|
Vejret var strålende til dagens tur til Kulhuse, der var flyttet til lørdag formiddag.
Hvem ville dukke op til dagens tur?
Jo der var Gert på en sort Tiger 800 -13, Steen på en grøn/beige Bonneville -05,
Ib på en sort Daytona 955 -04, Karl på en hvid/blå Norton Commando 750, Mads-Peter
på en grøn/sølv Bonneville -01, Jan på en blå TT600-02, Carsten på en rød/hvid
Yamaha XJ900 -83 og mig selv på en sort Bonneville -08.
Efter den del hyggesnak startede vi dagens tur, den gik over Værløse, Ganløse,
Slagslunde og Jørlunde op til Frederikssund hvor kørte over broen til Horns Herred.
Vi fortsatte til Jægerspris og Kulhuse hvor vi skulle med færgen til Sølager.
På havnen i Kulhuse mødte vi Jesper ( blå Sprint ST -09). Jesper har et sommerhus
i Kulhuse, så han var taget ned til havnen for at hilse på os.
Efter en kort færgetur ankom vi til Sølager, hvem sad og vinkede til os, jo det
gjorde Birgit og John. Birgit og John var taget i sommerhus i Liseleje og var
kommet for at hilse på os. Vi fortsatte til Hundested og tog ned på havnen for
at få noget at spise og drikke på ”Den blå Ansjos”, her stødte Birgit og John
til os også for at få lidt frokost.
Mens vi spiste vedtog vi at gøre dagens tur lidt længere, så i stedet for at
køre over Ramløse og ned langs Arresø, ville vi fortsætte til Rågeleje, Gilleleje,
Dronningmølle og Villingerød ned forbi Esrum sø og Fredensborg. I Fredensborg
kørte vi ad små veje gennem Grønholt, Karlebo Avderød til Kokkedal.
I Kokkedal drejede vi fra og kørte til Grønnegade og Q8 tanken, der var
turens endepunkt.
Efter endnu en del snakken og efter ca. 135 km på cyklerne
tog vi hjem hvert til sit. Det var en rigtig dejlig tur, tak for det og vi ses næste gang.
|