|
Jeg kører ind på tanken og er nysgerrig på hvem der kommer idag.
Jeg er i god tid, og der er nogen der spørger om jeg har fået et nyt uhr.
Som svensker forstår jeg selvfølgelig ikke et dyt af den danske humor. :-)
Jeg kan se Mogens stifinder på sin nye sorte Triumph Bonneville -05,
Tom på den røde Triumph Legend -00, Poul på den grønne Triumph Trophy
1200 -95, Ib på den sorte Triumph Daytona 955 -04, Klaus på den hvide
Triumph Street Triple -08, Jan på den blå Triumph TT600 -02, Carsten
på en rød Yamaha XJ900 -83, Søren på en blå Honda CBX550 -84, Poul
på en lila Virago 750 -94, John på den grønne Speed Triple -98,
og mig selv på den sort/gule Speed Triple -01.
Efter lidt snak mellem gutterne så startede vi dagens tur. Fra Ballerup
til Værløse og videre nordpå småveje til Frederikssund.
Vi fik desværre ikke en GPS-log fra dagens tur, grundet en fej 40 (brugerfejl).
Men vi fik noget andet spændende, en lille video fra turen. Se her...
I Frederikssund tog vi broen over Roskilde Fjord og drejede nordpå
på vej til Kulhuse og færgen.
Færgeturen fra Kulhus til Sølager er altid en god pause. Fin kontrast
fra landevejen. Det er noget beroligende at stå på færgens dæk og kikke
ud over vandet. Færgens personale har altid et smil og intresse når vi
kommer med vores motorcykler.
I Lynæs Hundested standsede vi ved den lokale pizzeria for lidt optankning
af mad og drikke. Plus lidt motorcykel snak.
Efter lidt mad, drikke og snak så gik turen nordpå til kysten, videre
østpå til Asserbo og Ramløse, og sydpå langs Arresø østside. Her var det
både flot udsigt over det danske landskab, og mange fine snoede veje ned
til Hillerød. Herfra via Karlebo til Hørsholm og tankstationen lige
ved motorvejen.
Ved turens endestation på tanken ved Hillerød og Isterødvejen var der
stadig varm og dejlig aftentemperatur. Klokken hade nået at blive 21:15
og vi slappede af den næste time med mere motorcykel snak og god kaffe.
|