.
Video: Vi drejer i et lyskryds. (størrelse: 8 MB)
Mange dejlige småveje, og ud langs stranden ved vestsjælland.
Så kommer vi til Havnsø. Her holder vi frokostpause. Klokken er 13 og vi er lidt sultne.
Så vi underøger om strandhotellet kan byde på noget rimeligt. Det kan de så vi sidder
ned. Vi får drillet tjeneren, men vi får også bestillet drikkevarer og mad. Det er
varmt så det er dejligt med kolde drikke. De der tordenbyger der var lovet kan vi
ikke se nogle steder, og det klager vi ikke over.
Maden kommer på bordene og vi nyder det i fulde drag denne varme søndag.
Efter en god og lang frokostpause så skal vi videre på turens tredje etape. Jeg får
monteret videokameraet bagpå cyklen med noget gaffatape. Måske kan vi fange nogle
gode billeder i farten.
Dagens tredje etape går sydpå til Tissø. Under vejs standser vi ved en tank hvis
nogen sku mangle lidt benzin.
Og så tager vi videre. Ved Tissø drejer vi østpå, mod Mørkøv og Ugerløse. Småvejene er
ikke altid helt jævne. Kim har kørt over mange vejhuller og fået slået luften ud af
dækkene så han må ind på en tank og fylde luft på. Videre på småveje mod Roskilde.
Men der er langt til Roskilde, og vi har set et lille cafe ved en mini-sø (Magelsø)
på en af de andre ture. Her standser vi igen og slapper lidt af, sveder i solen,
køler os med sodavand og is. Dejligt.
Ok, så skal vi videre på dagens fjerde etape. Efter flere småveje så nærmer vi os
Roskilde igen.
Video: En dejlig sving i en lile skov. (størrelse: 16 MB)
Vi er allerede lidt sultne og mangler noget væske. Så det får vi ordnet på havnen
i Roskilde. Vi har nu kørt over 200 km med nogle gode pauser og klokken er halv seks.
Nogle deltagere har drejet fra lige før Roskilde. De har enten aftaler eller også skal
de hjem i en anden retning. Vi er 10 cykler tilbage på havnen og får os lidt forplejning
og hyggesnak.
Tre af os vælger at køre direkte hjemad efter pausen, så vi er kun 7 cykler tilbage der
starter på dagens femte og sidste etape fra Roskilde tilbage til tanken i Ballerup.
Turen slutter samme sted som den startede. Klokken er snart 19 og vi har kørt 230 km med
masser af pauser og hygge. Det var en dejlig tur.
Tak for denne gang og vi ses næste gang,
|