Syd-Vest-raid 17.09.2014


Dagens tur var først på ugen flyttet fra lørdag til søndag, men fredag eftermiddag loved DMI regn om søndagen og tør vejr om lørdagen, så jeg fik Kristoffer til at flytte turen tilbage til lørdag.

På grund af denne flytten frem og tilbage, var jeg spændt på om der i det hele taget kom nogle deltagere til dagens tur. Da jeg ankom til tanken i Ballerup var der allerede 2 deltagere, det var Jan på en matsort Rocket III -14 og Tom på en rød Legend -00, selv kørte jeg på min Bonneville Black -08. Mens vi ventede på at klokken skulle blive 10.00 ankom dagens 4. deltager, det var Poul på en mørkegrøn Trophy 1200 -93.

Efter at have sparket dæk et stykke tid begav vi os ud på dagens tur, der lå en let tåge over landskabet, men DMI havde lovet opklaring senere på dagen. Turen gik ad småveje til Ledøje, Risby og Taastrup. Efter Taastrup plejer vi at dreje af mod Torslunde, men vejmyndighederne har forsynet Torslundevejen med nogle forfærdelige skarpe bump. Så vi fortsatte frem til Kildebrønde hvor vi drejede af mod Stærkende.

Derefter fortsatte vi af den gamle rute til Tune og Snoldelev, da vi nåede til Snoldelev brød solen igennem skyerne. Efter Snoldelev fortsatte vi til Havdrup, Viby, Øm og Lejre.

I Lejre drejede vi af mod Kornerup og Boserup og kørte derefter ned til kiosken på Roskilde havn, her holdt vi en spisepause.

Efter pausen begav vi os ud på næste etape, vi kørte tilbage til Boserup og Kornerup, derefter tog vi den gamle hovedvej til Gevninge, efter Gevninge drejede vi nordpå op langs Roskilde fjord. Vi kom igennem Lyndby, Sæby og Gershøj efter Gershøj kørte vi ud til hovedvej 53 som vi fulgte til Skibby. I Skibby drejede vi af mod Selsø, Sønderby, Østerby og Skuldelev. Fra Skuldelev kørte vi gennem Tørslev og Gerlev til broen over Roskilde fjord, på den anden side af broen gjorde vi holdt ved grillbaren for en kop kaffe m.m.

Efter pausen kørte Poul direkte hjem, da han havde en aftale med hans barnebarn. Vi andre fortsatte ad små veje tilbage til Ballerup.

Vi kom igennem Sundbylille, Jørlunde, Slagslunde, Ganløse og Værløse. Vel ankommen til Ballerup fik vi os en sidste snak inden vi kørte hver til sit.

Tak for turen.
Mogens