Syd-Vest raid 7.9.2006.


Igen så var vi heldige med vejret. Det havde regnet i en uge og vejrudsigten så lidt grå ud. Opkaring til weekenden, men hvad med torsdag. Lidt is i maven og afvente vejrudsigten dagen før. De sige opklaring om eftermiddagen, men mulighed for byger. Ikke helt godt, men jeg satser på vores held og bygerne kan bare komme af vejen, hvor vi skal køre.

Møder på tanken og der er allerede et par deltagere. Efterhånd så dukker der flere og flere deltagere op. Vi har Mogens på sin grønne Tiger 100ss -65, Steen og Mona på deres mørkerøde Bonneville -68, Carsten på en sølv Rocket III -05 og Hans-Jørgen på en gul Daytona 675 -06.

Så har vi hele 7 nye deltagere i dag: Kjeld på en rød/sølv America -06 som han har fået i mandags, Michael på en hjemmelavet blå cykel, en Trophy -69 motor i et AJS stel fra -61. Så har vi Niels på en hvid/orange Bonneville T100 -06 og Jørgen på en sort Speedmaster -05, som han har fået et par uger før. Endvidere tre venner til vores Triumphdeltager, men på andre cykler: Rene på en sort Honda Gold Wing -81, Steen-Erik på en rød Honda CX500 -82 og Torbjørn på en sølv Yamaha Faser600 -02. Velkommen til alle 7 nye deltagere!!!

Endvidere har vi nogle gamle gengangere, Niels-Henrik på en sort Speed Triple -04, Niss på en orange Speed Four -04, Jørgen på en sort Rocket III -06, Finn på en blå/hvide Bonneville T100 -04, og så har vi road racing teamets pit-chef som kommer på sin nyrenoverede blå Honda CB550 -77. Søren erkender, at der var mere at renovere end først antaget og han har skiftet alt i gummidimser og alt i motoren som stempler og lignede. Derfor er hans MC-sæson startet lidt sent i år. Men nu er han med igen.

Så drejer en sort Daytona 955i -03 ind på tanken. Det er Ib. Nu kommer også Per på sin grønne Sprint RS -04, Peter på sin blå Sprint RS -04, Frank på sin sølv Daytona 955i -00, Jørgen på sin grønne Bonneville -04, Henrik på sin sorte Bonneville -04, Claus på en sort/blå Speedmaster -05, Allan på en grøn Norton Commado 850 -73, Hans "Luske" på sin sort/røde Bonneville -04, Dennis på sin sorte Rocket III -05, Kai på en sølv America -06, og til sidst mig selv på en Speed Triple.

Vi er blevet 28 motorcykler til dagens tur. Jeg har tidligere aftalt med Bo, der bor lidt nord for Roskilde at vi besøger ham i dag. Kaffe og kage er der lovet. Jeg ringer til Bo og siger at vi bliver mange i dag. Han er lidt urolig over plads indendørs. Jeg siger at jeg garanterer tørt vejr uden byger og at han godt kan stille stole ud i haven og hente flere fra noboerne. Og jeg truer med at tømme hans køleskab. Jeg kan næste høre Bo smile i telefonen og han siger at han skal gøre sit bedste.

Vi tager af sted fra tanken. Jeg placerer nogle af de nye eller langsomste cykler forrest i køen lige efter Mogens, så at det bliver nemmere for ham at tilpasse farten, og så kører vi sydpå. Ned til Høje Tåstrup, forbi Ikea og nogle fine veje ned til Havdrup.

Fra Havdrup drejer vi vestpå mod Viby og nordpå igen mod Lejre og Gevninge. Nogle rigtig fine veje før vi kommer til Roskilde. I dag kører vi forbi grillen på havnen og videre nordpå gennem Veddelev.

Video: Gennem Reerslev. (størrelse: 9 MB)

Video: Ved Kattinge. (størrelse: 6 MB)

Her et sted nord for Roskilde finder vi Bos hus og invaderer hans indkørsel foran huset.

Der bliver gensyns glæde, vi hilser og snakker. Nogle af os kender Bo og de andre får en chance for at møde og snakke med alle andre deltagere ude i haven. Bo har stillet nogle borde og stole frem med lidt hjælp fra naboen. Han har også været en tur hos købmanden efter lidt frisk brød, og der er forskellige lækkerier i form af rester fra Bos kobberbryllup i tirsdags. Rigtig dejligt det hele. Vi fik vist lidt mere end kaffe og kage.

Tiden går og det bliver mørkt, så vi bryder op til slut og skal tage den sidste del af turen på nogle rigtig gode småveje tilbage til Ballerup. Nogle deltagere bor i den anden retning eller har tarvl og kører hjem direkte. Lidt over halvdelen følger med på den sidste etappe. Det er rigtig fedt at køre i helt mørke på nogle småveje hvor man kun kan se en snor at baglysen foran sig. Man må håbe Mogens kan se vejen foran sig. Hvis han kører i grøften så kommer der 15 cykler bagved ham også ned i grøften.

Nu går det hele godt og efter en god tur er vi tilbage på tanken i Ballerup og turens slut. Vi står der bare og griner. Så god har dagen været. Det er næsten synd at køre hjem igen. Men alt har en ende og der kommer en ny dag.

Da jeg er hjemme og skal stille cyklen i garagen, så kommer der nogle dråber regn, og snart regner det regulært. Puha, de lovede regnbyger holdt sig pænt væk fra vores tur. Det var godt.

Tak for i dag, og vi ses næste gang,
Kristoffer




Lidt flere billeder fra dagen...


Forneden kort over turen: