Prøvekørning i Lund 12.04.2005.


Våres tvilling klub i Skåne hade blevet indbudt af deres lokale Triumph forhandler til prøvekørsel af 2005 nyhederne, nemlig de nye Speed Triple og Sprint ST. Prøvedagen var planlagt til en tirsdag midt i arbejdsugen. Men både mig og John var heldige at ku udnytte tilbudet og tage derover den pågældende tirsdag. Det var rigtig sjovt. Plus det var intressant at selv prøve de cykler al verdens motorcykelblade skriver om i disse dage. Så ku man selv chekke hvis journalisternes kommentarer passer med vores egne oplevelser.

Lad os starte med Speed Triple. Allerede når man sidder op på cyklen så er der mange ligheder og forskelle fra min gamle 2001 model. Den har samme stel, men den er sat en del højere op i bagsvingen. Derved læner cyklen lidt mere foran og gaffeln står mere opret. Samtidig har de monteret lysen og instrument lidt lavere, og det forstærker følelsen at man næsten sidder og læner sig selv ud over forenden af cyklen. Lidt ligesom når man sidder på en Buell XR12R hvis i har prøvet den. (Illustreret på næste billed af en stor svensker på en lille cykel.)

Det er lidt mærkeligt lige i starten men man vænner sig på bare et par minutter. Men hvad oplever hele tiden som et resultat af den mere forovenlænede cykel er at den er meget mere villig til at dreje. Man behøver slet ikke gøre noget for at dreje, det er nok at tenke på at dreje så gør den det. I starten virker cyklen lidt nervøs på grund af dette. For at afprøve eventuel nervøsitet så giver jeg den masser af gas och chekker stabiliteten. Nej, den er fin, den kører meget stabilt lige som den gamle. En afgørende test er hvordan den er hvis man bremser hårdt fra en god fart. Derfor prøver jeg at par gange med en ordentlig brems fra 140 km/h, og fra 160 km/h og fra 180 km/h. Her går den meget stabilt hver gang. Den kommer ned i fart voldsomt med kun to fingre på bremsegrebet, men alligevel helt stabilt uden nogen tendenser til at slingre ved disse hårde opbremsninger. Fremragende. Triumph har gjort det igen. Fantastisk chassis, hurtigere indstyring men alligevel med uændred stabilitet i høj fart og ved hårde indbremsninger. Det passer sku hvad journalisterne skriver om den nye Speed Triple.

OK, hvad så med motorn? Den har fået 95cc mere og er gået fra 955cc til 1050cc. Det er lavet med længere slaglængde og uændred cylinderdiameter. Det for at skaffe mere moment ikke mere heste. Ikke fordi den savnede moment. Allerede før så hade den mere moment end alle 1000cc konkurrenter og med et momentdiagram som tegnet med en linjal. Men den nye motor har den fået helt vildt meget moment fra ren tomgang og hele vejen op. Der er ingen huller i momentudviklingen. Den rykker bare helt vildt over det hele. Lige som alle journalisterne skriver. Det passer sku.

Jeg er rigtig forbavset over forskellen. Hade ikke forventet mig nogen virkelig forskel, men hvor den gamle motor er perfekt i hele omdrejningsområdet, så er den nye motor bare endnu bedre. Den er næsten for meget og for vild. Hvorfor? Fordi det ny indsprøjtningsystem er tuned til direkte respons. Bare man begynder at dreje på hånden en smule, så reagerer den med en gang og skubber cyklen fremad. Lige som en stor hånd tager fat i dig bagfra og skubber foran. Og det er lige meget i hvilket gear og i hvilke omdrejninger. Efter lidt kørsel mærker jeg at det faktisk er lige meget hvis jeg skifter gear eller ikke. Den går som en tossed på steroider både i lave, mellem og høje omdrejninger. Lige meget hvornår og hvordan, hvis du vrider lidt på hånden så har cyklen allerede flytted sig. Det kræver tilvænning, og en meget forsigtig håndled. Det er næsten for meget i starten. Utilsigtet ved mindste ufrivillige håndrørelse så reagerer cyklen og tager vildt meget fart, eller tager fart af. Hold da op for en direkte kontrol. Man tænker ikke på at kontrollere motorn, men man kontrollerer cyklen direkte på asfalten. Det er for vildt. Tilbage og aflever triplen til den næste der venter.

John afrapporterer sin oplevelse med den nya Speed Triple. Han siger at han prøvede at give den lidt gas, og den svarede med at direkte løfte forhjulet. Helt uden at planlægge. Kun et drej med håndledet og hjulet går i vejret. Samme resultat uanset hvor på omdrejningtælleren man starter i alle de tre første gear. Man skal altså passe på her.

Før prøveturen var jeg var lidt i tvivl om den nye Speed Triples fordele over den gamle. Men det her får mig til at starte tenke lidt. Hvor meget skal men lægge mellem, osv. Heldigvis har jeg ingen penge, så jeg smider tankerne ud og smiler stadig meget tilfreds efter en kontroltur med min gamle model. Og det er måske lieg så godt. Fordi jeg tror at det nok er meget meget let at simpelthen køre sig ihjæl på den mens man leger. Eller så begynder jeg bare at blive gammel. Men mon ikke om der om et år er nok men billige S3 stumper på forskeliige skrotter. Der skal nok være en del vildhjærnenr der køber den nye konge at nøgne streetfighters.

Vi går videre til den nye sports touring modellen Sprint ST. Ude på parkeringspladsen ser den stadig lige så flot ud som den gjorde på udstillingen i Bella. Det er en utrolig flot cykel. Billeder gør den ingen retvise. Der er nogle andre der prøvekører den før mig og mens jeg venter på min tur så snakker jeg med dem om deres oplevelse. De klager allesammen på at bakspejlene vibrerer så man ikke ser noget når man kommer forbi 160 km/h. Også her kan jeg kende hvad de professionelle journalister har skrevet om den nye Sprint ST. Men hvis det er det eneste de kan finde på at klave over, så må det vare en meget god cykel. Så er det John tur at tage en tur med vidundret. Når han er tilbage så bliver det min tur. Allerede når man sidder op på cyklen så kan man ikke lade være med at beundre den flotte instrumentering med tre runde hovedinstrument med blåt lys.

Siddepositionen er meget lig den gamle ST, sporty foroverbøjed men slet ikke så ekstrem som på Daytona. Mere behagelig simplethen, og samtidig sporty. OK, starte motorn og ud på vejene. Chassit opfører sig meget lig det bedste fra gamle ST og Hondas nyeste VFR model. Går dit man peger den uden tøven og holder den linje man vælger i svingene. Man kan tilmed skifte linje midt i svingen uden nogle problemer. Hvis man gir lidt mere gas og øger farten så er det ligesom den vågner op og siger: velkommen. Den bliver endnu mere sikker og stabil i den svinglinje man vælger. Den ligesom siger: du kan godt nyde mere hvis du har lyst. Den indgyder simpelthen mere selvfortroende i føreren når man kører hurtigere i sving.

Nu er ST'n er ikke kun sport men også designet til touring. Måske sydpå via Tyskland til Italien. Derfor skal den lige en lille tur ud på motorvejen også. Helt odramatisk tager den fart og er meget stabil på trods at det blæser en del idag. Her på motorvejen får jeg tid at notere at det passer, bakspejlene vibrerer en del over 150 km/h. Lidt senere når jeg ligger over 220 km/h noterer jeg at spejlene igen er stabile. Det er de også mellem 200 km/h og 245 km/h. Så her har vi løsningen til det lille problem. Når jeg tager farten ned til 160 km/h så føles det næsten som om man kærer på tomgang i 40-50 km/h eller lignende. Så man må tage den op til den fart den er disgnet for. Også for at undgå alt for lang ventetid til dem der skal have den efter mig, he, he.

Et andet problem er at skærmen er for lav. Men det er det samme med næsten alle nye sports-touring cykler fra alle fabrikker. De leveres med for lave skærme for at se flotte og sporty ud i udstillingen. Man skal simpelthen til en tilbehørfirma som MRA eller Powerbronze og investere i en tilpassed "bubble screen" der virker perfekt men er ikke lige så grim som de traditionelle kæmpestore touringskærme.

Vender cyklen og tager tilbage. Der er andre der også vil prøve. Man må skynde sig lidt. Jeg har chekked med forhandleren forinden. Han siger at jeg selvfølgelig skal piske democyklen, ellers så finder jeg ikke ud af hvordan den er. Derfor har jeg rent samvete trods at motorn er rimeligt ny uden alt for mange km på tælleren.

Tilbage på parkeingspladsen opsummerer jeg mine oplevelser, og nævner min løsning til problemet med de vibrerende bakspejle. Der bliver grinet lidt. Men her kan jeg se at trods at det er en supergod cykel så passer den ikke mig. Den er ikke til leg i byen. På landevejen er den for god og effektiv, man skal op i fart før det begynder blive sjovt. Og her er hvor jeg siger fra. Ellers så er det helt sikkert at man kører ihjæl sig en dag på motorvejen. Heldigvis er jeg mere til direkte oplevelser på små snoede veje, eller bane. Men for dem der vil have en lækker og supereffektiv langdistancecykel så er den helt perfekt.

Dagen er slut og vi tager hjem hver til sig. Hygger mig på min egen cykel og nyder hvordan den kører. Jeg må sige at jeg var ret heldig med mit valg af cykel når jeg købte den i sin tid. Har ingen penge til opgradering til en ny model, men det er heller ikke nødvendigt. Jeg har rigtig mange grin med den cykel jeg har. Man får rigtig meget for pengene med de "gamle" modeller. Jeg tror jeg bruger de sidste penge jeg ikke har på banekurser og lignende førerudvikling. Men hvis jeg hade penge og hade planlagt at købe nyt i år, så er de nye modeller noget af det vildeste eller noget af det lækkreste man kan få idag. Tillykke Triumph, well done.