|
Nå, men vi har flere i klubben der kender turen og Mogens kom til dagens
tur og tag standradopgaven som stifinder, og John lovede tage nogle billeder.
Søren og Kim hade meldt afbud grundet karburator og elektriske problemer.
Her er Mogens rapport:
Vel ankommet til tanken i Ballerup i god tid fik jeg mig en is, så jeg kunne
nyde det pragtfulde vejr mens jeg ventede på deltagerne til aftenens tur.
Den første der ankom var Peter på sin røde/sølv America -05, derefter kom
John på en hvid Street Triple 675 -08, det er John’s nye demo motorcykel.
Den næste der dukkede op var Jan på sin blå TT600 -02, så kom den anden Jan
med datteren Mette på sin grønne Speed Triple -04, Poul på en lilla/gul
Virago 750 -94. En ny deltager dukkede op det var Lars på rød Sprint ST -00,
meget velkommen Lars. Sidst var der mig selv på min grønne/sølv Tiger 100SS -65.
Da færgen fra Kulhuse til Sølager sejler den sidste tur kl. 19.00 tog vi allerede
af sted fra tanken kl. 17.40. Efter den dejlig tur på små, snoede veje over Værløse,
Ganløse, Slagslunde, Jørlunde og Frederikssund nåede vi frem til Kulhuse og færgen
før kl. 19.00. Vel om bord på færgen sejlede vi til Sølager, traditionen tro gav
skipper os en snurretur midtvejs.
Da vi kom til Sølager ventede Steen på sin blå Thruxton -06 på os. Fra Sølager
tog vi direkte til Hundested vor vi invaderede Marco’s Pizzeria, desværre havde
han ikke borde og stole ude, så vi måtte sidde indendørs.
Efter at have fået stillet den værste sult og tørst gik turen videre til Melby
og Asserbo, men jeg mente absolut at vi måtte en tage en afstikker til Kikhavn,
men vi endte i et par blinde vej, så vi måtte vende om. Nå turen gik videre til
Ramløse og ned langs Arresøens bred til Nejede, Alsønderup, Kagerup gennem Grib
Skov til vores slutpunkt, Q8 tanken i Hørsholm.
Efter lidt varm kaffe m. m. kørte vi hjem.
Turen havde varet ca. 3,5 time og vi havde kørt ca. 110 km.
mvh,
|
Forneden kort over turen: