|
I højt solskins vejr ankom jeg til tankstationen ved Hørsholm. Jeg kører hen til
vores sædvanlige P-plads og opdagede at jeg var den første der var kommet, indtil
Søren dukkede op fra skyggerne og fortalte: at de (Søren og Tom), var kørt om på
den anden side af tankstationen, da der var skygge.
Hvem dukkede så op til dagens tur? Jo der var: Søren på en lyseblå Honda CB 550-77,
Tom på en rød Legend-00, Peter på en sølv America-06, Per på en orange/hvid Bonneville-06,
Ib på en sort Daytona 955-04, Jan på en blå TT60002,Carsten på en rød Yamaha XJ900-83,
Birgit og John på en rød/sølv Bonneville-01 og mig selv (Mogens) på en sort Bonneville-08.
Lidt efter kl. 18.30 starter vi så dagens tur, der går gennem skoven til Lillerød
og nord på gennem Ny Hammersholt (Lille Sverige), Hillerød, Kagerup, Græsted til
Gilleleje.
Da vi nåede til Gilleleje havn, var der på grund af weekendens Bakkefest, spærret
for kørsel til havnen, men det lykkedes at snige os ned til havnen, hvor vi parkerede.
Nu var det tid til en spise- og snakke pause.
Efter pausen kørte vi videre gennem Munkerup til Dronningmølle, hvor vi drejede
sydpå og kørte langs Esrum sø til Fredensborg. Jeg havde aftalt med Ib at han
overtog posten som stifinder, han førte os ad små veje til Grønholt og Karlebo.
Efter Karlebo overtog jeg igen rollen som stifinder. Vi kørte igennem Avderød og
videre til Kokkedal, Hørsholm og tilbage til tanken, hvorfra vi startede.
Efter kaffe, is m.m. og en snak om den dejlige tur, begav vi os hjemad.
|